PERSONALERETTENS DOM (Anden Afdeling)

11. september 2008

Sag F-51/07

Philippe Bui Van

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – ansættelse – indplacering i lønklasse og løntrin – ukorrekt indplacering – tilbagekaldelse af en ulovlig akt – berettiget forventning – rimelig frist – retten til forsvar – retten til god forvaltningsskik«

Angående: Søgsmål anlagt i henhold til artikel 236 EF og 152 EA, hvorved Philippe Bui Van har nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 4. oktober 2006 af generaldirektøren for Det Fælles Forskningscenter ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, for så vidt som sagsøgeren herved blev indplaceret i lønklasse AST3, løntrin 2, skønt han oprindeligt var blevet indplaceret i lønklasse AST4, løntrin 2, og af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 5. marts 2007, hvorved denne afslog sagsøgerens klage, samt tilkendelse af en symbolsk erstatning for ikke-økonomisk skade på 1 EUR.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler Philippe Bui Van et beløb på 1 500 EUR i erstatning. I øvrigt frifindes Kommissionen. Sagsøgeren bærer to tredjedele af sine egne omkostninger. Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler en tredjedel af Philippe Bui Vans omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – betingelser

(Tjenestemandsvedtægten, art. 85, bilag 1)

2.      Institutionernes retsakter – tilbagekaldelse – ulovlige akter – betingelser – rimelig frist – beregning

(Tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 3)

3.      Tjenestemænd – principper – ret til forsvar

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2)

1.      Selv om enhver fællesskabsinstitution, som konstaterer, at en af en institution udstedt retsakt er ulovlig, inden for en rimelig frist kan tilbagekalde den med den tilbagevirkende gyldighed, der følger af en sådan tilbagekaldelse, kan denne ret være begrænset af hensynet til, at den ved akten begunstigede kunne have en berettiget forventning om, at retsakten var lovlig, når den pågældende ikke har fremkaldt retsakten ved urigtige eller ufuldstændige oplysninger. Det tidspunkt, som er relevant for, hvornår den berettigede forventning er opstået hos adressaten for forvaltningsakten, er tidspunktet for meddelelsen af akten, og ikke tidspunktet for vedtagelsen eller tilbagekaldelsen heraf.

Der skal herved anvendes den retspraksis vedrørende de betingelser, der gælder ifølge vedtægtens artikel 85, første afsnit, for tilbagebetaling til administrationen af fejlagtigt udbetalte beløb, herunder særligt betingelsen om, at udbetalingen var åbenbart fejlagtig.

I øvrigt kan der, selv om adressaten for en ulovlig akt har en berettiget forventning, foreligge en overordnet almen interesse, navnlig interessen i god forvaltning og beskyttelse af institutionens økonomiske ressourcer, der kan veje tungere end den begunstigedes interesse i at opretholde en situation, som den pågældende kunne opfatte som etableret.

(jf. præmis 51, 53, 54, 56 og 62)

Henvisning til:

Domstolen, 22. marts 1961, forenede sager 42/59 og 49/59, Snupat mod Den Høje Myndighed forenede sager 42/59 og 49/59, Sml. 1954-1964, s. 247 ff., org.ref.: Rec. s. 99, på s. 159 og 160; 12. juli 1962, sag 14/61, Koninklijke Nederlandsche Hoogovens en Staalfabrieken mod den Høje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 327, org.ref.: Rec. s. 485, på s. 516 og 518; 3. marts 1982, sag 14/81, Alpha Steel mod Kommissionen, Sml. s. 749, præmis 10-12; 26. februar 1987, sag 15/85, Consorzio Cooperative d’Abruzzo mod Kommissionen, Sml. s. 1005, præmis 12-17; 20. juni 1991, sag C-248/89, Cargill mod Kommissionen, Sml. I, s. 2987, præmis 20; 20. juni 1991, sag C-365/89, Cargill, Sml. I, s. 3045, præmis 18; 17. april 1997, sag C-90/95 P, De Compte mod Parlamentet, Sml. I, s. 1999, præmis 35-37 og 39; 17. juli 1997, sag C-183/95, Affish, Sml. I, s. 4315, præmis 57 og den deri nævnte retspraksis.

Retten, 24. februar 1994, sag T-38/93, Stahlschmidt mod Parlamentet, Sml. Pers. I-A, s. 65, og II, s. 227, præmis 19; 5. november 2002, sag T-205/01, Ronsse mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 211, og II, s. 1065, præmis 47; 15. juli 2004, forenede sager T-180/02 og T-113/03, Gouvras mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 225, og II, s. 987, præmis 110; 27. september 2006, sag T-416/04, Kontouli mod Rådet, Sml. Pers. II-A-2, s. 897, præmis 161, 162 og 167; 16. maj 2007, sag T-324/04, F mod Kommissionen, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 142.

2.      Tilbagekendelsen af en ulovlig forvaltningsakt skal finde sted inden for en rimelig frist, hvilken skal vurderes på grundlag af omstændighederne i den enkelte sag, såsom sagens betydning for den pågældende, dens kompleksitet, parterne i sagens adfærd, om den omhandlede akt giver anledning til individuelle rettigheder, ligesom der skal foretages en interesseafvejning. Som hovedregel må en tilbagekaldelsesfrist, der svarer til klagefristen på tre måneder i vedtægtens artikel 91, stk. 3, anses for rimelig. Eftersom denne frist påhviler administrationen selv, skal der tages udgangspunkt i datoen for vedtagelsen af den akt, som administrationen ønsker at tilbagekalde.

(jf. præmis 63 og 67-69)

Henvisning til:

Domstolen, Snupat mod Den Høje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 247 ff., org.ref.: Rec. s. 99, på s. 159; Koninklijke Nederlandsche Hoogovens en Staalfabrieken mod Den Høje Myndighed, Sml. 1954-1964, s. 327, org.ref.: Rec. s. 485, på s. 520; De Compte mod Parlamentet, præmis 35; dom af 15. oktober 2002, forenede sager C-238/99 P, C-244/99 P, C-245/99 P, C-247/99 P, C-250/99 P – C-252/99 P og C-254/99 P, Limburgse Vinyl Maatschappij m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 8375, præmis 187.

Retten, 27. november 1997, sag T-20/96, Pascall mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 361, og II, s. 977, præmis 72 og 77; 5. december 2000, sag T-197/99, Gooch mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 271, og II, s. 1247, præmis 53; 5. oktober 2004, sag T-144/02, Eagle m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 3381, præmis 66; Kontouli mod Rådet, præmis 161.

3.      Retten til forsvar under en hvilken som helst procedure, der indledes over for en person, og som kan føre frem til en retsakt, der indeholder et klagepunkt imod denne, udgør et grundlæggende fællesskabsretligt princip, der skal overholdes, selv i tilfælde, hvor der ikke foreligger regler for den pågældende procedure. Dette princip, som opfylder kravene til god forvaltningsskik, kræver, at den pågældende person skal være i stand til effektivt at fremkomme med sit synspunkt vedrørende forhold, som kan foreholdes ham i en kommende retsakt. I den forbindelse bestemmer artikel 41, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der blev proklameret i Nice den 7. december 2000, at retten til god forvaltningsskik » [navnlig] omfatter […] retten for enhver til at blive hørt, inden der træffes en individuel foranstaltning over for ham eller hende, som måtte berøre vedkommende negativt […]«.

Dog begrunder ikke enhver tilsidesættelse af retten til forsvar, at akten, der indeholder et klagepunkt, annulleres. Dette er således tilfældet, når ulovligheden ikke kunne påvirke indholdet af den nævnte akt. En ulovlighed, som udgør en tjenestefejl, kan imidlertid begrunde en erstatning.

En tjenestemand, som ikke er blevet hørt af administrationen før vedtagelsen af en afgørelse, der indeholder et klagepunkt, lider en ikke-økonomisk skade, som følger af følelsen af at være blevet stillet over for et fait accompli, og den pågældende skal derfor tildeles en passende erstatning.

(jf. præmis 72-74, 81, 84 og 92-94)

Henvisning til:

Domstolen, 10. juli 1986, sag 234/84, Belgien mod Kommissionen, Sml. s. 2263, præmis 27; 14. februar 1990, sag C-301/87, Frankrig mod Kommissionen, Sml. I, s. 307, præmis 31; 21. marts 1990, sag C-142/87, Belgien mod Kommissionen, Sml. I, s. 959, præmis 48; 3. oktober 2000, sag C-458/98 P, Industrie des poudres sphériques mod Rådet, Sml. I, s. 8147, præmis 99; 5. oktober 2000, sag C-288/96, Tyskland mod Kommissionen, Sml. I, s. 8237, præmis 99 og 101; Limburgse Vinyl Maatschappij m.fl. mod Kommissionen, præmis 318 og 324; 9. november 2006, sag C-344/05 P, og Kommissionen mod De Bry, Sml. I, s. 10915, præmis 37 og 38.

Retten, 23. april 2002, sag T-372/00, Campolargo mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 49, og II, s. 223, præmis 31; 8. marts 2005, sag T-277/03, Vlachaki mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 57, og II, s. 243, præmis 64.