Sag anlagt den 8. maj 2007 - Pigasos Alieftiki Naftiki Etairia mod Rådet og Kommissionen

(Sag T-162/07)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Pigasos Alieftiki Naftiki Etairia (Moskhato, Grækenland) (ved advokat N. Skandamis)

Sagsøgte: Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved en række retsstridige handlinger og undladelser har tilsidesat grundlæggende fællesskabsretlige principper om ret til frie varebevægelser, økonomisk frihed, princippet om proportionalitet, om beskyttelse af den berettigede forventning og princippet om effektiv retsbeskyttelse i forbindelse med fiskeriaktiviteter i en fiskerizone, som støder op til et tredje land (Tunis) og transport under toldkontrol af fiskerifangster til Fællesskabets toldområde gennem nævnte tredjelands område, hvilket land er associeret med Fællesskabet (under transit).

Fællesskabets institutioner pålægges at betale det sagsøgende selskab 23 608 551 dinarer og et beløb på (EUR 188 583,18 + 10 806 323,44 + 1 000 000 = EUR 11 994 906,62 i erstatning i henhold til artikel 235 EF og artikel 288, stk. 2, EF.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har anført, at det har lidt økonomisk tab, fordi det ikke til Fællesskabets toldområde kunne indføre varer af fællesskabsoprindelse i forbindelse med dets erhvervsvirksomhed, fordi Fællesskabets institutioner har begået en række retsstridige akter og udvist retsstridig adfærd. Disse fællesskabsinstitutioner er følgende:

a)    EF-Kommissionen, fordi den udstedte forordning (EØF) nr. 2454/93 ¹ , som kræver fremlæggelse af fællesskabstolddokumentet T2M, fuldt udfyldt, som eneste bevis på fællesskabsfiskerifangster, der kan godtgøre retten til frie varebevægelser.

b)    EF-Kommissionen, som på Fællesskabets vegne førte forhandlingerne med Tunis med henblik på oprettelse af associeringsaftalen, og Rådet for Den Europæiske Union, som ratificerede aftalen, fordi begge institutioner ikke traf de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fangster af fællesskabsoprindelse, som strammede fra fællesskabsfiskeriaktiviteter uden for Tunis' søterritorium, ikke blev frataget retten til frie varebevægelser.

c)    EF-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union, fordi de, skønt de er medlemmer af det organ, der kan ændre aftalen, efter sagsøgerens opfattelse undlod at sikre, at der blev taget hensyn til en regulering af spørgsmålet vedrørende ovennævnte særlige fiskeriproblem, skønt de var bekendt med det problem, der var opstået.

d)    EF-Kommissionen, fordi den undlod at udøve den nødvendige kontrol med de græske myndigheder, således som selskabet havde anmodet om.

Desuden har sagsøgeren anført, at nævnte handlinger og undtagelser tilsidesætter trinhøjere retsregler, som er blevet fastsat med henblik på beskyttelsen af private, nemlig følgende:

i)    retten til frie varebevægelser, under hvis udøvelse de administrative formaliteter er processuelle og ikke af materiel karakter

ii)    retten til handelsfrihed, hvis udøvelse er påvirket af forbuddet om et alternativt bevis for oprindelse

iii)    proportionalitetsprincippet, som ikke er foreneligt med, at der ikke kan fremlægges andet bevis på oprindelse end T2M-dokumentet

iv)    princippet om beskyttelse af den berettigede forventning eftersom selskabet, skønt det var en omhyggelig observatør af markedet, led alvorligt tab på grund af det forhold, at det benyttede sig af dets rettigheder under fællesskabsretten

v)    princippet om effektiv retlig beskyttelse, som står i modsætning til den "retsnægtelse", som de græske, tunesiske myndigheder og fællesskabsmyndighederne udviste over for selskabet.

Sagsøgeren har foruden værdien af den påståede erstatning anført, at den usædvanlige og særlige karakter af den skade, selskabet har lidt, gør det muligt at tildele det en yderligere erstatning, og er af den opfattelse, at nærværende sags omstændigheder opfylder forudsætningerne for at pålægge Fællesskabet at betale erstatning, selv om der ikke består nogen ulovlighed.

____________

¹ - Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2.7.1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 253, s. 1).