Language of document :

Rettens kendelse af 15. december 2010 - Albertini m.fl. og Donnelly mod Parlamentet

(Forenede sager T-219 og T-326/09) 1

(Annullationssøgsmål - supplerende pensionsordning for Europa-Parlamentets medlemmer - ændring af den supplerende pensionsordning - almengyldig retsakt - sagsøgerne ikke individuelt berørt - afvisning)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Gabriele Albertini (Milano, Italien) såvel som 62 øvrige medlemmer eller tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet, hvis navne fremgår af bilaget til kendelsen (sag T-219/09) og Brendan Donnelly (London, Det Forenede Kongerige) (sag T-326/09) (ved advokaterne S. Orlandi, A. Coolen, J.-N. Louis og E. Marchal)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet (først ved H. Krück, A. Pospíšilová Padowska og G. Corstens, som befuldmægtigede, derefter ved N. Lorenz, A. Pospíšilová Padowska og G. Corstens, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Europa-Parlamentets afgørelser af 9. marts og 1. april 2009 om ændring af bestemmelserne vedrørende den supplerende (frivillige) pensionsordning i bilag VIII til regulativ om omkostningsgodtgørelser og andre godtgørelser til Europa-Parlamentets medlemmer.

Konklusion

Sag T-219/09 og sag T-326/09 forenes med henblik på afsigelsen af kendelsen.

Sagerne afvises.

Gabriele Albertini og de 62 øvrige sagsøgere, som fremgår af bilaget, samt Brendan Donnelly, bærer deres egne omkostninger og betaler Europa-Parlamentets omkostninger.

____________

1 - EUT C 205 af 29.8.2009.