Sag T-273/02

Krüger GmbH & Co. KG

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om registrering af EF-ordmærket CALPICO – det ældre nationale ordmærke CALYPSO – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94 – retten til kontradiktion«

Sammendrag af dom

1.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse rejst af indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – ordmærkerne CALPICO og CALYPSO [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]

2.      EF-varemærker – klagesag – appelkamre – kvalifikation af Harmoniseringskontoret som en administration – parternes ret til en retfærdig »rettergang« – foreligger ikke

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 60-62)

3.      EF-varemærker – Harmoniseringskontorets afgørelser – overholdelse af retten til kontradiktion – princippets rækkevidde

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 73)

1.      For den tyske gennemsnitsforbruger foreligger der ikke risiko for forveksling mellem ordmærket CALPICO, der søges registreret som EF-varemærke for »mineralvand og kulsyreholdige vande og andre ikke-alkoholholdige drikke, særlig drikke med fysiologiske funktioner; frugtdrikke og frugtsaft samt drikke baseret på frugtsaft; saft og andre præparater til fremstilling af drikke« henhørende under klasse 29, 30 og 32 i Nice-arrangementet, og ordmærket CALYPSO, der tidligere er registreret i Tyskland for »frugtpulver og ikke-alkoholholdige tilberedninger baseret på frugt til fremstilling af ikke-alkoholholdige drikke (samt alle disse varer i form af instantprodukter)« henhørende under klasse 32 i Nice-arrangementet, for selv om de varer, som de omtvistede varemærker betegner, til dels er identiske, til dels i høj grad ligner hinanden, må det på grund af den visuelle forskel og den klare fonetiske og begrebsmæssige forskel mellem de omtvistede varemærker afvises, at der i den relevante kundekreds’ bevidsthed skulle være risiko for forveksling mellem disse varemærker, også selv om forbrugeren ikke er særlig opmærksom på disse varemærker.

(jf. præmis 45, 54 og 55)

2.      Princippet om ret til en retfærdig »rettergang« i artikel 6, stk. 1, i den europæiske menneskerettighedskonvention finder ikke anvendelse ved appelkamrene ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), idet proceduren for appelkamrene ikke er en domstolsprocedure, men en administrativ procedure.

(jf. præmis 62)

3.      Selv om retten til kontradiktion, som fastsat i artikel 73, andet punktum, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, omfatter alle de forhold af faktisk eller retlig art samt bevisligheder, som danner grundlag for den afgørelse, der træffes af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), finder den dog ikke anvendelse i forhold til det endelige standpunkt, som administrationen agter at indtage.

(jf. præmis 65)