Sag T-216/12

Technion – Israel Institute of Technology

og

Technion Research & Development Foundation Ltd

mod

Europa-Kommissionen

»Finansiel støtte – sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration – inddrivelse af beløb udbetalt af Kommissionen inden for rammerne af en forskningskontrakt i henhold til konklusionerne af en finansiel revision – modregning i fordringer – delvis omkvalificering af søgsmålet – påstand om, at det fastslås, at der ikke findes en fordring i henhold til kontrakt – voldgiftsbestemmelse – støtteberettigede omkostninger – ugrundet berigelse – begrundelsespligt«

Sammendrag – Rettens dom (Første Afdeling) af 6. oktober 2015

1.      Annullationssøgsmål – retsakter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – afgørelse om udenretlig modregning mellem gældsposter og tilgodehavender vedtaget af Kommissionen på grundlag af forordning nr. 1605/2002 – omfattet

(Art. 263 TEUF; Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 73; Kommissionens forordning nr. 2342/2002)

2.      Retslig procedure – indbringelse af en sag for Retten på grundlag af en voldgiftsbestemmelse – kontrakter indgået inden for rammerne af et specifikt program for forskning, teknologisk udvikling og demonstration – afgørelse om udenretlig modregning mellem gældsposter og tilgodehavender vedtaget af Kommissionen på grundlag af forordning nr. 1605/2002 – søgsmål med påstand om annullation af denne afgørelse og om, at det fastslås, at de nævnte fordringer ikke eksisterer – delvis omkvalificering af annullationssøgsmålet til et søgsmål vedrørende en tvist af kontraktmæssig karakter – betingelser

[Art. 263 TEUF og 272 TEUF; Rettens procesreglement (1991), art. 44, stk. 1, litra c); Rådets forordning nr. 1605/2002]

3.      Den Europæiske Unions budget – finansiel støtte fra Unionen – modtagerens forpligtelse til at overholde betingelserne for tildeling af støtten – kontrakter indgået inden for rammerne af et specifikt program for forskning, teknologisk udvikling og demonstration – finansiering, der alene vedrører udgifter, som faktisk er afholdt – begrundelse for, at de angivne omkostninger er reelle – foreligger ikke – ikke-støtteberettigede omkostninger

(Art. 317 TEUF)

4.      Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – anbringende, der fremsættes for første gang i replikken – afvisning

[Rettens procesreglement (1991), art. 44, stk. 1, litra c)]

5.      Retslig procedure – behandling af sagens realitet før behandling af formaliteten – antagelse til realitetsbehandling

6.      Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse vedtaget i en sammenhæng, som er velkendt for adressaten

(Art. 296 TEUF)

7.      EU-retten – principper – EU’s princip om forbud mod uberettiget berigelse – begreb

1.      En retsakt, hvorved Kommissionen foretager udenretlig modregning mellem gældsposter og tilgodehavender i forskellige retsforhold med samme personer, udgør en anfægtelig retsakt i henhold til artikel 263 TEUF. I forbindelse med et sådant annullationssøgsmål tilkommer det Retten at prøve lovligheden af en afgørelse om modregning med hensyn til dens virkninger, som er manglende faktisk udbetaling af de omtvistede beløb til sagsøgeren.

(jf. præmis 53)

2.      Selv om et søgsmål udtrykkeligt er baseret på artikel 263 TEUF, og overskrifterne til de anbringender, der er fremsat til støtte for søgsmålet, har foranlediget Retten til at udøve sin beføjelse til at foretage en legalitetsprøvelse af den afgørelse om udenretlig modregning mellem gældsposter og tilgodehavender, som er vedtaget af Kommissionen på grundlag af forordning nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, må sagsøgerne ved at fremsætte et anbringende om, at Kommissionen har foretaget et åbenbart urigtigt skøn, anses for at anmode Retten om på grundlag af artikel 272 TEUF at fastslå, at den fordring, som Kommissionen påstår, at den har, ikke findes.

For så vidt som artikel 272 TEUF gør Unionens retsinstanser til domstole med fuld domsret, der i modsætning til en ret, der påkender legalitetssøgsmål anlagt på grundlag af artikel 263 TEUF, kan påkende alle former for søgsmål i henhold til en voldgiftsbestemmelse, udgør artikel 272 TEUF et passende retsgrundlag for afgørelse af en påstand om, at det fastslås, at en fordring i en anfægtet afgørelse ikke eksisterer.

Hvad angår muligheden for en delvis omkvalificering af et søgsmål til et søgsmål anlagt på grundlag af artikel 272 TEUF bemærkes det, at når der er anlagt et annullations- eller et erstatningssøgsmål, mens tvisten i realiteten er af kontraktmæssig karakter, omkvalificerer Retten søgsmålet, hvis betingelserne for en sådan omkvalificering er opfyldt. Til gengæld kan Retten ikke, når der er tale om en tvist af kontraktmæssig karakter, omkvalificere et annullationssøgsmål, dels når en sådan omkvalificering ikke er mulig som følge af sagsøgerens udtrykkelige tilkendegivelse af, at søgsmålet ikke er baseret på artikel 272 TEUF, dels når søgsmålet ikke er støttet på noget anbringende, som vedrører tilsidesættelse af de bestemmelser, der finder anvendelse på det omhandlede kontraktforhold, eller de nationale bestemmelser, der er udpeget i kontrakten.

Det følger heraf, at det er muligt at omkvalificere søgsmålet, uden at den sagsøgte institutions ret til forsvar berøres, når sagsøgerens udtrykkelige tilkendegivelse ikke er til hinder herfor, og når mindst et af anbringenderne om tilsidesættelse af de bestemmelser, der finder anvendelse på det omhandlede kontraktforhold, er angivet i stævningen i henhold til bestemmelserne i artikel 44, stk. 1, litra c), i procesreglementet. Disse to betingelser er kumulative.

(jf. præmis 53, 54 og 57-60)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 84 og 88)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 91)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 93)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 96-98)

7.      Det fremgår af størstedelen af de nationale retssystemer, at søgsmål, der er støttet på ugrundet berigelse, er indrettet på under særlige civilretlige omstændigheder at skabe et grundlag for, at der stiftes en ikke-kontraktlig forpligtelse for den, der har opnået en berigelse, der normalt består i, at den pågældende skal tilbagebetale det uretmæssigt modtagne.

For at et søgsmål om ugrundet berigelse kan gives medhold, er det væsentligt, at berigelsen ikke har noget gyldigt juridisk grundlag. Denne betingelse er ikke opfyldt, bl.a. når berigelsen hviler på kontraktmæssige forpligtelser.

(jf. præmis 103 og 104)