Sag T-424/10

Dosenbach-Ochsner AG Schuhe und Sport

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ugyldighedssag – EF-figurmærke, der gengiver elefanter i et rektangel – ældre internationale og nationale figurmærker, der gengiver en elefant, og det ældre nationale ordmærke elefanten – relativ registreringshindring – risiko for forveksling – lighed mellem tegnene – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 – ældre varemærkers særpræg«

Sammendrag af dom

1.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 8, stk. 1, litra b)]

2.      EF-varemærker – procedureregler – ex officio-prøvelse af de faktiske omstændigheder – indsigelsessag – prøvelsen begrænset til de fremførte kendsgerninger, beviser og argumenter

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 74, stk. 1, og nr. 207/2009, art. 76, stk. 1)

1.      Med henblik på anvendelsen af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker er en fonetisk sammenligning irrelevant i forbindelse med en undersøgelse af ligheden mellem et figurmærke uden ordbestanddele og et andet varemærke. Et figurmærke, der ikke har nogen ordbestanddele, kan nemlig ikke udtales som sådan. Dets visuelle eller begrebsmæssige indhold kan allerhøjest beskrives mundtligt. En sådan beskrivelse er imidlertid nødvendigvis sammenfaldende med enten den visuelle eller den begrebsmæssige opfattelse af det omhandlede varemærke. Der er følgelig ikke anledning til selvstændigt at undersøge den fonetiske opfattelse af et figurmærke, der ikke har nogen ordbestanddele, og at sammenligne det med den fonetiske opfattelse af andre varemærker.

(jf. præmis 45 og 46)

2.      I henhold til både artikel 74, stk. 1, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker og artikel 76, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker begrænser Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) sig i sager vedrørende relative registreringshindringer til at prøve de af parterne fremførte kendsgerninger, beviser og argumenter og de af parterne fremsatte anmodninger.

I medfør af denne bestemmelse er Harmoniseringskontoret forpligtet til i sine afgørelser at undersøge, om en påberåbelse af ældre varemærkers høje grad af særpræg, der skyldes disses tidligere anvendelse, som udtrykkeligt er blevet fremhævet af indgiveren af ugyldighedsbegæringen i dennes skriftlige bemærkninger, er begrundet.

Dels indeholder standardformularen ikke noget afsnit vedrørende ældre varemærkes særpræg, men alene et afsnit vedrørende disses eventuelle renommé. Dels fremgår det hverken af forordning nr. 40/94 eller af forordning nr. 207/2009, at påberåbelsen af det ældre varemærkes høje grad af særpræg skal være formuleret på tidspunktet for indgivelsen af ugyldighedsbegæringen for at kunne antages til realitetsbehandling.

(jf. præmis 58, 61 og 62)