Language of document :

Sag anlagt den 26. juli 2013 – Federación Nacional de Cafeteros de Colombia mod KHIM – Hautrive (COLOMBIANO HOUSE)

(Sag T-387/13)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: Federación Nacional de Cafeteros de Colombia (Bogotá, Colombia) (ved advokaterne A. Pomares Caballero og M. Pomares Caballero)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Nadine Helene Jeanne Hautrive (Chatou, Frankrig)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 17. maj 2013 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 757/2012-5 ændres, hvorved det medgives, at kravene til anvendelse af den relative registreringshindring i artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009 er opfyldt i den foreliggende sag.

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelse.

Under alle omstændigheder tilpligtes Harmoniseringskontoret at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Nadine Helene Jeanne Hautrive

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelene »COLOMBIANO HOUSE« for varer og tjenesteydelser i klasse 16, 25 og 43 – EF-varemærkeansøgning nr. 9 225 798

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Federación Nacional de Cafeteros de Colombia

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Den beskyttede geografiske betegnelse, der indeholder ordbestanddelene »Café de Colombia«

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde:

Tilsidesættelse af artikel 14 i forordning nr. 510/2006

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med artikel 13 i forordning nr. 510/2006

Tilsidesættelse af en formforskrift på grund af manglende begrundelse.