Sag T-576/11
Schenker Customs Agency BV
mod
Europa-Kommissionen
»Toldunion – efteropkrævning af importafgifter – import af glyphosat, der hidrører fra Taiwan – ansøgning om fritagelse for importafgifter indgivet af toldklarerer – artikel 239 i forordning (EØF) nr. 2913/92 – billighedsklausul – spørgsmålet, om der foreligger en særlig situation – angivelser om overgang til fri omsætning – urigtige oprindelsescertifikater – begrebet åbenbar forsømmelighed – Kommissionens afgørelse, hvori det blev erklæret, at der ikke var grundlag for fritagelse«
Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 16. april 2015
1. Den Europæiske Unions egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter – billighedsklausul indført ved artikel 239 i EF-toldkodeksen og artikel 905 i dens gennemførelsesforordning nr. 2454/93 – undtagelsesbestemmelse – snæver fortolkning
(Rådets forordning nr. 2913/92, artikel 239; Kommissionens forordning nr. 2454/93, art. 905)
2. Den Europæiske Unions egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter – EF-toldkodeksens artikel 239 – særlig situation – begreb – Kommissionens skøn – rækkevidde – grænser
(Rådets forordning nr. 2913/92, artikel 239; Kommissionens forordning nr. 2454/93, art. 905)
3. Den Europæiske Unions egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter – billighedsklausul indført ved artikel 905 i forordning nr. 2454/93 – rækkevidde – Kommissionens kompetence – grænser – anvendelse af den materielle toldret – de nationale myndigheders enekompetence
(Art. 267 TEUF; Rådets forordning nr. 2913/92, art. 239 og 243; Kommissionens forordning nr. 2454/93, art. 905)
4. Toldunion – toldskyldens opståen og opkrævning – påkrav om betaling svarende til antidumpingtold fremsat af de nationale toldmyndigheder – retlig karakter – meddelelse om disse myndigheders efterfølgende bogføring af en eksisterende toldskyld
(Rådets forordning nr. 2913/92, art. 201, stk. 2 og 3)
5. Den Europæiske Unions egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter – billighedsklausul indført ved artikel 239 i EF-toldkodeksen og artikel 905 i dens gennemførelsesforordning nr. 2454/93 – særlig situation – begreb – den afgiftspligtiges forventning om, at oprindelsescertifikater er gyldige, og disse senere viser sig at være falske, forfalskede eller ugyldige – forventning på grundlag af en medlemsstats toldmyndigheders oprindelige godkendelse af certifikater – udelukket
(Rådets forordning nr. 2913/92, artikel 239; Kommissionens forordning nr. 2454/93, art. 905)
6. Den Europæiske Unions egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter – særlig situation – begreb – Kommissionens mangelfulde kontrol med den korrekte anvendelse af en antidumpingforordning – omfattet – ikke mangelfuld
(Rådet forordning nr. 2913/92, art. 239, og forordning nr. 368/98)
7. Den Europæiske Unions egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter – billighedsklausul indført ved artikel 239 i EF-toldkodeksen og artikel 905 i dens gennemførelsesforordning nr. 2454/93 – særlig situation – begreb – nationale toldmyndigheders mangelfulde adfærd – omfattet – ikke mangelfuld
Rådets forordning nr. 2913/92, art. 239; Kommissionens forordning nr. 2454/93, art. 905)
8. Den Europæiske Unions egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter – omstændigheder, hvor den berettigede ikke »har begået urigtigheder eller gjort sig skyldig i åbenbar forsømmelighed« – begrebet åbenbar forsømmelighed – snæver fortolkning – kriterier – komplicerede toldbestemmelser – foreligger ikke – toldspeditørens erhvervserfaring – importørens agtpågivenhed – foreligger ikke
(Rådets forordning nr. 2913/92, art. 5, og 239; Kommissionens forordning nr. 2454/93, art. 199 og art. 905, stk. 3, samt bilag 37)
9. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – afgørelse om afslag på en anmodning om godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter
(Art. 296 TEUF; Rådets forordning nr. 2913/92, art. 239)
1. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 44)
2. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 45 og 46)
3. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 49-51, 55, 57 og 58)
4. De opkrævningspålæg, som de nationale toldmyndigheder fremsender til importøren eller dennes direkte eller indirekte repræsentant, udgør kun en meddelelse til dem om disse myndigheders efterfølgende bogføring af en eksisterende toldskyld, der i henhold til artikel 201, stk. 2, i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks opstod på tidspunktet for antagelsen af de af parterne fremlagte angivelser. Desuden er en toldspeditør, der optræder som repræsentant for en importør, i medfør af nævnte forordnings artikel 201, stk. 3, debitor for den samlede gæld, herunder importafgifter, såsom antidumpingtold, som ikke er blevet opkrævet, fordi der blev udfærdiget angivelser med angivelse af et andet land som oprindelsesland end det faktiske oprindelsesland.
(jf. præmis 52)
5. I forbindelse med en efterfølgende opkrævning af importafgifter, der pålægges i form af antidumpingtold, udgør den omstændighed, at oprindelsescertifikater udstedt af handelskamre i et tredjeland viser sig at være ugyldige, ikke forhold, som bringer parten i en særlig situation som omhandlet i artikel 239 i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks. At støtte sig på disse certifikater for at fastslå oprindelsen af de varer, som blev angivet over for toldmyndighederne, er en valgmulighed for klarereren til opfyldelse af sin forpligtelse til at angive importens oprindelse over for toldmyndighederne. Dette valg indebærer risici, som er forbundet med toldklarerervirksomhed, som derfor bør bæres af sidstnævnte og ikke af de offentlige finanser. Hvis disse omstændigheder skulle anses for at bringe den afgiftspligtige i en særlig situation, som berettiger til afgiftsfritagelsen, ville de erhvervsdrivende ikke have nogen som helst interesse i at sikre sig troværdigheden af de erklæringer og dokumenter, som forelægges toldmyndighederne.
(jf. præmis 61-65 og 69)
6. Ved anvendelsen af den antidumpingtold, der blev pålagt ved forordning nr. 368/98 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af glyphosat med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om endelig opkrævning af den midlertidige told, og hvis omgåelse dannede grundlag for de af de nationale toldmyndigheder udstedte betalingspålæg, påhviler forpligtelsen til at anvende antidumpingtold på den pågældende import først og fremmest medlemsstaternes toldmyndigheder.
I sin egenskab af traktaternes og den afledte EU-rets vogter i almindelighed og sin centrale kontrolmæssige rolle i anvendelsen af EU-toldretten i særdeleshed påhviler samordnings- og overvågningsforpligtelserne, særligt med hensyn til undersøgelser af mulige overtrædelser, imidlertid Kommissionen. Kommissionen opfylder sine forpligtelser, når der bliver indledt procedurer af den selv eller med dens støtte, efterhånden som oplysninger om den mulige omgåelse efter de forskellige stadier i undersøgelserne bliver tilvejebragt af de nationale myndigheder og af OLAF. Blandt de forpligtelser, som således er pålagt Kommissionen, fremgår endvidere ikke underretning af importører eller toldklarerere om de oplysninger, som den råder eller, eller underretning af disse, når den er i tvivl om de transaktioner, der foretages.
(jf. præmis 72, 76 og 77)
7. I forbindelse med import, som er omfattet af en generel ordning og pålagt antidumpingtold, har både Kommissionen og de nationale toldmyndigheder en agtpågivenheds- og tilsynsforpligtelse med henblik på, at EU-retten anvendes. En sådan forpligtelse indebærer dog ikke – når der foreligger oplysninger, der ikke giver tilstrækkelig konkrete indicier vedrørende bestemte selskaber, som kunne have begrundet specifikke og øjeblikkelige foranstaltninger over for selskaberne eller disse selskabers transaktioner – at toldmyndighederne skal gennemføre fysiske og systematiske kontroller af alle de forsendelser af produkter importeret af sådanne selskaber, som ankommer til Unionens toldområder. I betragtning af den generelle art af de angivne oplysninger er toldmyndighederne heller ikke forpligtet til at give varsel til de nævnte selskaber. Toldmyndigheder, som kan være vidende om, at der muligvis foreligger svig, er ikke forpligtet til at underrette den erhvervsdrivende om, at der vil kunne opstå en toldskyld for ham på grund af denne svig, uanset at vedkommende har handlet i god tro.
(jf. præmis 85-87 og 90)
8. Toldspeditørvirksomhed forudsætter efter sin art, at toldspeditøren hæfter både for betaling af importafgifter og for de til toldvæsenet indleverede dokumenters rigtighed. I denne henseende bør en veletableret toldspeditør i det mindste være i tvivl om det importerede produkts reelle oprindelse, når fakturaer og pakkelister vedrørende de pågældende angivelser og toldangivelser indeholder angivelser om en sådan oprindelse, og der foreligger uoverensstemmelser i oprindelsescertifikaterne.
Hvis toldspeditøren end ikke har undersøgt eller haft adgang til sådanne fakturaer og erklæringer, inden de blev fremlagt for toldmyndighederne, skønt denne i medfør af artikel 199 i forordning nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til toldkodeksen som klarerer har ansvaret for rigtigheden af oplysningerne i disse angivelser, er dennes manglende omhu i øvrigt så meget desto mere påfaldende. I denne forbindelse kan toldspeditørens interne procedurer for håndtering af erklæringer og udarbejdelse af relevant dokumentation og den særlige selskabsstruktur i dens koncern ikke udgøre en begrundelse for at unddrage sig de med toldspeditørvirksomheden forbundne forpligtelser og vælte konsekvenserne over på Unionens budget.
Ligeledes kan en toldspeditør ikke forskanse sig bag sin kundes handlinger med henblik på at begrunde en fritagelse for importafgifter.
(jf. præmis 95, 98, 101, 104-107, 109, 110, 112 og 115)
9. Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 118-124)