Sag anlagt den 30. august 2013 – Merck mod Kommissionen

(Sag T-470/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Merck KGaA (Darmstadt, Tyskland) (ved advokaterne B. Bär-Bouyssière, K. Lillerud, L. Voldstad, B. Marschall, P. Sabbadini, R. De Travieso, M. Holzhäuser og O. Semin, solicitor M. Marelus samt barristers R. Kreisberger og L. Osepciu)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 1, i Kommissionens afgørelse K(2013) 3803 endelig af 19. juni 2013 (sag COMP/39.226 – Lundbeck) samt artikel 2, stk. 5, artikel 3 og 4 annulleres, for så vidt som de rettet mod Merck.

Subsidiært annulleres eller lempes den sanktion, der blev pålagt Merck, og

under alle omstændigheder tilpligtes Europa-Kommissionen at betale Mercks omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tretten anbringender.

Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen foretog en fejlagtig fortolkning af begrebet konkurrencebegrænsende formål i henhold til artikel 101.

Med det andet anbringende gøres gældende, at Kommissionens teori om skade er behæftet med grundlæggende mangler.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionens tilgang er i strid med retssikkerhedsprincippet.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at Kommissionen fejlagtigt ikke tog hensyn til eller ikke tog behørigt hensyn til den faktiske, økonomiske og retlige kontekst, der viste, at uden disse forlig ville GUK ikke have lanceret citalopram hurtigere i det Forenede Kongerige eller på andre EØS-markeder.

Med det femte anbringende gøres gældende, at Kommissionen foretog en fejlagtig bedømmelse af rækkevidden af forligene mellem Lundbeck og GUK.

Med det sjette anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik en retlig og faktisk fejl ved at konkludere, at Lundbeck og GUK var potentielle konkurrenter.

Med det syvende anbringende gøres gældende, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at fastslå, at GUK havde et konkurrencebegrænsende formål med at indgå Det Forenede Kongerige-forliget og EØS-forligene.

Med det ottende anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik en faktisk fejl vedrørende konklusionen om størrelsen af og formålet med værdioverførslen mellem Lundbeck og GUK.

Med det niende anbringende gøres gældende, at Kommissionen ikke foretog en behørig vurdering af de argumenter, som parterne fremførte i henhold til artikel 101, stk. 3, TEUF.

Med det tiende anbringende gøres gældende, at Kommissionen ikke tog behørigt hensyn til beviserne fra Merck, der tilbageviste formodningen om en bestemmende indflydelse, og følgelig begik en faktisk og retlig fejl ved at fastslå, at formodningen ikke var tilbagevist.

Med det ellevte anbringende gøres gældende, at Kommissionens afgørelse skal annulleres som følge af væsentlig forsinkelse.

Med det tolvte anbringende gøres gældende, at Kommissionen har tilsidesat parternes ret til at blive hørt.

Med det trettende anbringende gøres gældende, at Kommissionen foretog en fejlagtig vurdering af sanktionerne.