Language of document : ECLI:EU:T:2016:112





Rettens dom (Niende Afdeling) af 29. februar 2016 –
UTi Worldwide m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-264/12)

»Konkurrence – karteller – internationale luftspeditionstjenester – afgørelse, der fastslår en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF – pristillæg og ordninger for prisfastsættelse, der påvirker den endelige pris – urigtigt skøn – bevis – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – mærkbar påvirkning af konkurrencen – bødens størrelse – overtrædelsens grovhed – proportionalitet – solidarisk hæftelse – fuld prøvelsesret«

1.                     Karteller – aftaler mellem virksomheder – begreb – viljeoverensstemmelse hvad angår den adfærd, der skal føres på markedet – omfattet – fortsatte forhandlinger vedrørende visse forhold i begrænsningen – ingen betydning / ikke bindende / irrelevans / ingen virkning (art. 101, stk. 1, TEUF; EØS-aftalen, art. 53, stk. 1) (jf. præmis 27-29)

2.                     Karteller – samordnet praksis – begreb – koordinering og samarbejde uforenelig med hver virksomheds forpligtelse til selvstændigt at fastsætte sin markedsadfærd – afsløring af følsomme oplysninger, som ophæver usikkerheden om en konkurrents fremtidige markedsadfærd – oplysninger, som er kendt af offentligheden (art. 101, stk. 1, TEUF; EØS-aftalen, art. 53, stk. 1) (jf. præmis 30-34, 59-66 og 91)

3.                     Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsafgørelse, der fastslår en overtrædelse – bevisbyrden for en overtrædelse og dennes varighed påhviler Kommissionen – omfanget af bevisbyrden – graden af præcision, der kræves af de beviser, som Kommissionen har lagt til grund – en række indicier – bevismæssige forpligtelser for virksomheder, der bestrider overtrædelsens eksistens – domstolsprøvelse – omfang (art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2) (jf. præmis 35-40, 43, 45 og 83)

4.                     Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsafgørelse, der fastslår en overtrædelse – anvendelse af erklæringer fra andre virksomheder, der har deltaget i overtrædelsen, som bevismidler – lovlig – erklæringer, der går imod den erklærendes interesser – høj bevisværdi (art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 2) (jf. præmis 41 og 42)

5.                     Karteller – deltagelse i møder med et konkurrencebegrænsende formål – omstændighed, der i mangel af afstandtagen fra de trufne beslutninger giver grundlag for at fastslå, at virksomheden deltog i den efterfølgende aftale – adfærd, der afviger fra den, der blev aftalt i kartellet – ingen betydning (art. 101, stk. 1, TEUF; EØS-aftalen, art. 53, stk. 1) (jf. præmis 95, 127-129 og 176)

6.                     Karteller – konkurrencebegrænsning – bedømmelseskriterier – konkurrencebegrænsende formål – tilstrækkelig konstatering – konstateringen heraf ikke underlagt en forpligtelse til at føre bevis for, at der er ulemper for slutbrugerne (art. 101, stk. 1, TEUF; EØS-aftalen, art. 53, stk. 1) (jf. præmis 118 og 186)

7.                     Karteller – kompleks overtrædelse bestående af både en aftale og en samordnet praksis – udelukkende kvalificeret som »aftale/samordnet praksis« – lovlig (art. 101, stk. 1, TEUF; EØS-aftalen, art. 53, stk. 1) (jf. præmis 175)

8.                     Karteller – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – mærkbar virkning – bedømmelseskriterier – potentiel og betydelig påvirkning (art. 101, stk. 1, TEUF; EØS-aftalen, art. 53, stk. 1; Kommissionens meddelelse 2004/C 101/07, punkt 53) (jf. præmis 196-200, 207, 219-222)

9.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – Unionens retsinstansers fulde prøvelsesret – rækkevidde (art. 261 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 31) (jf. præmis 231-233)

10.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – fastsættelse af grundbeløbet – fastsættelse af værdien af afsætningen – overtrædelsens grovhed – fastsættelse af bøden i forhold til de forhold, der indgår i vurderingen af overtrædelsens grovhed – den pågældende virksomheds samlede omsætning – omsætning vedrørende de varer, der er genstand for overtrædelsen – hensyntagen til de respektive omsætningstal – grænser (art. 101 TEUF; chartret om grundlæggende rettigheder art. 49, stk. 3; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, punkt 13) (jf. præmis 244-250, 270 og 271)

11.                     Konkurrence – bøder – retningslinjer for beregning af bøder – retlig karakter – vejledende retningslinjer, som indebærer, at Kommissionen har pålagt sig selv en begrænsning af sine skønsbeføjelser – Kommissionens mulighed for at afvige derfra – betingelser (art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 2010/02, punkt 13 og 37) (jf. præmis 251)

12.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – fastsættelse af grundbeløbet – fastsættelse af værdien af afsætningen – afsætning gennemført i direkte eller indirekte forbindelse med overtrædelsen – begrænsning til den afsætning, der reelt er berørt af kartellet– foreligger ikke (art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 2010/02, punkt 13) (jf. præmis 259, 262, 263, 265-267)

13.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – overtrædelsens grovhed – horisontal prisaftale – meget alvorlig overtrædelse – adfærdens forsætlige karakter kan have større betydning end dens virkninger (art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 2010/02, punkt 21 og 23) (jf. præmis 278-281)

14.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – fastsættelse af grundbeløbet – kriterier – overtrædelsens varighed – aftale ulovlig på grund af dens konkurrencebegrænsende formål uanset dens følger – hensyntagen til aftalens varighed uden hensyntagen til, at den ikke er gennemført (art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 2010/02, punkt 24) (jf. præmis 294)

15.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – fastsættelse af grundbeløbet – kriterier – bødens afskrækkende karakter – meget alvorlig overtrædelse – automatisk medtagelse af et supplerende beløb i medfør af retningslinjerne for beregningen af bøder (art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 2010/02, punkt 25) (jf. præmis 298 og 300-302)

16.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – beregningsmetode fastsat i Kommissionens retningslinjer – individuel udmåling af straffen på forskellige stadier af fastsættelsen af størrelsen (art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2; Kommissionens meddelelse 2006/C 2010/02, punkt 22, 27, 29, 36 og 37) (jf. præmis 311)

17.                     Konkurrence – bøder – solidarisk hæftelse for betaling – rækkevidde – moderselskabet tilregnes sit datterselskabs ulovlige adfærd – fastlæggelse af størrelsen af den bøde, der skal betales af moderselskabet – ansvaret ligger udelukkende hos moderselskabet – bødens størrelse kan ikke overstige størrelsen af den bøde, som dets datterselskab er blevet pålagt (art. 101 TEUF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23 og 2) (jf. præmis 328-331 og 334)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2012) 1959 final af 28. marts 2012 om en procedure i henhold til artikel 101 [TEUF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39462 – Spedition), for så vidt som den vedrører sagsøgerne, samt subsidiært en påstand om ændring af de bøder, som sagsøgerne herved er blevet pålagt.

Konklusion

1)

Kommissionens afgørelse C(2012) 1959 final af 28. marts 2012 om en procedure i henhold til artikel 101 [TEUF] og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/39462 – Spedition) annulleres, for så vidt som størrelsen af den bøde, der blev pålagt UTI Worldwide, Inc. overskrider størrelsen af de bøder, der blev pålagt UTi Nederland og UTI Worldwide (UK) Ltd.

2)

Den samlede bøde, som blev pålagt UTI Worldwide i medfør af artikel 2, stk. 2, i afgørelse C(2012) 1959 final, fastsættes til 2 965 000 EUR, idet den bøde, som UTI Worldwide kan tilregnes i medfør af afgørelsens artikel 2, stk. 2, litra j), første punktum, fastsættes til 1 692 000 EUR.

3)

I øvrigt frifindes Harmoniseringskontoret.

4)

UTi Worldwide, UTi Nederland og UTI Worldwide (UK) betaler ni tiendedele af Europa-Kommissionens omkostninger og af deres egne omkostninger.

5)

Europa-Kommissionen betaler en tiendedel af sine egne omkostninger og af de af UTi Worldwide, UTi Nederland og UTI Worldwide (UK) afholdte omkostninger.