Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof Den Haag (Nederlandene) den 17. november 2023 – AVR-Afvalverwerking BV mod NV BAR-Afvalbeheer m.fl.

(Sag C-692/23, AVR-Afvalverwerking)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Gerechtshof Den Haag

Parter i hovedsagen

Sagsøger: AVR-Afvalverwerking BV

Sagsøgte: NV BAR-Afvalbeheer, Gemeente Barendrecht, Gemeente Albrandswaard, Gemeente Ridderkerk, NV Irado og Afvalsturing Friesland NV

Præjudicielle spørgsmål

1.    Skal aktivitetskriteriet i artikel 12, stk. 3, første afsnit, litra b), i direktiv 2014/24 1 , sammenholdt med dette direktivs artikel 12, stk. 5,

fortolkes således, at

når den heri nævnte procentuelle andel af aktiviteterne fastlægges på grundlag af omsætningen, og den kontrollerede juridiske person tilhører en koncern,

skal der udelukkende tages hensyn til den kontrollerede juridiske persons egen omsætning, eller skal der tages hensyn til alle forbundne eller ikke-forbundne selskaber i koncernen, som f.eks.

(i)    den samlede omsætning, idet den berørte juridiske persons omsætning i henhold til den nationale gennemførelse af artikel 22 og 24 i direktiv 2013/34 1 skal lægges til omsætningen for andre virksomheder i koncernen, eller

(ii)    omsætningen for de virksomheder, hvormed den kontrollerede juridiske person i henhold til det virksomhedsbegreb, der anvendes i EU-konkurrenceretten, udgør en økonomisk enhed?

2.    Såfremt det første spørgsmål besvares således, at der kun skal tages hensyn til den kontrollerede juridiske persons egen omsætning, skal det i dette spørgsmål nævnte aktivitetskriterium da

fortolkes således, at

omsætning, der genereres, når tredjemænd som brugere losser affald på et deponeringsanlæg, som den kontrollerede juridiske person driver på vegne af den kontrollerende ordregivende myndighed, skal anses for at være en omsætning, der hidrører fra udførelsen af opgaver, som er blevet overdraget denne juridiske person af den kontrollerende ordregivende myndighed, henset til at den kontrollerede juridiske person i denne henseende også konkurrerer med private udbydere?

____________

1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26.2.2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF EØS-(EUT 2014, L 94, s. 65).

1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26.6.2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT 2013, L 182, s. 19).