Sag anlagt den 3. juni 2009 - Mitteldeutsche Flughafen und Flughafen Dresden mod Kommissionen

(Sag T-217/09)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: Mitteldeutsche Flughafen AG (Leipzig, Tyskland) og Flughafen Dresden GmbH (Dresden, Tyskland) (ved Rechtsanwälte Núñez-Müller og le Bell)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Artikel 1 i Kommissionens beslutning af 24. marts 2009 (K(2009) 2010 endelig udg.) kendes ugyldig i henhold til artikel 231, stk. 1, EF for så vidt som Kommissionen har anset finansieringen af saneringen og forlængelsen af start- og landingsbanen i lufthavnen i Dresden for statsstøtte.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgerne har anlagt denne sag til prøvelse af Kommissionens beslutning K(2009) 2010 endelig udg. af 24.3.2009 (NN 4/2009, ex N 361/2008) - Tyskland, Lufthavnen i Dresden, hvorved Kommissionen godkendte den af Tyskland foretagne tilførsel af egenkapital til renovering og forlængelse af start- og landingsbanen i lufthavnen i Dresden som en foranstaltning, der i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c), EF er forenelig med fællesmarkedet. Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at beslutningen kendes ugyldig, for så vidt som den anser den omtvistede foranstaltning for støtte.

Sagsøgerne har til støtte for søgsmålet for det første gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat kompetencefordelingen og princippet om kompetencetildeling i artikel 5 EF, idet Kommissionen i henhold til Fællesskabets kompetencefordeling ikke er ansvarlig for prøvelsen af den omtvistede foranstaltning. Kompetence til fysisk planlægning og ansvaret for infrastrukturen for lufthavnskapaciteter er omfattet af EU-medlemsstaternes primære kompetenceområde.

Som andet anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at artikel 87 EF er tilsidesat. Sagsøgerne har anført, at Kommissionen udtrykkeligt har anført i 1994-retningslinjerne ¹, at EF- statsstøttereglerne ikke finder anvendelse på foranstaltninger vedrørende lufthavnsinfrastruktur. Disse retningslinjer finder fortsat anvendelse, da de hverken strider mod primærretten, som den fortolkes af Fællesskabets retsinstanser, eller er blevet ophævet med gyldig virkning af Kommissionen. 1994-retningslinjerne er navnlig heller ikke ophævet af 2005-retningslinjerne ². Subsidiært gør sagsøgerne gældende, at 2005-retningslinjerne ikke finder anvendelse.

Flughafen i Dresden GmbH skal endvidere ikke kvalificeres som en virksomhed i henhold til artikel 87, stk. 1, EF med henblik på den omtvistede foranstaltning, men skal derimod anses for en offentlig myndighed. Hertil kommer, at der ikke foreligger en støtteretlig begunstigelse, da den af Kommissionen anvendte målestok om den markedsøkonomiske investor ikke kan finde anvendelse på installationer i forbindelse med lufthavnsinfrastruktur.

Sagsøgerne har med det tredje anbringende gjort gældende, at beslutningen også må kendes ugyldig i det påståede omfang, da Kommissionen har overtrådt væsentlige formforskrifter, forbuddet mod retsreglers tilbagevirkende kraft og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, samt da beslutningen egentlig er selvmodsigende.

____________

¹ - Meddelelse fra Kommissionen - Anvendelse af artikel 92 og 93 i EF-traktaten og artikel 61 i EØS-aftalen i forbindelse med statsstøtte i luftfartssektoren, EFT C 350, s. 7.

² - Meddelelse fra Kommissionen - EF-retningslinjer for finansiering af lufthavne og statslig startstøtte til luftfartsselskaber, som opererer fra regionale lufthavne, EUT C 312, s. 1.