Sag anlagt den 4. april 2011 - Si.mobil mod Kommissionen

(Sag T-201/11)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Si.mobil telekomunikacijske storitve d.d (Ljubljana, Republikken Slovenien) (ved solicitors P. Alexiadis og E. Sependa)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse K(2011) 355 endelig af 24. januar 2011 i sag nr. COMP/39.707 Si.mobil/Mobitel annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har i søgsmålet i henhold til artikel 263 TEUF nedlagt påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2011) 355 endelig af 24. januar 2011 i sag nr. COMP/39.707 Si.mobil/Mobitel vedrørende afslag på en klage, som selskabet den 14. august 2009 har indgivet i henhold til artikel 102 TEUF for Mobitels påståede ulovlige adfærd ved detail- og engrossalg i forhold til det fungerede konkurrenceniveau på en række markeder for mobiltelefoni.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet fremsat to retlige anbringender:

1.    Sagsøgeren har først retligt gjort gældende, at Kommissionen fejlagtigt har anvendt reglerne for tildeling af kompetence i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 ¹ og Kommissionens meddelelse om samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder (EUT 2004 C 101, s. 43), da:

-    Kommissionen ved vedtagelsen af den anfægtede afgørelse ikke har sikret en effektiv anvendelse af EU-retten og således set bort fra de tvingende hensyn til en offentlig interesse, som Rådets forordning nr. 1/2003 er underlagt, og ligesom den har set bort fra såvel de regler, den har pålagt sig selv i Kommissionens meddelelse om samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder, som fra den relevante retspraksis, og

Kommissionen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til meddelelsen om samarbejdet inden for netværket af konkurrencemyndigheder, idet den har undladt at gribe ind, når en "national konkurrencemyndighed forhaler procedurerne i sagen urimeligt", hvilket er tilfældet, når fristen på to år ifølge slovensk ret, er udløbet, uden at den nationale konkurrencemyndighed har fremsendt bare en endelig klagepunktsmeddelelse. Kommissionen har endvidere set bort fra det bevismateriale, der i overvældende grad godtgør, at det er den "bedst egnede" myndighed, der skal træffe afgørelse i den pågældende sag. Under disse omstændigheder er det højst usandsynligt, at den slovenske konkurrencemyndighed er "i stand til at bringe tilsidesættelsen til ophør" på en rimelig og hurtig måde. I den foreliggende sag er det derimod tydeligt, at "fællesskabsbestemmelser[ne] [...] kan anvende[s] mest effektivt [af Kommissionen]".

2.    Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at Kommissionen fejlagtigt har anvendt afvejningstesten i Automec-sagen ², da:

-    sagsøgeren finder, at Kommissionens skønsbeføjelse ved beslutningen om, hvorvidt den har kompetence i henhold til Automec-sagen, ikke er uden begrænsninger. Sagsøgeren har derfor fremlagt et betydeligt bevismateriale, som godtgør en "interesse for Fællesskabet" i, at Kommissionen har kompetence i forhold til Si.mobils krav, som Kommissionen uberettiget har set bort fra. Kommissionen har endvidere set bort fra sin egen Vejledning om Kommissionens prioritering af håndhævelsen i forbindelse med anvendelsen af EF-traktatens artikel 82 på virksomheders misbrug af dominerende stilling gennem ekskluderende adfærd (EUT 2009 C 45, s. 7), idet begge typer overtrædelse af konkurrencelovgivningen (konkurrenceforvridning og prisfastsættelse), som sagsøgeren er ramt af, er planlagt i ovennævnte dokument som en håndhævelsesprioritet for Kommissionen, ligesom der er en stigende interesse i at præcisere de måder, hvorpå Kommissionen anvender disse doktriner, navnlig i mobilsektoren, hvor sådan praksis endnu ikke er fastlagt.

____________

¹ - Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003 L 1, s. 1).

² - Sag T-24/90, Automec mod Kommissionen, Sml. 1992 II, s. 2223.