RETTENS DOM (Fjerde Udvidede Afdeling)
11. juli 2007 (*)
»Personalesag – tjenestemænd – udnævnelse – ikrafttrædelse af den nye vedtægt – overgangsbestemmelser om indplacering i lønklasse ved ansættelsen – artikel 12 i bilag XIII til den nye vedtægt«
I sag T-58/05,
Isabel Clara Centeno Mediavilla, Sevilla (Spanien),
Delphine Fumey, Evere (Belgien),
Eva Gerhards, Bruxelles (Belgien),
Iona M.S. Hamilton, Bruxelles,
Raymond Hill, Bruxelles,
Jean Huby, Bruxelles,
Patrick Klein, Bruxelles,
Domenico Lombardi, Bruxelles,
Thomas Millar, London (Det Forenede Kongerige),
Miltiadis Moraitis, Woluwe-Saint-Lambert (Belgien),
Ansa Norman Palmer, Bruxelles,
Nicola Robinson, Bruxelles,
François-Xavier Rouxel, Bruxelles,
Marta Silva Mendes, Bruxelles,
Peter van den Hul, Tervuren (Belgien),
Fritz Von Nordheim Nielsen, Hoeilaart (Belgien),
Michaël Zouridakis, Bruxelles,
først ved avocats G. Vandersanden, L. Levi og A. Finchelstein, derefter ved avocats G. Vandersanden og L. Levi,
sagsøgere,
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved J. Currall og H. Kraemer, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
støttet af
Rådet for Den Europæiske Union først ved M. Arpio Santacruz, M. Sims og I. Sulce, derefter ved M. Arpio Santacruz og I. Sulce, som befuldmægtigede,
intervenient,
vedrørende en påstand om annullation af de afgørelser, hvorved sagsøgerne blev udnævnt til tjenestemænd på prøve, for så vidt som deres indplacering i lønklasse herved fastsattes i henhold til overgangsbestemmelserne i artikel 12, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber, som ændret ved Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 (EUT L 124, s. 1),
har
DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS ET I FØRSTE INSTANS (Fjerde Udvidede Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, H. Legal, og dommerne I. Wiszniewska-Białecka, V. Vadapalas, E. Moavero Milanesi og N. Wahl,
justitssekretær: fuldmægtig K. Pocheć,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 6. december 2006,
afsagt følgende
Dom
Retsforskrifter
1 Artikel 31 i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber (herefter »den tidligere vedtægt«) bestemte i dens affattelse indtil den 30. april 2004, at de efter en almindelig udvælgelsesprøve af ansættelsesmyndigheden udvalgte ansøgere på den af udvælgelseskomitéen efter udvælgelsesprøven opstillede egnethedsliste udnævnes til tjenestemænd i kategori A i den laveste lønklasse og tjenestemænd i de andre kategorier i den laveste lønklasse svarende til den stilling, i hvilken de er ansat.
2 I henhold til artikel 2 er Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 723/2004 af 22. marts 2004 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og af ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne (EUT L 124, s. 1) trådt i kraft den 1. maj 2004.
3 Ved denne forordning indføres et nyt karrieresystem i Fællesskabernes offentlige tjeneste, idet de tidligere kategorier af tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber A, B, C og D blev erstattet af nye ansættelsesgrupper for administratorer (AD) og for assistenter (AST).
4 På grund af denne ændring fastsætter vedtægtens artikel 5 i den efter den 1. marts 2004 gældende affattelse (herefter »vedtægten«) følgende:
»1. Stillingerne i henhold til denne vedtægt inddeles efter deres art af de opgaver, de vedrører, i en ansættelsesgruppe for administratorer (herefter »AD«) og en ansættelsesgruppe for assistenter (herefter »AST«).
2. Ansættelsesgruppe AD omfatter tolv lønklasser svarende til ledelses-, konceperings- og rådgivningsopgaver samt videnskabelige eller sproglige opgaver. Ansættelsesgruppe AST omfatter elleve lønklasser svarende til ekspeditionsopgaver samt til tekniske opgaver og kontorarbejde.
[…]
4. En oversigt over de forskellige stillingsbetegnelser er anført i bilag I, del A. Hver institution opstiller på grundlag af denne oversigt efter udtalelse fra Vedtægtsudvalget en beskrivelse af hver enkelt stillingstypes funktioner og kompetenceområde.
5. Der gælder samme ansættelses- og karrierevilkår for tjenestemænd, der hører til samme ansættelsesgruppe.
5 Vedtægtens artikel 31 fastsætter:
»1. De på denne måde valgte ansøgere udnævnes i lønklassen for den ansættelsesgruppe, der er anført i meddelelsen om den udvælgelsesprøve, de har bestået.
2. Tjenestemænd ansættes kun i lønklasserne AST 1-AST 4 eller AD 5-AD 8, jf. dog artikel 29, stk. 2. Lønklassen i meddelelsen om udvælgelsesprøve fastsættes af institutionen i overensstemmelse med følgende kriterier:
a) målsætning om at ansætte tjenestemænd, der opfylder de højeste krav som defineret i artikel 27
b) prioriteten af de krævede erhvervserfaringer.
For at imødekomme institutionernes særlige behov kan der også ved ansættelsen af tjenestemænd tages hensyn til de herskende arbejdsmarkedsforhold i Fællesskabet.
[…]«
6 Vedtægten indeholder i dens affattelse efter 1. maj 2004 et nyt bilag, bilag XIII, med overskriften »Overgangsforanstaltninger for tjenestemænd ved Fællesskaberne«, hvis relevante bestemmelser lyder således:
»Artikel 1
1. For perioden 1. maj 2004 – 30. april 2006 affattes vedtægtens artikel 5, stk. 1 og 2, således:
»1. De af vedtægten omfattede stillinger inddeles efter deres art og de opgaver, de vedrører, i fire kategorier, der i hierarkisk faldende orden betegnes med bogstaverne A*, B*, C* og D*.
2. Kategori A* omfatter tolv lønklasser, kategori B* ni lønklasser, kategori C* syv lønklasser og kategori D* fem lønklasser.«
2. Ved ansættelsesdatoen forstås datoen for indtræden i tjenesten.
Artikel 2
1. Den 1. maj 2004, jf. dog artikel 8, omdøbes lønklasserne for tjenestemænd, hvis tjenesteretlige stilling er omfattet af vedtægtens artikel 35, som følger:
Tidligere lønklasse | Ny (midlertidig) lønklasse | Tidligere lønklasse | Ny (midlertidig) lønklasse | Tidligere lønklasse | Ny (midlertidig) lønklasse | Tidligere lønklasse | Ny (midlertidig) lønklasse |
A1 | A*16 | | | | | | |
A2 | A*15 | | | | | | |
A3/LA3 | A*14 | | | | | | |
A4/LA4 | A*12 | | | | | | |
A5/LA5 | A*11 | | | | | | |
A6/LA6 | A*10 | B1 | B*10 | | | | |
| | | | | | | | |
A7/LA7 | A*8 | B2 | B*8 | | | | |
A8/LA8 | A*7 | B3 | B*7 | C1 | C*6 | | |
| | | B4 | B*6 | C2 | C*5 | | |
| | | B5 | B*5 | C3 | C*4 | D1 | D*4 |
| | | | | C4 | C*3 | D2 | D*3 |
| | | | | C5 | C*2 | D3 | D*2 |
| | | | | | | D4 | D*1 |
[…]«
7 Artikel 4 i vedtægtens bilag XIII bestemmer bl.a. følgende:
»Med henblik på anvendelsen af nærværende bestemmelser for den periode, der er anført i indledningen til artikel 1, stk. 1:
a) ændres »ansættelsesgruppe« til »kategori«
i) i vedtægten i:
– artikel 5, stk. 5,
– […]
– artikel 31, stk. 1,
[…]
b) ændres »ansættelsesgruppe AD« til »kategori A*«
i) i vedtægten i:
– artikel 5, stk. 3, litra c),
[…]
e) i vedtægtens artikel 5, stk. 3, litra a), ændres betegnelsen »ansættelsesgruppe AST« til »kategori B* og C*«
[…]
n) i vedtægtens artikel 5, stk. 4, ændres henvisningen til »bilag I, del A« til en henvisning til »bilag XIII,. afdeling 1«
[…]«
8 Artikel 12 i vedtægtens bilag XIII bestemmer:
»1. Fra den 1. maj 2004 til den 30. april 2006 henvises der til lønklasserne i ansættelsesgruppe AST og AD, jf. vedtægtens artikel 31, stk. 2 og 3, som følger:
– AST 1-AST 4: C*1-C*2 og B*3-B*4
– AD 5-AD 8: A*5-A*8
– AD 9, AD 10, AD 11, AD 12: A*9, A*10, A*11, A*12.
2. Vedtægtens artikel 5, stk. 3, finder ikke anvendelse på tjenestemænd ansat fra lister over egnede ansøgere, som er opstillet på grundlag af udvælgelsesprøver offentliggjort før den 1. maj 2004.
3. Tjenestemænd, som er opført på en liste over egnede ansøgere før den 1.maj 2006, og som ansættes mellem den 1. maj 2004 og den 30. april 2006, indplaceres som følger:
– såfremt listen er opstillet for lønklasse A*, B* eller C*, i den lønklasse, der er angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøven
– såfremt listen er opstillet for lønklasse A, LA, B eller C, i henhold til følgende tabel:
Lønklasse i henhold til meddelelsen om udvælgelsesprøven | Lønklasse ved ansættelse |
A8/LA8 | A*5 |
A7/LA7 og A6/LA6 | A*6 |
A5/LA5 og A4/LA4 | A*9 |
A3/LA3 | A*12 |
A2 | A*14 |
A1 | A*15 |
B5 og B4 | B*3 |
B3 og B2 | B*4 |
C5 og C4 | C*1 |
C3 og C2 | C*2« |
Sagens baggrund
9 Kommissionen bekendtgjorde i De Europæiske Fællesskabers Officielle Tidende i tidsrummet 11. april 2001 til 18. juni 2002 flere meddelelser om almindelige udvælgelsesprøver med henblik på oprettelse af ansættelsesreserver af fuldmægtige i karrieren A7/A6 (KOM/A/6/01, KOM/A/9/01, KOM/A/10/01, KOM/A/1/02, KOM/A/3/02 og CC/A/12/02), med henblik på ansættelse af sekretærer i karriere A8 (udvælgelsesprøve KOM/A/2/02) og assistenter i karriere B5/B4 (udvælgelsesprøve KOM B/1/02).
10 De 17 sagsøgere blev inden den 1. maj 2004 opført på de forskellige egnethedslister, der blev udfærdiget efter udvælgelsesprøvernes afslutning.
11 Under rubrikken »Ansættelsesbetingelser« anførtes det i meddelelsen om udvælgelsesprøverne, at opførelsen af de udvalgte ansøgere på egnethedslisten gav dem mulighed for ansættelse i takt med tjenesternes behov.
12 Under punkt D (»Almindelige oplysninger«), sidste punktum, i meddelelsen om udvælgelsesprøve KOM/A/l/02 og KOM/A/2/02 anførtes følgende:
»Kommissionen har formelt tilstillet Rådet et forslag om ændringer af vedtægten. Dette forslag indeholder bl.a. en ny karriereordning. De ansøgere, der består denne udvælgelsesprøve, kan derfor blive foreslået en ansættelse på grundlag af de nye vedtægtsbestemmelser efter deres vedtagelse af Rådet.«
13 Meddelelsen om udvælgelsesprøve KOM/A/3/02 indeholdt en næsten tilsvarende angivelse, som henviste til »den nye vedtægtsbestemmelse«.
14 Egnethedslisterne, som blev udfærdiget efter udvælgelsesprøve KOM/A/6/01, KOM/A/9/01 og KOM/A/10/01 (herefter »udvælgelsesprøverne af 2001«) blev bekendtgjort i De Europæiske Fællesskabers Officielle Tidende den 19. november 2002 (udvælgelsesprøve KOM/A/6/01), i Den Europæiske Unions Tidende den 8. marts (udvælgelsesprøve KOM/A/10/01) og den 2. juli 2003 (udvælgelsesprøve KOM/A/9/01).
15 I skrivelserne, hvorved de udvalgte ansøgere fra udvælgelsesprøverne af 2001 blev oplyst om, at de var opført på egnethedslisten, blev der bl.a. angivet, at listens gyldighed ville udløbe den 31. december 2003.
16 I december 2003 tilstillede Kommissionens Generaldirektorat »Personale og Administration« hver af de udvalgte ansøgere fra udvælgelsesprøverne af 2001 en skrivelse, hvori de oplystes om, at gyldigheden af de forskellige egnethedslister var forlænget indtil den 31. december 2004.
17 Egnethedslisterne udfærdiget efter udvælgelsesprøve KOM/A/l/02, KOM/A/2/02, KOM/A/3/02, KOM/B/1/02 og CC/A/12/02 (herefter »udvælgelsesprøverne af 2002«) blev bekendtgjort i Den Europæiske Unions Tidende henholdsvis den 19. december 2003 (udvælgelsesprøve CC/A/2/02), den 23. marts (udvælgelsesprøve KOM/A/l/02 og KOM/A/2/02) og den 18. maj 2004 (udvælgelsesprøve KOM/A/3/02 og KOM/B/1/02).
18 Sagsøgerne blev udnævnt til tjenestemænd på prøve ved afgørelser, som blev vedtaget efter den 1. maj 2004 (herefter »de anfægtede afgørelser«) og havde virkning fra et tidspunkt mellem nævnte dato og den 1. december 2004.
19 Ved de anfægtede afgørelser blev sagsøgerne indplaceret i lønklasse i henhold til artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII, altså i lønklasse B*3 (udvælgelsesprøve KOM/B/1/02) i lønklasse A*5 (udvælgelsesprøve KOM/A/2/02) eller i lønklasse A*6 (alle de øvrige udvælgelsesprøver).
20 Alle sagsøgere har i tidsrummet mellem den 6. august 2004 og den 21. oktober 2004 indgivet en klage i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 2, over afgørelsen, hvorved de blev udnævnt til tjenestemænd på prøve, for så vidt de i henhold til artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII, herved blev indplaceret i en lavere lønklasse end den, der var angivet i de forskellige meddelelser om udvælgelsesprøver.
21 Ved afgørelser truffet mellem den 21. oktober 2004 og den 22. december 2004 afslog ansættelsesmyndigheden sagsøgernes klager.
Retsforhandlinger og parternes påstande
22 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 3. februar 2005 har sagsøgerne anlagt nærværende søgsmål.
23 Ved kendelse af 6. juni 2005 har formanden for Rettens Fjerde Afdeling tilladt Rådet at intervenere til støtte for Kommissionens påstande.
24 Retten har ved afgørelse af 6. oktober 2006 besluttet at henvise sagen til Fjerde Udvidede Afdeling.
25 Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:
– Annullation af de anfægtede afgørelser, for så vidt sagsøgernes indplacering i lønklasse herved skete i henhold til artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII.
– Sagsøgernes karriere genoprettes (herunder anerkendelsen af deres erfaring i den således berettigede lønklasse, deres ret til forfremmelse og deres pensionsrettigheder), med udgangspunkt i den lønklasse, de burde have været indplaceret i på grundlag af meddelelsen om udvælgelsesprøven, i henhold til hvilken de blev opført på egnethedslisten, enten i den lønklasse, der er angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøven, eller i den tilsvarende lønklasse ifølge den nye vedtægts indplacering (og det korrekte løntrin i henhold til de regler, der var gældende før den 1.5.2004), fra afgørelsen om deres udnævnelse.
– Sagsøgerne tilkendes morarenter i henhold til den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats af alle de beløb, der er lig med differencen mellem den aflønning, der svarer til sagsøgernes indplacering i afgørelsen om ansættelse og den indplacering, de var berettigede til, indtil tidspunktet, hvor afgørelsen om deres korrekte indplacering i lønklasse foreligger.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
26 Kommissionen har støttet af Rådet nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Der træffes afgørelse om sagens omkostninger efter gældende ret.
Retlige bemærkninger
27 Sagsøgerne har til støtte for deres annullationspåstande først anført, at artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII, i henhold til hvilken Kommissionen har fastsat deres indplacering i lønklasse i de anfægtede afgørelser, er ulovlig.
28 Sagsøgerne har dernæst gjort gældende, at de anfægtede afgørelser selv er i strid med princippet om god forvaltning, omsorgsprincippet, gennemsigtighedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, princippet om god tro, princippet om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling, samt reglen om ækvivalens mellem stilling og lønklasse.
Ulovligheden af artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII
29 Sagsøgerne har anført, at artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII er strid med den tidligere vedtægts artikel 10, tilsidesætter deres velerhvervede rettigheder, strider mod principperne om retssikkerhed og forbuddet mod at give lovbestemmelser tilbagevirkende kraft, samt ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling, tilsidesætter deres berettigede forventning og er i strid med vedtægtens artikel 31 samt vedtægtens artikel 5 og 7.
Tilsidesættelsen af den tidligere vedtægts artikel 10
– Parternes argumenter
30 Sagsøgerne har foreholdt Kommissionen ikke at have hørt Vedtægtsudvalget om en ændring til forslaget om ændringsforordning til den tidligere vedtægt, hvorefter udnævnelsen af udvalgte ansøgere fra udvælgelsesprøver, hvis meddelelse angav lønklasserne for ansættelse til A7 eller A6, ikke skulle ske i lønklasse A*7, som var angivet i den tekst, der tidligere var forelagt Vedtægtsudvalget, men i den lavere lønklasse A*6.
31 Denne ændring, der blev indført i den bestemmelse, der nu er artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII, er ikke, modsat det af Kommissionen anførte, marginal, uvæsentlig eller gradvis og strukturelt, idet den indebærer en betydelig forringelse af sagsøgerne økonomiske rettigheder og karriereperspektiver.
32 Da Kommissionen ikke har hørt Vedtægtsudvalget vedrørende denne fundamentale ændring af vedtægten, har den tilsidesat den tidligere vedtægts artikel 10, stk. 2.
33 Kommissionen har hertil anført, at en ny høring af Vedtægtsudvalget kun er krævet, såfremt det forslag, som dette udvalg allerede har behandlet, er ændret i den grad, at selve forslagets indhold er berørt.
34 Kommissionen har anført, at ændringen med at erstatte lønklassen for ansættelse til A*6 i stedet for A*7 ikke er væsentlig, idet dens rækkevidde er særdeles begrænset, og at der må tages hensyn til, at den nye karrierestruktur indebærer en hurtigere forfremmelsestakt end den tidligere.
– Rettens bemærkninger
35 I henhold til artikel 10, stk. 2, andet punktum, i den tidligere vedtægt høres Vedtægtsudvalget af Kommissionen om alle forslag til ændring af vedtægten. Denne bestemmelse pålægger Kommissionen en forpligtelse, der, foruden formelle forslag, også omfatter de væsentlige ændringer i allerede behandlede forslag, som Kommissionen foretager, medmindre ændringerne i sidstnævnte tilfælde hovedsageligt svarer til de ændringer, som Vedtægtsudvalget har foreslået.
36 Denne fortolkning støttes såvel af bestemmelsens ordlyd som af den rolle, som Vedtægtsudvalget spiller. Eftersom bestemmelsen dels fastsætter en bindende og undtagelsesfri høring af Vedtægtsudvalget vedrørende yderligere forslag til ændring af vedtægten, må den forpligtelse, som den fastsætter, gives en bred rækkevidde. Bestemmelsens ordlyd er derfor klart uforenelig med en restriktiv fortolkning af dens rækkevidde. Desuden skal Vedtægtsudvalget, som et paritetisk organ, der omfatter repræsentanter fra administrationen og fra personalet i alle institutionerne, hvilket sidstnævnte er demokratisk valgt, tage hensyn til og fremme Fællesskabets offentlige tjenestes interesser i deres helhed (Rettens dom af 30.9.1998, sag T-164/97, Busacca m.fl. mod Revisionsretten, Sml.Pers. I-A, s. 565, og II, s. 1699, præmis 91-95).
37 Heraf følger, at når forslag til ændring af vedtægten fremsættes under en forhandling af ændringen i Rådet, består der en forpligtelse til at genhøre Vedtægtsudvalget inden Rådets vedtagelse af de pågældende bestemmelser, når disse ændringer væsentligt ændrer forslagets indhold. Punktuelle ændringer med begrænset virkning indebærer ikke en sådan forpligtelse, idet en sådan ved en modsat fortolkning ville indebære en overdreven hindring i retten til at ændre under Fællesskabets lovgivningsprocedure.
38 Spørgsmålet, om der foreligger en væsentlig, en punktuel eller en begrænset ændring, skal derfor vurderes ud fra de ændrede bestemmelsers indhold og stilling i samlede bestemmelser, der foreslås vedtaget, men ikke bero på individuelle følger, de kan have for de personer, der kan berøres af de pågældende ændringer.
39 I dette tilfælde indebærer en genanvendelse af lønklasserne ved indplacering og løntrinnene for De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd efter den karriereændring, der er fremsat af fællesskabslovgiver, en umiddelbar nedsættelse af de nye tjenestemænds lønklasser ved ansættelse, samt en hertil svarende udvikling i deres respektive karriereforløb.
40 Heraf følger, at ændringen af lønklassen A7 til lønklasse A*6, som først blev foreslået, udgør et supplement til vedtægtsændringen, som må bedømmes ud fra hele opbygningen og hele perspektivet i en fortløbende ændring af karriere.
41 Denne ændring må anses for en punktuel tilpasning af overgangsbestemmelserne vedrørende den nye karrierestruktur, som hverken påvirker den generelle opbygning eller indholdet i en sådan grad, at den kan begrunde en ny høring af Vedtægtsudvalget (jf. i denne retning Domstolens dom af 5.10.1994, sag C-280/93, Tyskland mod Rådet, Sml. I, s. 4973, præmis 41).
42 Det forekommer derfor ikke, at Kommissionen ved ikke at have hørt Vedtægtsudvalget vedrørende en simpel tilføjelse, som blev indført i den generelle opbygning af det forslag til ændring af vedtægten, som Kommissionen tidligere havde forelagt Vedtægtsudvalget, har tilsidesat artikel 10, stk. 1, andet punktum, i den tidligere vedtægt, selv om ændringen af lønklasse A*7 til lønklasse A*6, som blev foretaget efter høringen af Vedtægtsudvalget, havde en ikke ubetydelig økonomisk virkning for de pågældende tjenestemænds første indplacering og det vederlag, som de oppebærer ved indledningen af deres karriere.
43 Dette anbringende kan derfor ikke tiltrædes.
Tilsidesættelsen af sagsøgernes erhvervede rettigheder samt af retssikkerhedsprincippet og princippet om forbud mod at give lovbestemmelser tilbagevirkende kraft
– Parternes argumenter
44 Sagsøgerne har anført, at deres ret til at blive indplaceret i denne lønklasse, som er angivet i de pågældende meddelelser om udvælgelsesprøver, som er bindende for ansættelsesmyndigheden, og som forpligter denne over for dem, er begrundet i deres opførelse på en egnethedsliste. Artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII, i henhold til hvilken deres indplacering ved ansættelse fastsættes til en anden lønklasse, tilsidesætter derfor deres velerhvervede rettigheder.
45 Bestemmelsen er også i strid med princippet om forbuddet mod lovgivning med tilbagevirkende kraft, idet bestemmelsen ved indførelse af nye ansættelseskriterier, ændrer den situation, som sagsøgerne kunne forvente at befinde sig i, når henses til angivelserne i meddelelserne om udvælgelsesprøverne.
46 Sagsøgerne har endelig anført, at den anfægtede bestemmelse tilsidesætter retssikkerhedsprincippet, i henhold til hvilken de personer, der er undergivet administrationen, bør kunne forlade sig på de betingelser, der er fastsat i meddelelserne om udvælgelsesprøverne. Disse forbliver gyldige, så længe de pågældende ikke rettidigt har modtaget en klar, fuldstændig og præcis oplysning om de nye bestemmelser, som gælder for deres indplacering i lønklasse ved ansættelse.
47 Kommissionen har, støttet af Rådet, anført, at den anfægtede bestemmelse ikke strider mod de principper, som sagsøgerne har henvist til. Kommissionen har hovedsageligt anført, at opførelsen på en egnethedsliste alene indebærer en mulighed, men ingen ret til at blive udnævnt som tjenestemand på prøve, og derfor så meget desto mindre en ret til at blive indplaceret i en bestemt lønklasse ved udnævnelsen. Der kan derfor ikke være tale om nogen som helst tilsidesættelse af nogen velerhvervet ret, idet det forhold, at stiftelsen af et retsforhold ligger forud for en lovændring, er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for stiftelsen af en erhvervet ret.
– Rettens bemærkninger
48 Det står fast, at forordning nr. 723/2004 hvorved artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII blev indført i vedtægten, trådte i kraft den 1. maj 2004, altså efter forordningens bekendtgørelse den 27. april 2004.
49 Eftersom tidspunktet for forordningens ikrafttræden ikke ligger forud for dens bekendtgørelsestidspunkt, kan forordning nr. 723/2004 ikke anses for at have tilbagevirkende kraft (jf. i denne retning Rettens dom af 11.12.1996, sag T-177/95, Barreaux m.fl. mod Kommissionen, Sml.Pers. I-A, s. 541, og II, s. 1451, præmis 45 og 46).
50 For så vidt angår forordningens fastsættelse af de nye kriterier for indplacering i lønklasse ved ansættelse af udvalgte ansøgere fra udvælgelsesprøver, der er opført på egnethedslister inden den 1. maj 2004, men som er udnævnt til tjenestemænd på prøve efter dette tidspunkt, er artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII altså ikke i strid med princippet om forbud mod at give lovgivning tilbagevirkende kraft.
51 I henhold til fast retspraksis gælder, at en ny regel principielt ved ændring af almindelige gennemførelsesbestemmelser og navnlig vedtægtens bestemmelser finder øjeblikkelig anvendelse på endnu ikke indtrådte virkninger af en situation, der opstod, mens den tidligere regel var gældende (Domstolens dom af 14.4.1970, sag 68/69, Brock, Sml. 1970, s. 37, org.ref.: Rec. s. 171, præmis 7, af 5.12.1973, sag 143/73, SOPAD, Sml. s. 1433, præmis 8, og af 10.7.1986, sag 270/84, Licata mod ØSU, Sml. s. 2305, præmis 31).
52 I denne sag har artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII ikke kunnet tilsidesætte en ret til anvendelse af tidligere vedtægtsmæssige kriterier ved sagsøgernes indplacering ved fastansættelse. Opførelse af udvalgte ansøgere fra almindelige udvælgelsesprøver på egnethedslisten efter deres udvælgelsesprøvers afslutning indebærer alene, at de pågældende har mulighed for at blive udnævnt til tjenestemand på prøve, hvilket i øvrigt også blev angivet i de pågældende meddelelser om almindelige udvælgelsesprøver (jf. i denne retning Rettens dom af 25.5.2000, sag T-173/99, Elkaïm og Mazuel mod Kommissionen, Sml.Pers. I-A, s. 101, og II, s. 433, præmis 21).
53 Denne mulighed kan derfor nødvendigvis ikke anses for en erhvervet rettighed, idet indplaceringen i lønklasse af en udvalgt ansøger, der er opført på en almindelig udvælgelsesprøves egnethedsliste, kun kan anses for erhvervet, når vedkommende er blevet behørigt udnævnt.
54 Som det fremgår af vedtægtens artikel 3, må udnævnelsen af en tjenestemand nødvendigvis ske ved en ensidig retsakt fra ansættelsesmyndighedens side, der angiver det tidspunkt, fra hvilket udnævnelsen får virkning, samt den stilling, som tjenestemanden skal beklæde (Rettens dom af 10.4.1992, sag T-40/91, Ventura mod Parlamentet, Sml. II, s. 1697, præmis 41).
55 En udvalgt ansøger fra en almindelig udvælgelsesprøve kan derfor først, efter at der foreligger en afgørelse om at udnævne ham til tjenestemand, gøre krav på at være omfattet af vedtægtens bestemmelser (Rettens dom af 19.7.1999, sag T-74/98, Mammarella mod Kommissionen, Sml.Pers. I-A, s. 151, og II, s. 797, præmis 27).
56 Sagsøgerne var imidlertid ved ikrafttrædelsen den 1. maj 2004 af artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII, endnu ikke ved en afgørelse om udnævnelse af ansættelsesmyndigheden blevet berettiget til at være omfattet af vedtægtens bestemmelser.
57 Sagsøgerne kan derfor ikke hævde, at artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII tilsidesætter deres ret til at blive indplaceret i de tidligere lønklasser, som angivet i de pågældende meddelelser om udvælgelsesprøver, og som de skulle have erhvervet inden den 1. maj 2004 på grund af deres opførelse på de egnethedslister, der blev udfærdiget efter udvælgelsesprocedurens afslutning.
58 En tjenestemand kan under ingen omstændigheder støtte sig på velerhvervede rettigheder, medmindre den retsstiftende kendsgerning er opstået under en bestemt vedtægt fra tiden, før Fællesskabets myndigheder indførte ændringen (Domstolens dom af 19.3.1975, sag 28/74, Gillet mod Kommissionen, Sml. s. 463, præmis 5).
59 Heraf følger, at sagsøgerne ikke besidder nogen velerhvervet rettighed til indplacering i en bestemt lønklasse, der er blevet tilsidesat i denne sag.
60 Endvidere bemærkes, at det retssikkerhedsprincip, som de pågældende har henvist til, kun finder anvendelse på sådanne forhold, der foreligger i denne sag, såfremt en fællesskabsretsakt tillægges gyldighed fra et tidspunkt, der ligger før aktens offentliggørelse (Domstolens dom 9.1.1990, sag C-337/88, SAFA, Sml. I, s. 1, præmis 13), og de fællesskabsretlige bestemmelser omfatter forhold, som ligger forud for deres ikrafttrædelse (Domstolens dom af 10.2.1982, sag 21/81, Bout, Sml. s. 381, præmis 13), hvilke forhold som fastslået ikke foreligger i denne sag.
61 Heraf følger, at fællesskabslovgiver ikke har tilsidesat retssikkerhedsprincippet.
62 Sagsøgerne kan derfor ikke hævde, at den bestemmelse, som de har anfægtet ved en ulovlighedsindsigelse, tilsidesætter deres velerhvervede rettigheder eller retssikkerhedsprincippet eller princippet om forbud mod at give retsakter tilbagevirkende kraft.
63 Dette anbringende må derfor forkastes som ugrundet.
Tilsidesættelsen af ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling
– Parternes argumenter
64 Sagsøgerne har uden at anfægte lovgivers ret til at ændre vedtægtens bestemmelser anført, at artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII behandler samme persongruppe forskelligt, hvilken gruppe omfatter udvalgte ansøgere fra samme udvælgelsesprøve, med hensyn til deres indplacering i lønklasse og følgelig månedlige vederlag, alt efter om de er blevet ansat inden den 1. maj eller efter denne dato.
65 Denne frist kan ikke med henblik på indplacering i lønklasse ved ansættelse udgøre et objektivt kriterium for forskelsbehandling, eftersom tidspunktet for en tjenestemands udnævnelse afhænger af forhold, som ikke er objektive, og som sagsøgerne ingen indflydelse har på.
66 Sagsøgerne har anført, at det eneste objektive kriterium, der kan tages i betragtning, er tidspunktet inden den 1. maj 2004, hvor alle de udvalgte ansøgere fra udvælgelsesprøverne havde modtaget en skrivelse om deres opførelse på en egnethedsliste. Selv om de ikke havde ret til at blive udnævnt, har de efter dette tidspunkt ved en udnævnelse ret til at blive ansat i den lønklasse, der er angivet i meddelelsen om den ledige stilling og i meddelelsen om udvælgelsesprøven og i henhold til den tidligere vedtægts artikel 31.
67 Retten har i sin dom af 9. juli 1997, Monaco mod Parlamentet (sag T-92/96, Sml.Pers. I-A, s. 195, og II, s. 573), dels fastslået, at en ansøgers ansættelsestidspunkt ikke tages i betragtning ved fastsættelsen af de bestemmelser, som finder anvendelse på den pågældende, dels, at overholdelsen af princippet om forbud mod forskelsbehandling og ligebehandlingsprincippet kræver, at alle udvalgte ansøgere af en udvælgelsesprøve behandles ens, uanset forekomsten af eventuelle nye regler inden udnævnelsen af visse af dem.
68 Sagsøgerne har desuden anført, at en yderligere forskelsbehandling består i, at nedsættelsen af deres indplacering i lønklasse indebærer, at alle sagsøgerne alle tildeles »senior«-stillinger med »junior«-lønklasser. For så vidt som sagsøgerne allerede besad en betydelig faglig erfaring og særdeles kvalificerede uddannelser, er de i strid med vedtægtens artikel 1d blevet udsat for en forskelsbehandling på grund af deres alder, eftersom de ikke har samme karriereperspektiver som yngre tjenestemænd, der har opnået samme indplacering.
69 Endvidere er de sagsøgere, der inden deres udnævnelse til tjenestemænd på prøve, var midlertidigt ansatte eller hjælpeansatte i De Europæiske Fællesskaber, i henhold til de nye vedtægtsmæssige bestemmelser blevet tildelt den samme stilling med de samme arbejdsopgaver eller endog øgede arbejdsopgaver, skønt deres indplacering i lønklasse i øvrigt er blevet forringet.
70 Kommissionen har derimod anført, at de udvalgte ansøgere fra de seneste udvælgelsesprøver, som blev udnævnt før den 1. maj 2004, og efter dette tidspunkt, ikke befinder sig i en sammenlignelig situation.
71 Som det implicit fremgår af bestemmelserne i vedtægtens artikel 3, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, er det relevante tidspunkt for at bedømme lovligheden af en udnævnelse det tidspunkt, hvor udnævnelsen har virkning. Tidspunkterne for vedtagelsen af de anfægtede afgørelser og tidspunktet, hvor de fik virkning, ligger imidlertid efter den 1. maj 2004.
72 Kommissionen har anført, at lovligheden af en fællesskabsretsakt skal bedømmes på grundlag af de faktiske og retlige omstændigheder, der forelå på tidspunktet for dens vedtagelse, hvilket indebærer, at de udvalgte ansøgere fra de omtvistede udvælgelsesprøver, der blev udnævnt inden den 1. maj 2004, havde mulighed for at blive udnævnt til tjenestemænd i henhold til den tidligere vedtægts artikel 31 og 32, mens efter ikrafttrædelsen af forordning nr. 723/2004 de udvalgte ansøgere fra de omtvistede udvælgelsesprøver, der blev udnævnt efter dette tidspunkt, havde mulighed for at blive udnævnt til tjenestemænd i henhold til overgangsbestemmelserne i artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII.
73 Kommissionen har anført, at modsat dommen i sagen Monaco mod Parlamentet, vedrører nærværende tvist hverken en institutions praksis vedrørende indplaceringen i lønklasse af de tjenestemænd, den ansætter, og heller ikke et internt direktiv, som stadfæster denne administrative praksis, men en bestemmelse, der er indført af fællesskabslovgiver, og som udelukker risikoen for usaglighed, der kan være forbundet med en institutions selvstændige ændring af et internt direktiv om indplacering i lønklasse ved ansættelse.
74 Fællesskabslovgiver kan altid med henblik på fremtiden vedtage ændringer til vedtægtens bestemmelser, som findes forenelige med tjenestens interesse, selv om sådanne ændringer medfører en ugunstigere situation for tjenestemænd end den, som var fastsat i tidligere bestemmelser.
– Rettens bemærkninger
75 I henhold til fast retspraksis kræver princippet om ligebehandling og princippet om forbud mod forskelsbehandling, at sammenlignelige situationer ikke behandles forskelligt, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt begrundet (Rettens dom af 9.2.1994, sag T-109/92, Lacruz Bassols mod Domstolen, Sml.Pers. I-A, s. 31, og II, s. 105, præmis 87).
76 Med henblik på at afgøre, om sagsøgerne kan støtte sig på dette princip, må det altså afgøres, om alle de udvalgte ansøgere fra de pågældende udvælgelsesprøver, der var opført på egnethedslisterne efter udvælgelsesprocedurens afslutning, kan anses for at henhøre under én og samme persongruppe, uanset om de var udnævnt før den 1. maj 2004 eller efter dette tidspunkt.
77 Som det fremgår af det ovenfor anførte, kunne sagsøgernes indplacering i lønklasse retligt kun ske i henhold til de nye kriterier, der var gældende på tidspunktet for vedtagelsen af afgørelsen om deres udnævnelse til tjenestemænd på prøve.
78 Sagsøgerne har i øvrigt stiltiende erkendt, at de nye vedtægtsbestemmelser finder anvendelse på dem, eftersom de selv har krævet anvendelse af vedtægtens artikel 1d.
79 De udvalgte ansøgere fra de pågældende udvælgelsesprøver, der blev udnævnt tidligere end den 1. maj 2004, måtte derimod indplaceres i lønklasse i henhold til de tidligere kriterier, der stadig var gældende på tidspunktet for deres udnævnelse, men som var sat ud af kraft efter dette tidspunkt på grund af de nye vedtægtsbestemmelser.
80 Heraf følger, at sagsøgerne ikke kan anses for at henhøre under den samme persongruppe som de udvalgte ansøgere fra de pågældende udvælgelsesprøver, som blev ansat inden den 1. maj 2004.
81 Sagsøgerne kan derfor ikke med føje gøre gældende, at deres opførelse på en egnethedsliste inden den 1. maj 2004 giver dem en ret til at blive udnævnt med ansættelse i den lønklasse, der var angivet i stillingsopslaget i meddelelsen om udvælgelsesprøven, eller i den tilsvarende lønklasse i henhold til artikel 2, stk. 1, i vedtægtens bilag XIII og i henhold til den tidligere vedtægts artikel 31.
82 Da deres udnævnelse således forbliver teoretisk, havde de reelt intet grundlag for at kræve anvendelse af de vedtægtsmæssige kriterier for indplacering, der var gældende ved ansættelsen af de udvalgte ansøgere fra de almindelige udvælgelsesprøver.
83 Eftersom betragtning 37 til forordning nr. 723/2004 angiver, at de nye regler og foranstaltninger skal tages i anvendelse med respekt af personalets velerhvervede rettigheder inden for rammerne af den EF-ordning, der gjaldt før ikrafttrædelsen af nærværende ændringer af vedtægten, bekræfter denne betragtning den forskel, der skal gøres mellem udvalgte ansøgere fra de omtvistede udvælgelsesprøver, der er udnævnt til tjenestemænd før og efter den 1. maj 2004.
84 Den opfattelse, hvorefter alle tjenestemænd, der ansættes af en institution på grundlag af samme udvælgelsesprøve, befinder sig i sammenlignelige situationer, er alene fremført i præmis 55 i dommen i sagen Monaco mod Parlamentet med henblik på at fastslå ulovligheden af anvendelsen på en bestået ansøger i en almindelig udvælgelsesprøve af interne direktiver for indplacering i lønklasse, som ansættelsesinstitutionen selv havde vedtaget efter vedkommendes opførelse på egnethedslisten, og som var strengere end anvendelse af vedtægtsmæssige kriterier for indplacering, som var forblevet uændrede.
85 Under alle omstændigheder er det derimod i denne sag fællesskabslovgiver, der under udøvelsen af en rettighed, som selv sagsøgerne ikke anfægter, har valgt at ændre de vedtægtsmæssige kriterier for indplacering i lønklasse af nye tjenestemænd ved ansættelse.
86 Det fremgår af fast retspraksis, at lovgiver altid kan vedtage ændringer i vedtægtsbestemmelser, der gælder for fremtiden, som findes forenelige med tjenestens interesse, også selv om disse som i denne sag er ugunstigere (Rettens dom af 30.9.1998, sag T-121/97, Ryan mod Revisionsretten, Sml. II, s. 3885, præmis 98).
87 Eftersom den stilling, som besættes af en tjenestemand, også er fastsat i afgørelsen om udnævnelse (dommen i sagen Ventura mod Parlamentet, præmis 41), og denne kun kan være baseret på gældende bestemmelser på tidspunktet for dens vedtagelse, kan det heller ikke anses for en forskelsbehandling, at visse sagsøgere i henhold til de nye vedtægtsregler fik tildelt en indplacering i en lavere lønklasse, skønt de fremtidigt skulle besætte samme stilling, som de havde besat inden den 1. maj 2004 som ikke-fastansat, og udøve tilsvarende arbejdsopgaver eller endog vigtigere end tidligere.
88 Sagsøgernes argument om deres såkaldte lavere indplacering i lønklasse, som følge af deres indsættelse i »senior«-stillinger, der er indplaceret i »junior«-lønklasser og uden de karriereperspektiver, som derimod foreligger for andre yngre tjenestemænd, som opnår samme indplacering, må også forkastes.
89 Da forskelsbehandlingen ikke, modsat det af sagsøgerne anførte, kan anses for forskelsbehandling på grundlag af alder som omhandlet i vedtægtens artikel 1d, eftersom de nye kriterier for indplacering i lønklasse klart ikke har nogen forbindelse med de pågældendes alder, kan en sådan omstændighed ikke anses for en tilsidesættelse af principperne om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling af de ovenfor nævnte grunde.
90 Heraf følger, at artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII ikke er i strid med principperne om ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling.
91 Dette klagepunkt kan derfor ikke tiltrædes.
Tilsidesættelsen af princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning
– Parternes argumenter
92 Sagsøgerne har anført, at artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII er i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet de havde grund til at nære forventning om, at de efter at have bestået den pågældende udvælgelsesprøve, ville være blevet behandlet i overensstemmelse med udvælgelsesprøvernes betingelser.
93 En ny ordning kan kun have fremtidige virkninger for en retsstilling, der er stiftet under de tidligere bestemmelser, såfremt ordningen ikke væsentligt ændrer retsstillingen under den tidligere vedtægt, er forudsigelige og begrundet i en bydende offentlig interesse.
94 Kommissionen har hertil anført, at sagsøgerne ikke var berettiget til at nære en berettiget forventning om at opnå en indplacering i lønklasse som angivet i meddelelserne om udvælgelsesprøverne.
– Rettens bemærkninger
95 Det bemærkes alene, at en tjenestemand ikke under henvisning til princippet om beskyttelsen af den berettigede forventning kan anfægte lovligheden af nye bestemmelser, navnlig ikke på et område, hvor lovgiver som i denne sag råder over et vidt skøn, og sagsøgerne overhovedet ikke har bestridt dette princip for så vidt angår nødvendigheden af vedtægtsmæssige ændringer (jf. i denne retning Rettens dom af 11.2.2003, sag T-30/02, Leonhardt mod Parlamentet, Sml.Pers. I-A, s. 41, og II, s. 265, præmis 55).
96 Det bemærkes endvidere, at retten til at påberåbe sig princippet om beskyttelse af den berettigede forventning omfatter enhver borger, hos hvem Fællesskabets administration har givet anledning til begrundede forhåbninger ved at afgive præcise løfter. Sådanne løfter skal, under hvilken form de er afgivet, være præcise, ubetingede og samstemmende og stamme fra pålidelige og troværdige kilder.
97 Derimod kan ingen påberåbe sig en tilsidesættelse af dette princip, når der ikke foreligger præcise løfter, som er afgivet til vedkommende af administrationen (Rettens dom af 19.3.2003, sag T-273/01, Innova Privat-Akademie mod Kommissionen, Sml. II, s. 1093, præmis 26).
98 Det må fastslås, at sagsakterne ikke indeholder noget forhold, der kan gøre det muligt for sagsøgerne at fastslå, at fællesskabsinstitutionerne har givet dem løfter, der kunne give dem anledning til at nære berettigede forventninger om, at de tidligere vedtægtsmæssige kriterier for indplacering i lønklasse af tjenestemænd ville blive anvendt ved deres ansættelse. Det fremgik af meddelelserne om udvælgelsesprøverne og af Kommissionens skrivelser, at de udvalgte ansøgere kunne blive tilbudt en ansættelse i henhold til de nye vedtægtsbestemmelser.
99 Sagsøgerne kan derfor ikke med føje påberåbe sig, at der er sket en væsentlig ændring af deres stilling i henhold til den tidligere vedtægt, eftersom, hvilket er blevet fastslået ovenfor, opførelsen af sagsøgerne på en egnethedsliste ikke indebar, at de befandt sig i en sådan stilling.
100 Dette klagepunkt kan derfor ikke tages til følge.
Foreneligheden af artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII med vedtægtens artikel 31, stk. 1
– Parternes argumenter
101 Sagsøgerne har anført, at artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII er i strid med vedtægtens artikel 31, stk. 1, hvorefter en tjenestemand udnævnes i den lønklasse, der er angivet i meddelelse nom udvælgelsesprøve, som vedkommende har deltaget i. Skønt bestemmelsen omfatter det nye begreb »ansættelsesgruppe«, finder bestemmelsen anvendelse på alle udvælgelsesprøver, herunder dem, der er afholdt inden den 1. maj 2004, og derfor på sagsøgerne, der er opført på en egnethedsliste udfærdiget inden dette tidspunkt.
102 Administrationen kan ikke ensidigt fravige meddelelsen om udvælgelsesprøven, som den selv har affattet, og som den er bundet af i dens helhed, eftersom formålet hermed er så præcist som muligt at oplyse de pågældende om niveauet af de stillinger, der skal besættes, og de nødvendige betingelser for at blive udnævnt.
103 Skønt de pågældende meddelelser om udvælgelsesprøver ikke indeholdt nogen henvisning til tidspunktet den 1. maj 2004 og ikke indeholdt nogen fremtidig ændring af indplaceringen i lønklasse af udvalgte ansøgere ved deres ansættelse, blev sagsøgerne i henhold til artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII indplaceret i en lavere lønklasse end den, der var angivet i meddelelserne om udvælgelsesprøverne, uden at overførelsen af disse tidligere lønklasser blev foretaget korrekt i forhold til de nye midlertidige lønklasser som fastsat i artikel 2, stk. 1, i vedtægtens bilag XIII.
104 Kommissionen har anført, at sagsøgerne reelt foreholder den, at de ikke er blevet udnævnt i den lønklasse, der var fastsat i meddelelserne om udvælgelsesprøverne i henhold til vedtægtens artikel 31.
105 Kommissionen har anført, at eftersom artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII er en overgangsbestemmelse, kan den ikke være i strid med artikel 31, i forhold til hvilken den udgør en særbestemmelse, hvorfor det er unødvendigt udtrykkeligt at angive, at den fraviger denne.
106 Ved ikrafttrædelsen af de nye vedtægtsbestemmelser er de tidligere lønklasser blevet erstattet af nye lønklasser: artikel 8, stk. 1, i vedtægtens bilag XIII vedrører »lønklasser, der indføres i henhold til artikel 2, stk. 1« og tabellerne i artikel 2, stk. 2 og 3, i dette bilag, anvender udtrykket »nye midlertidige lønklasser«.
107 Heraf følger, at meddelelserne om udvælgelsesprøverne, som blev bekendtgjort inden den 1. maj 2004, er blevet uden genstand, for så vidt som de vedrørte ansættelse i en bestemt lønklasse, og så meget mere fordi de omtvistede udvælgelsesprøver vedrørte en fastsat stillingsgruppe (to lønklasser), i henhold til den tidligere vedtægts artikel 5. Fra sidstnævnte tidspunkt kan der nemlig ikke henvises til »stillingsgruppe«, idet enhver angivelse af dette begreb er afskaffet i vedtægtens artikel 5. Lovgiver har derfor udfyldt denne lakune ved vedtagelse af »overgangsregler om lønklasse«, altså ved selv at fastsætte den »nye« lønklasse ved indplacering af en tjenestemand, der ansættes efter en udvælgelsesprøve, hvis meddelelser blev bekendtgjort inden den 1. maj 2004. Men artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII udgør netop en sådan »overgangsregel om lønklasse«.
– Rettens bemærkninger
108 Vedtægtens artikel 31, stk. 1, bestemmer, at de efter en udvælgelsesprøve valgte ansøgere udnævnes i lønklassen for den ansættelsesgruppe, der er anført i meddelelsen om den udvælgelsesprøve, de har bestået.
109 Selv om det nødvendigvis fremgår af den nye bestemmelse, at ansøgere efter almindelige udvælgelsesprøver skal udnævnes til tjenestemænd på prøve i den lønklasse, der er anført i meddelelsen om den udvælgelsesprøve, på grundlag af hvilken de er blevet ansat, fremgår det dog af besvarelsen af det klagepunkt, der støttes på tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og forbuddet mod forskelsbehandling, at fastsættelsen af niveauet af de ledige stillinger og betingelserne for udnævnelsen af de valgte ansøgere til disse stillinger, som Kommissionen havde foretaget på grundlag af den tidligere vedtægts bestemmelser ved dens udformning af de omstridte meddelelser om udvælgelsesprøver, ikke har kunnet forlænge sine virkninger efter den 1. maj 2004, hvilken dato fællesskabslovgiver valgte for ikrafttrædelsen af den nye karrierestruktur for De Europæiske Fællesskabers tjenestemænd.
110 Afskaffelsen fra den 1. maj 2004 af lønklasserne ved indplacering i de stillingsgrupper, der var anført i meddelelserne om udvælgelsesprøverne, som var fastsat inden indførelsen af det nye karrieresystem, indebar, at lovgiver måtte vedtage overgangsbestemmelserne i vedtægtens XIII og heraf navnlig dens artikel 12, stk. 3, med henblik på at fastsætte indplaceringen i lønklasser af valgte ansøgere, der var opført på egnethedslisterne inden den 1. maj 2004, men udnævnt til tjenestemænd på prøve efter dette tidspunkt.
111 Lovgiver har med henblik herpå erstattet lønklasserne i stillingsgrupperne B5/B4, A8 og A7/A6 omhandlende henholdsvis stillingsgruppen assistenter, sekretærer og fuldmægtige, der var indeholdt i de pågældende meddelelser om udvælgelsesprøver, men som blev afskaffet efter den 1. maj 2004, med de nye midlertidige lønklasser B*3, A*5 og A*6 som fastsat i artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII.
112 Det er korrekt, at tabellen i artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII, som overfører de lønklasser, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøverne, til nye midlertidige lønklasser ved ansættelse, afviger fra tabellen i artikel 2, stk. 1, i samme bilag, hvori de tidligere grader for tjenestemænd inden den 1. maj 2004 blev ændret til nye midlertidige lønklasser.
113 Som tidligere fastslået, er det imidlertid muligt for lovgiver med virkning for fremtiden at vedtage ændringer til vedtægtens bestemmelser, selv om de ændrede bestemmelser er mindre gunstige end de tidligere (dommen i sagen Ryan mod Revisionsretten, præmis 98).
114 En overgangsbestemmelse som i denne sag må nødvendigvis indebære undtagelser til visse vedtægtsbestemmelser, hvis anvendelse påvirkes af ændringen i ordningen. I denne sag vedrører undtagelsen alene udnævnelsen til tjenestemænd under de nye vedtægtsregler af personer, der er udvalgt ved almindelige udvælgelsesprøver, som er afholdt og afsluttet under de tidligere bestemmelser.
115 Sagsøgerne kan derfor ikke med føje for at godtgøre uforeneligheden af artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII med vedtægtens artikel 31, stk. 1, hævde, at de er blevet indplaceret i en lavere lønklasse end den, som var anført i meddelelsen om udvælgelsesprøven eller i henhold til en tabel med ækvivalente lønklasser, som afviger fra den fastsatte forbindelse mellem den tidligere og nye indplacering i lønklasse af tjenestemænd.
116 Dette klagepunkt kan derfor ikke tiltrædes.
Tilsidesættelse af vedtægtens artikel 5 og 7
– Parternes argumenter
117 Sagsøgerne har anført, at der foreligger en tilsidesættelse af vedtægtens artikel 5, stk. 5, hvorefter der gælder samme ansættelses- og karrierevilkår for tjenestemænd, der hører til samme ansættelsesgruppe. Skønt de udvalgte ansøgere fra de omstridte udvælgelsesprøver, der var udnævnt til tjenestemænd inden den 1. maj 2004, havde profiteret af den indplacering og det vederlag, der svarede til den lønklasse, der var angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøverne, skete sagsøgernes indplacering i henhold til artikel 12 i vedtægtens bilag XIII.
118 Artikel 5, stk. 1 og 4 i vedtægten er ligeledes blevet tilsidesat, idet sagsøgernes stillinger på grund af den »automatiske« anvendelse af artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII, ikke havde været genstand for en »opnormering« på grundlag af karakteren og niveauet af de opgaver, som svarer til stillingsbetegnelserne.
119 Sagsøgerne har endvidere anført, at artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII også er i strid med vedtægtens artikel 5, stk. 3, som gennemført ved bilag I.A til vedtægten, vedrørende sammenhængen mellem stillingsbetegnelserne og stillingsgrupperingerne, idet bestemmelsen indebærer, at sagsøgernes stillinger nednormeres til et niveau, der ligger under de opgaver, der henhører under stillingerne.
120 Endelig har sagsøgerne anført, at princippet om ækvivalens mellem stilling og lønklasse, der skal sikre ligebehandling af tjenestemænd, som er fastsat i vedtægtens artikel 7, stk. 1, også er blevet tilsidesat.
121 Kommissionen har hertil anført, at det ikke tilkommer fællesskabslovgiver, men alene institutionerne, der skal anvende vedtægten i henhold til vedtægtens artikel 5, stk. 4, at fastsætte de arbejdsopgaver, der hører til stillingsbetegnelserne, og overholde ækvivalensen mellem stillingerne, når de træffer afgørelse om deres ansattes indplacering.
122 Kommissionen har anført, at sagsøgernes henvisning til tabellen i vedtægtens bilag I.A ikke er mulig, idet bilag XIII.1 om stillingsbetegnelserne i overgangsperioden i henhold til artikel 4, litra n), i vedtægtens bilag XIII erstatter bilag I.A i perioden 1. maj 2004 – 30. april 2006.
123 Kommissionen har endelig anført, at artikel 5, stk. 1, er deklaratorisk, og ikke indebærer nogen forpligtelse for institutionerne.
– Rettens bemærkninger
124 Som det fremgår af besvarelsen ovenfor vedrørende klagepunktet om tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling kan sagsøgerne ikke med føje gøre gældende, at vedtægtens artikel 5, stk. 5, er blevet tilsidesat på grund af indplaceringen af de udvalgte ansøgere fra de pågældende udvælgelsesprøver, der blev ansat inden den 1. maj 2004 i den lønklasse, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøverne, mens sagsøgerne blev indplaceret i henhold til kriterierne i artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII.
125 Retten bemærker herved, at ved udnævnelsen af de udvalgte ansøgere fra de pågældende udvælgelsesprøver inden den 1. maj 2004 var den tidligere vedtægts bestemmelser og de grader ved indplaceringen, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøverne, anvendelige, mens sagsøgernes indplacering i lønklasse blev fastsat i henhold til de nye bestemmelser gældende for dette tidspunkt, herunder overgangsbestemmelserne i artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII.
126 Sagsøgerne kan heller ikke gøre gældende, at artikel 12 i vedtægtens bilag XIII strider mod vedtægtens artikel 5. Lovgiver har ved vedtagelsen af den første bestemmelse fastsat lønklasserne for indplaceringen af tjenestemænd, der ansættes i overgangsperioden i henhold til dens skønsbeføjelse vedrørende ændring af vedtægtsbestemmelserne.
127 Artikel 12 i vedtægtens bilag XIII bestemmer i stk. 2, at vedtægtens artikel 5, stk. 3, som angiver niveauet for de kvalifikationer, der kræves for udnævnelse i stillinger under den nye karrierestruktur, ikke finder anvendelse på tjenestemænd ansat fra lister over egnede ansøgere, som er opstillet på grundlag af udvælgelsesprøver offentliggjort før den 1. maj 2004.
128 Det bemærkes herved, at artikel 4, litra n), i vedtægtens bilag XIII bestemmer, at bilag I, afdeling A, benævnt »stillingsbetegnelser i hver ansættelsesgruppe, jf. artikel 5, stk. 3«, som indeholder en tabel med en beskrivelse af de nye stillingsbetegnelser, som vedtægtens artikel 5, stk. 4, henviser til, erstattes af vedtægtens bilag XIII.1, som angiver stillingsbetegnelserne i overgangsperioden.
129 Artikel 12, stk. 3, og artikel 4, litra n), i vedtægtens bilag XIII har derfor forrang for de almindelige bestemmelser i vedtægtens artikel 5, idet de indeholder en undtagelse som særbestemmelse (jf. i denne retning Domstolens dom af 19.6.2003, sag C-444/00, Mayer Parry Recycling, Sml. I, s. 6163, præmis 57, og Rettens dom af 14.7.2005, sag T-371/03, Le Voci mod Rådet, Sml.Pers. I-A, s. 209, og II, s. 957, præmis 122).
130 Sagsøgerne kan heller ikke gøre gældende, at vedtægtens artikel 7, stk. 1, hvorefter den enkelte tjenestemand skal ansættes i en stilling i hans ansættelsesgruppe, som svarer til hans lønklasse, er tilsidesat.
131 Denne bestemmelse skal nemlig naturligvis også forstås således, at den skal anvendes med forbehold i overgangsperioden fra den 1. maj 2004 til den 30. april 2006 af artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII og dennes gennemførelsesbestemmelser.
132 Klagepunktet kan derfor ikke tages til følge.
133 Det fremgår af det anførte, at indsigelsen om, at artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII er ulovlig, må forkastes.
De anfægtede afgørelsers forenelighed med principperne om god forvaltning, gennemsigtighed, beskyttelse af den berettigede forventning, ligebehandling og forbuddet mod forskelsbehandling og om ækvivalens mellem stilling og lønklasse samt princippet om god tro og omsorgsprincippet
Parternes argumenter
134 Sagsøgerne har først anført, at de anfægtede afgørelser strider mod princippet om god forvaltning og om gennemsigtighed, idet sagsøgerne ikke klart og præcist er blevet oplyst om en væsentlig ændring, som ville blive foretaget i deres indplacering i lønklasse ved en udnævnelse efter den 1. maj 2004.
135 Alle sagsøgerne blev først officielt gjort bekendt med deres indplacering i lønklasse i henhold til vedtægtens bestemmelser efter dette tidspunkt. Desuden henvises der i de anfægtede afgørelser udtrykkeligt alene til vedtægtens artikel 31, til stillingsopslaget og meddelelsen om udvælgelsesprøven og intetsteds til artikel 12 i vedtægtens bilag XIII.
136 Offentliggørelsen af forordning nr. 723/2004 tre dage inden dens ikrafttrædelse og i de fleste tilfælde senere end stillingstilbuddene til sagsøgerne kan ikke anses for tilstrækkelig, når henses til den komplekse og uklare karakter af den pågældende bestemmelse, hvilket Kommissionen selv har erkendt.
137 Hvis sagsøgerne rettidigt klart var blevet oplyst om den virkning, som den nye ordning ville have på deres indplacering i lønklasse ved ansættelse efter den 1. maj 2004, havde de i hvert fald i visse tilfælde, kunnet forsøge at blive ansat inden dette tidspunkt, eller afslå at blive ansat under de nye ugunstige betingelser.
138 Sagsøgerne har ligeledes anført, at de anfægtede afgørelser er truffet i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Visse sagsøgere havde under deres samtaler inden den 1. maj 2004 i forbindelse med deres ansættelse, haft kontakt med de ansvarlige i administrationen, som undertiden ved flere lejligheder havde bekræftet over for dem, at de ville blive indplaceret i den lønklasse, som var angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøve. Sagsøgerne har desuden henvist til de tekster og dokumenter, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og på Kommissionens hjemmeside samt skrivelserne vedrørende de officielle indkaldelser til lægebesøg og en administrativ samtale.
139 Sagsøgerne foreholder desuden ansættelsesmyndigheden ikke at have udvist den samme adfærd over for alle de udvalgte ansøgere i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling. Visse udvalgte ansøgere fra de pågældende udvælgelsesprøver blev af bestemte grunde ansat før den 1. maj 2004, men andre ikke.
140 Sagsøgerne har endvidere anført, at Kommissionen har tilsidesat princippet om ækvivalens mellem stilling og lønklasse ved ikke at have foretaget en vurdering af sagsøgernes arbejdsopgaver og ansvar i forhold til den lønklasse, som de var blevet indplaceret i.
141 Det er følgelig begrundet at betvivle, om ansættelsesmyndigheden virkelig har handlet i god tro og i henhold til omsorgsprincippet, eftersom den selv kunne vurdere de – uacceptable – følger af udnævnelsen i forskellige lønklasser af udvalgte ansøgere fra en og samme udvælgelsesprøve, som kunne forlade sig på en indplacering i den lønklasse, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøven, og som ikke var blevet oplyst om den skadelige virkning, som vedtægten ville have for deres fremtidige indplacering, såfremt deres ansættelse skete efter den 1. maj 2004.
142 Kommissionen har hertil anført, at sagsøgerne blev tilstrækkeligt informeret. Forordning nr. 723/2004 blev offentliggjort inden vedtagelsen af de anfægtede afgørelser, eller i visse tilfælde endog inden sagsøgerne havde accepteret det stillingstilbud, som de havde modtaget. Desuden var ændringen af karrieresystemet blevet angivet i meddelelserne om udvælgelsesprøverne eller i de skrivelser, hvorved sagsøgerne blev oplyst om forlængelsen af egnethedslisterne.
143 Modsat det af sagsøgerne anførte gælder der ikke en generel forpligtelse for institutionerne til inden fremtidige tjenestemænds ansættelse at henlede deres opmærksomhed på alle aspekter i deres retsstilling.
144 Stillingstilbuddene til sagsøgerne angav klart, at deres indplacering i lønklasse ville ske i henhold til artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII. Disse skrivelser indeholdt desuden en henvisning til Kommissionens hjemmeside, hvor sagsøgerne havde kunnet finde yderligere oplysninger.
145 Kommissionen har anført, at det ikke er godtgjort, at administrationen har givet sagsøgerne præcise ubetingede og samstemmende løfter om, at deres indplacering i lønklasse ville ske i henhold til den tidligere vedtægts bestemmelser. I øvrigt kan der kun foreligge en berettiget forventning, såfremt løfterne er i overensstemmelse med gældende regler. Men artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII er bindende og indrømmer ikke administrationen noget skøn, hvorfor dennes eventuelle løfter ikke kan havde skabt en berettiget forventning hos sagsøgerne om at opnå en indplacering i lønklasse i henhold til den tidligere vedtægt.
146 Kommissionen har endelig anført, at en institutions omsorgspligt over for en person først kan foreligge, når vedkommende er udnævnt til tjenestemand.
Rettens bemærkninger
147 Det fremgår af sagens akter, at hverken meddelelserne om udvælgelsesprøven eller skrivelserne om forlængelse af egnethedslisternes gyldighed, som blev tilsendt sagsøgerne, angav, at de nye kriterier for indplacering i lønklasse ved ansættelse kunne indebære en lavere lønklasse ved ansættelse end den, der var fastsat i meddelelserne om udvælgelsesprøverne.
148 Først efter deres indtræden i tjenesten som tjenestemand på prøve blev sagsøgerne oplyst om den nye ordning for indplacering i lønklasse, som var indført ved de nye vedtægtsbestemmelser og om den heraf følgende indplacering i lavere lønklasse end den, der var fastsat i meddelelserne om udvælgelsesprøverne.
149 Det bemærkes desuden, at hovedparten af de anfægtede afgørelser ikke indeholder nogen henvisning til artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII, skønt sagsøgernes lønklasse ved ansættelse var blevet fastsat i henhold til denne overgangsbestemmelse, hvis karakter af en særbestemmelse i forhold til vedtægtens artikel 31 var blevet fastslået af Kommissionen selv.
150 Selv om en utilstrækkelig forhåndsinformation kan udgøre et relevant anbringende med henblik på Fællesskabets ifald af ansvar uden for kontrakt over for de pågældende, kan den ikke i sig selv indebære, at de anfægtede afgørelser er retsstridige.
151 Det er fast retspraksis, at lovligheden af en fællesskabsretsakt skal bedømmes efter de faktiske og retlige omstændigheder på det tidspunkt, da retsakten blev udstedt (Domstolens dom af 17.5.2001, sag C-449/98 P, IECC mod Kommissionen, Sml. I, s. 3875, præmis 87, og Rettens dom af 25.5.2004, sag T-69/03, W mod Parlamentet, Sml.Pers. I-A, s. 153, og II, s. 687, præmis 28).
152 Da de anfægtede afgørelser alle blev vedtaget med virkning fra senest den 1. maj 2004, kunne Kommissionen kun i de anfægtede afgørelser indplacere sagsøgerne i den lønklasse, som var fastsat i de nye bindende bestemmelser i artikel 12, stk. 3, i vedtægtens bilag XIII, hvis ulovlighed ikke er blevet godtgjort.
153 Under disse omstændigheder kan de uregelmæssigheder, som sagsøgerne foreholder Kommissionen at have begået ved deres ansættelse, selv om det antages, at disse strider mod de af de pågældende påberåbte principper, under alle omstændigheder ikke have haft den mindste virkning på selve lovligheden af den indplacering i lønklasse, som sagsøgerne har anfægtet.
154 Det bemærkes navnlig, at den omstændighed, at Kommissionen i strid med princippet om forbud mod forskelsbehandling først har kunnet ansætte visse udvalgte ansøgere tidligere end den 1. maj 2004, ikke kan påvirke lovligheden af de anfægtede afgørelser.
155 Selv om disse ansættelser således kan være givet en fortrinsstilling, må overholdelsen af princippet om ligebehandling af tjenestemænd ses i sammenhæng med overholdelsen af lighedsprincippet, hvorefter ingen til egen fordel kan påberåbe sig en ulovlighed, der er begået til fordel for andre (Domstolens dom af 14.7.1985, sag 134/84, Williams mod Revisionsretten, Sml. s. 2225, præmis 14).
156 Heraf følger, at dette anbringende må forkastes.
157 Det fremgår af det ovenfor anførte, at Kommissionen i det hele må frifindes, hvorfor det derfor er unødvendigt at træffe afgørelse om sagsøgernes påstande om, at Retten dels rekonstruerer deres karriere, dels tildeler sagsøgerne morarenter for de lønforskelle, som ville have været følgen af en dom om annullation af de anfægtede afgørelser.
Sagens omkostninger
158 Ifølge Rettens procesreglements artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom.
159 Det fremgår af procesreglementets artikel 88, at i tvister mellem De Europæiske Fællesskaber og deres ansatte bærer institutionerne selv deres egne omkostninger.
160 I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 3, første afsnit, kan Retten fordele sagens omkostninger af ganske særlige grunde.
161 I denne sag finder Retten, hvilket fremgår af det ovenfor anførte, at Kommissionen ikke klart og præcist har oplyst sagsøgerne om den forudsigelige konkrete virkning på deres individuelle stilling af et forslag til ændring af vedtægten, som Kommissionen selv havde forelagt.
162 På grund af den usikkerhed, som sagsøgerne således har kunnet nære vedrørende indplacering i lønklasse, som de var berettiget til, indtil de blev bekendt med de anfægtede afgørelser, har sagsøgerne kunnet anse sig for berettiget til at bestride deres indplacering i lønklasse ved Fællesskabets retsinstanser.
163 Derfor kan nærværende sag anses for delvis at være blevet forvoldt af Kommissionens adfærd, idet denne på grund af manglende oplysninger til de pågældende har kunnet skabe forståelig tvivl om lovligheden af deres første lønklasse ved indplaceringen på grund af en ansættelsesprocedure, som ikke var ganske klar med hensyn til en væsentlig ansættelsesbetingelse.
164 Sådanne forhold kan udgøre en ganske særlig grund, der kan begrunde en fordeling mellem den sagsøgte institution og sagsøgerne af de sagsomkostninger, som sidstnævnte har afholdt (jf. i denne retning Domstolens dom af 14.6.1967, sag 26/66, Hoogovens en Staalfabrieken mod Den Høje Myndighed, Sml. 1965-1968, s. 357; org.ref.: Rec. s. 149, på s. 166, og af 11.7.1968, sag 26/67, Danvin mod Kommissionen, Sml. 1965-1968, s. 521, org.ref.: Rec. s. 463, på s. 474).
165 Retten finder det derfor ud fra en vurdering af sagens omstændigheder korrekt at pålægge Kommissionen at betale sagsøgerne halvdelen af deres omkostninger.
166 I øvrigt bestemmes i procesreglementets artikel 87, stk. 4, at medlemsstater og institutioner, der er indtrådt i en sag, bærer deres egne omkostninger.
167 Heraf følger, at Rådet bærer sine egne omkostninger.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Fjerde Udvidede Afdeling)
1) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.
2) Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af sagsøgernes omkostninger.
3) Sagsøgerne bærer halvdelen af deres egne omkostninger.
4) Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger.
Legal | Wiszniewska-Białecka | Vadapalas |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 11. juli 2007.
Justitssekretær | | Afdelingsformand |