Language of document :

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 17. november 2022 – SC Avicarvil Farms SRL mod Ministerul Agriculturii şi Dezvoltării Rurale, Agenţia pentru Finanţarea Investiţiilor Rurale, Agenţia de Plăţi şi Intervenţie în Agricultură og Agenţia de Plăţi şi Intervenţie în Agricultură - Centrul Judeţean Vâlcea (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Piteşti – Rumænien)

(Sag C-443/21) 1

(Præjudiciel forelæggelse – den fælles landbrugspolitik – Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) – forordning (EF) nr. 1698/2005 – artikel 40 – nationalt program for udvikling af landdistrikter 2007-2013 – betalinger for dyrevelfærd – beregningsfejl – nationale myndigheders nedsættelse af betalinger – princippet om beskyttelse af den berettigede forventning – retssikkerhedsprincippet)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Piteşti

Parter i hovedsagen

Sagsøger: SC Avicarvil Farms SRL

Sagsøgte: Ministerul Agriculturii şi Dezvoltării Rurale, Agenţia pentru Finanţarea Investiţiilor Rurale, Agenţia de Plăţi şi Intervenţie în Agricultură og Agenţia de Plăţi şi Intervenţie în Agricultură - Centrul Judeţean Vâlcea

Konklusion

Artikel 40, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 74/2009 af 19. januar 2009, og artikel 58, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008, sammenholdt med artikel 310, stk. 5, TEUF samt princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet,

skal fortolkes således, at

de ikke er til hinder for, at nationale myndigheder, som deltog i gennemførelsen af en ikke-tilbagebetalingspligtig økonomisk støtteforanstaltning, på grund af en af Den Europæiske Revisionsret konstateret beregningsfejl vedtager retsakter om nedsættelse af det støttebeløb, som var ydet i henhold til programmet for udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) for Rumænien for programperioden 2007-2013, som godkendt af Europa-Kommissionen, uden at afvente, at Kommissionen træffer en afgørelse om, at de fra denne beregningsfejl hidrørende beløb er udelukket fra EU-finansiering.

____________

1 EUT C 452 af 8.11.2021.