Language of document : ECLI:EU:C:2007:761

Sag C-451/06

Gabriele Walderdorff

mod

Finanzamt Waldviertel

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af

Unabhängiger Finanzsenat, Außenstelle Wien)

»Sjette momsdirektiv – artikel 13, punkt B, litra b) – fritagelse – bortforpagtning og udlejning af fast ejendom – forpagtning af fiskerirettigheder«

Sammendrag af dom

Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser i henhold til sjette direktiv – fritagelser for bortforpagtning og udlejning af fast ejendom

[Rådets direktiv 77/388, art. 13, punkt B, litra b)]

Artikel 13, punkt B, litra b), i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter skal fortolkes således, at en tildeling af retten til at udøve fiskeri mod vederlag i henhold til en forpagtningsaftale, der er indgået for en periode på ti år af ejeren af det vandområde, som denne ret er tildelt for, og af indehaveren af fiskerirettighederne til et offentligt ejet vandområde, ikke udgør bortforpagtning eller udlejning af fast ejendom, eftersom den tildelte ret ikke giver ret til at tage den omhandlede faste ejendom i besiddelse og udelukke alle andre fra at udnytte en sådan ret.

(jf. præmis 23 og domskonkl.)