Sag T-274/02

Ritek Corp. og Prodisc Technology Inc.

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Dumping – compactdiske til indspilning med oprindelse i Taiwan – beregning af dumpingmargenen – valg af asymmetrisk beregningsmetode – eksportprismønster, som er forskelligt for forskellige købere, regioner eller perioder – nulstillingsteknikken«

Sammendrag af dom

1.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen

(Rådets forordning nr. 384/96, art. 2, stk. 11)

2.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen

(Rådets forordning nr. 384/96, art. 2)

3.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen

(Rådets forordning nr. 384/96, art. 2, stk. 11)

4.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen

(Aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel, »antidumpingkodeksen 1994«, art. 2.4.2; Rådets forordning nr. 384/96, art. 2, stk. 11)

5.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen

(Rådets forordning nr. 384/96, art. 2, stk. 11)

1.      Med hensyn til midler mod dumping er den asymmetriske metodes funktion at redegøre for det fulde omfang af den dumping, der finder sted i det tilfælde, hvor, når der konstateres et forskelligt eksportprismønster – uanset hvad årsagen hertil end måtte være – det ikke lykkes for de to andre metoder. Spørgsmålet om tilstedeværelsen af et forskelligt eksportprismønster, som er afhængigt af købere, er rent objektivt, og det er derfor uden betydning, om der ligger forsæt til svig til grund for denne situation. At kræve bevis for, at der foreligger forsæt, ville føre til en hindring af adgangen til at anvende den asymmetriske metode i de situationer, hvor denne metode desuagtet er den eneste måde, hvorpå der kan tages hensyn til det fulde omfang af den dumping, der finder sted, og dermed – ved fastsættelsen af en betingelse, som ikke fremgår af artikel 2, stk. 11, i grundforordningen om antidumping nr. 384/96 – hindre en korrekt anvendelse af denne bestemmelse.

Dette ændrer ikke ved den omstændighed, at dumpingen kan være en forsætlig handling, som kan være genstand for forsøg på at skjule dumpingen, og derfor, at det konstaterede forskellige eksportprismønster kan følge af en handling fra eksportørerne. Det forholder sig imidlertid således, at intet taler for – snarere tværtimod – at den asymmetriske metode er blevet bestemt til andet end at bekæmpe tilfælde af bevidste forsøg på at skjule dumping. Anvendelsen af den asymmetriske metode afhænger således ikke af, at institutionerne konstaterer, at der foreligger forsæt til at skjule dumpingen, men alene en konstatering af, at anvendelsen af den symmetriske metode bevirker et teknisk forsøg på at »skjule« eller endog »maskere« det reelle omfang af dumpingen.

Dette understøttes i øvrigt af den omstændighed, at begrebet forsæt som hovedregel ikke har noget at gøre med antidumpingreglerne. Det kræves således intetsteds i grundforordningen, at institutionerne beviser, at der foreligger forsæt, for at fastslå, at der foreligger dumping eller et tab.

(jf. præmis 54, 55 og 58)

2.      En konstatering af, at der foreligger dumping – den første fase i vurderingen af spørgsmålet, om der skal indføres en antidumpingtold – hviler udelukkende på en objektiv sammenligning mellem den normale værdi og eksportpriserne. Denne sammenligning, som foretages efter bestemmelserne i artikel 2 i grundforordningen om antidumping nr. 384/96, hviler på en undersøgelse af regnskabsmæssige og økonomiske oplysninger fra de berørte virksomheder og indebærer på ingen måde, at årsagerne til niveauet for henholdsvis hjemmemarkeds- og eksportpriserne fremskaffes. Årsagerne til, at en eksportør har været foranlediget til på hjemmemarkedet at sælge sine produkter til lavere priser end produktionsomkostningerne, eller sælge til Fællesskabet til lavere priser end normalværdien, er uden betydning med henblik på dumpingberegningerne. En eksportør kan således ikke hævde, at det er de faktiske hjemmemarkedspriser, som skal anvendes, og ikke den beregnede normale værdi med henvisning til, at pristrykket foretaget af konkurrenterne skulle have tvunget denne eksportør til på hjemmemarkedet at sælge til priser, som ligger under produktionsomkostningerne. Eksportøren kan heller ikke anfægte, at der foreligger en dumping med henvisning til, at prisniveauet i Fællesskabet har tvunget denne til at eksportere til priser, som ligger under normalværdien.

(jf. præmis 59)

3.      Fællesskabets institutioner har på området for handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger et vidt skøn som følge af kompleksiteten af de økonomiske, politiske og retlige situationer, de skal undersøge. Det følger heraf, at Fællesskabets retsinstansers prøvelse af institutionernes skøn må begrænses til en kontrol af, at formforskrifterne er overholdt, at de faktiske omstændigheder, på grundlag af hvilke det anfægtede valg er foretaget, er materielt rigtige, at der ikke er foretaget en åbenbar urigtig vurdering af de nævnte faktiske omstændigheder, og at der ikke foreligger magtfordrejning.

Institutionernes gennemførelse af artikel 2, stk. 11, i grundforordningen om antidumping nr. 384/96 – navnlig den anden betingelse om anvendelse af den asymmetriske metode, som vedrører utilstrækkeligheden af de symmetriske metoder til at redegøre for det fulde omfang af dumpingen – indebærer i denne forbindelse, at fællesskabsinstitutionerne skal foretage komplicerede økonomiske vurderinger.

Institutionerne er endelig ikke, når de udøver den skønsbeføjelse, som grundforordningen tillægger dem, forpligtet til i detaljer og på forhånd at forklare de kriterier, som de påtænker at anvende i hver enkelt situation, heller ikke i tilfælde, hvor de opstiller nye principielle retningslinjer.

(jf. præmis 80, 82 og 86)

4.      Nulstilling er en operation, hvorved en dumpingmargen på et negativt beløb – som er et tegn på eksportsalg, som er sket til en højere pris end den normale værdi – nedsættes til 0 med henblik på at undgå den skjulte virkning, som en hensyntagen til denne negative dumpingmargen vil få på den positive dumping, som konstateres andetsteds. Selv om den ikke er nævnt hverken i antidumpingkodeksen 1994 (GATT) eller i grundforordningen om antidumping nr. 384/96, er nulstilling almindeligt brugt af importerende lande eller toldunioner, herunder Det Europæiske Fællesskab.

Hverken ordlyden af artikel 2.4.2 i antidumpingkodeksen 1994 eller grundforordningens artikel 2, stk. 11, er til hinder for anvendelsen af nulstilling inden for rammerne af den asymmetriske metode.

(jf. præmis 97 og 103)

5.      Det er i artikel 2, stk. 11, i grundforordningen om antidumping nr. 384/96 fastsat, at der kan anvendes én ud af tre mulige metoder ved beregningen af dumpingmargenen, hvoraf de to – de symmetriske metoder – udgør de normale metoder, og den sidste – den asymmetriske metode – udgør en usædvanlig metode. Betingelsen om, at der foreligger et eksportprismønster, som er forskelligt afhængigt af perioder, købere eller regioner, udgør kun én af betingelserne for anvendelse af den asymmetriske metode. Fastsættelsen af denne betingelse har derfor ikke til formål at gøre det muligt for institutionerne at opdele undersøgelsesperioden afhængig af perioden, køberne eller regionerne med henblik på en kombineret anvendelse ifølge disse perioder, købere eller regioner af den ene eller den anden beregningsmetode. Institutionerne kunne derfor under alle omstændigheder ikke foretage en kombineret anvendelse af beregningsmetoderne for dumpingmargenen.

(jf. præmis 113)