Language of document :

Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 7. december 2006 - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-13/06) 1

(Traktatbrud - sjette momsdirektiv - fritagelser - artikel 13, punkt B, litra a) - forsikringstransaktioner - organ, som tilbyder tjenesteydelser i form af vejhjælp)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Triantafyllou, som befuldmægtiget)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik (ved P. Mylonopoulos og K. Boskovits, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Traktatbrudssøgsmål - tilsidesættelse af artikel 13, punkt B, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (EFT L 145, s. 1) - fritagelse af forsikringstransaktioner - automobilklub, som ikke er omfattet af forsikringsdirektiverne, men udøver forsikringsvirksomhed som omhandlet i artikel 13, punkt B, litra a)

Konklusion

Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 13, punkt B, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, idet den har opkrævet merværdiafgift af tjenesteydelser i form af vejhjælp i forbindelse med skader.

Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 48 af 25.2.2006.