Language of document :

Sag anlagt den 12. december 2005 - Matthias Klopfer mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

(Sag F-118/05)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Matthias Klopfer (Berlin, Tyskland) (ved E. Pätzel )

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, direktøren for Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO)'s afgørelse ADMIN.B.2/D (05) 18479/EGL-ade af 29.8.2005 er ugyldig.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren deltog i udvælgelsesprøve EPSO/B/11/03, der blev afholdt med henblik på oprettelse af en "ansættelsesreserve af assistenter, der er beskæftiget med offentliggørelser: Korrekturlæsning" i lønklasse B 5/B4.

Udvælgelseskomitéen for denne udvælgelsesprøve besluttede at udelukke sagsøgeren fra prøverne, fordi han kun opfyldte kravet om tre års erhvervserfaring med deltidsbeskæftigelse, hvilket efter udvælgelseskomitéens opfattelse ikke opfylder betingelserne.

Til støtte for sit søgsmål har sagsøgeren gjort gældende, at ligebehandlingsprincippet i tjenestemandsvedtægtens artikel 5 er blevet tilsidesat. Teksten i meddelelsen om udvælgelsesprøven er desuden tvetydig, hvorfor der ligeledes er tale om en tilsidesættelse af princippet om, at forvaltningen er bundet af sine egne tidligere afgørelser.

____________