Language of document :

Sag anlagt den 11. oktober 2010 - Frankrig mod Kommissionen

(Sag T-488/10)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Den Franske Republik (ved E. Belliard, G. de Bergues og N. Rouam, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede beslutning annulleres i sin helhed

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning nr. K(2010) 5229 af 28. juli 2010 om ophævelse af en del af den støtte, som oprindeligt var tildelt fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til enhedsprogrammeringsdokumentet for mål nr. 1 for Fællesskabets strukturintervention i området Martinique i Frankrig. Denne beslutning ophæver hele EFRU's støtte til det store projekt "Ferielandsby Club Méditerranée-Les Boucaniers" på 12 640 000 EUR.

Til støtte for sine påstande gør sagsøgeren fire anbringender gældende.

Ved sit første anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 93/37/EØF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter 1 ved at fastslå, at de bygge- og anlægskontrakter, der er indgået med henblik på renovering og udvidelse af "Ferielandsby Club Méditerranée-Les Boucaniers" udgjorde bygge- og anlægskontrakter, hvortil de ordregivende myndigheder yder direkte tilskud på mere end 50%. Disse kontrakter opnåede således kun støtte på 29,92% af de samlede udgifter til projektet. De skattelempelser, som partnere i private selskaber har modtaget som følge af deres investeringer i projektet, kan ikke udgøre et tilskud som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 93/37/EØF.

Med sit andet anbringende, der består af to led, gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat artikel 2, stk. 2, i direktiv 93/37/EØF ved at fastslå, at bygge- og anlægskontrakterne vedrørende renovering og udvidelse af "Ferielandsby Club Méditerranée-Les Boucaniers" vedrørte opførelse af sportsanlæg, rekreative anlæg og anlæg til fritidsformål som omhandlet i denne bestemmelse.

Sagsøgeren gør for det første gældende, at Kommissionen burde have taget hensyn til den systematiske fortegnelse over økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (NACE), som er fastsat i forordning nr. 3037/90 2, og hvortil der henvises i artikel 2, stk. 2, i direktiv 93/37/EØF. Denne nomenklatur skelner mellem på den ene side logi og forplejning og på den anden side forlystelser, kultur og sport.

Sagsøgeren gør for det andet gældende, at artikel 2, stk. 2, i direktiv 93/37/EØF vedrører kontrakter, der efter deres natur henhører under de ordregivende myndigheders traditionelle behov, og at bestemmelsen følgelig vedrører sportsanlæg, rekreative anlæg, anlæg til fritidsformål, som er åbne for alle, og ikke anlæg, som er forbeholdt private kunder.

Med sit tredje anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen har tilsidesat begrundelsespligten i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF ved ikke klart og utvetydigt at anføre grundene til, at renoveringen og udvidelsen af "Ferielandsby Club Méditerranée-Les Boucaniers" vedrørte opførelse af sportsanlæg, rekreative anlæg og anlæg til fritidsformål som omhandlet artikel 2, stk. 2, i direktiv 93/37/EØF.

Med sit fjerde anbringende gør sagsøgeren subsidiært gældende, at Kommissionen har tilsidesat proportionalitetsprincippet ved at anvende en korrektionssats på 100% på støtten fra EFRU, selvom arbejdet vedrørende sportsanlæg og anlæg til fritidsformål udgjorde lige under 10% af projektet.

____________

1 - EFT L 199, s. 54.

2 - Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 af 9.10.1990 om den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (EFT L 293, s. 1).