Appel iværksat den 21. december 2007 af Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til prøvelse af dom afsagt den 10. oktober 2007 af EU-Personaleretten i sag F-107/06, Berrisford mod Kommissionen

(Sag T-473/07 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved D. Martin og K. Herrmann, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: Michael Berrisford (Bruxelles, Belgien)

Appellantens påstande

EU-Personalerettens dom af 10. oktober 2007 i sag F-107/06 ophæves, for så vidt som det herved efter gennemgang af det andet anbringendes første led, hvorefter sagsøgerens egenskab af medlem af "restgruppen" ikke blev taget i betragtning, blev fastslået, at ansættelsesmyndigheden således havde foretaget urigtig retsanvendelse i forbindelse med den sammenlignende undersøgelse af sagsøgerens fortjenester og i det foreliggende tilfælde følgelig havde foretaget et åbenbart urigtigt skøn.

Sagen hjemvises til EU-Personaleretten.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med dette søgsmål har Kommissionen nedlagt påstand om delvis ophævelse af den den 10. oktober 2007 afsagte dom i sag F-107/06, Berrisford mod Kommissionen, hvorved EU-Personaleretten (herefter: "EUP") annullerede Kommissionens afgørelse om ikke at opføre sagsøgerens navn på listen over forfremmede tjenestemænd i forfremmelsesåret 2005 og frifandt Kommissionen for så vidt angik sagsøgerens øvrige påstande.

Til støtte for appellen gør Kommissionen indledningsvis to anbringender gældende, hvorefter EUP foretog urigtig retsanvendelse inden for rammerne af den appellerede dom.

Kommissionen gør for det første gældende, at EUP har tilsidesat vedtægtens artikel 45 stk. 1, for så vidt som den fastslog, at ansættelsesmyndigheden var forpligtet til ved tildeling af supplerende point i forbindelse med gennemgangen af sagsøgerens fortjenester at tage den omstændighed i betragtning, at sagsøgeren ved to lejligheder af sit generaldirektorat er blevet bragt i forslag inden for rammerne af den såkaldte "anden forfremmelsesrunde".

Det andet tilfælde af urigtig retsanvendelse i den appellerede dom, som anfægtes af Kommissionen, består i en tilsidesættelse af artikel 13, stk. 1 og 3, litra b), i DGE-45, idet EUP ikke anerkendte, at sagsøgerens situation i 2003 og 2004 i forbindelse med ansættelsesmyndighedens tildeling af point stiltiende var taget i betragtning som en fortjeneste ved varigheden af hans indplacering i lønklassen.

Kommissionen gør endelig et anbringende om den appellerede doms tilsyneladende selvmodsigende begrundelse gældende.

____________