RETTENS KENDELSE (Appelafdelingen)

21. september 2015

Sag T-10/15 P

Carlo De Nicola

mod

Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

»Appel – personalesag – ansatte i EIB – psykisk chikane – undersøgelsesprocedure – rapport fra undersøgelsesudvalget – forkert definition af psykisk chikane – afgørelse truffet af EIB’s præsident om at afslå klagen«

Angående:      Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Første Afdeling) den 11. november 2014, De Nicola mod EIB (F-55/08 RENV, Sml. Pers., EU:F:2014:243), med påstand om delvis ophævelse af denne dom.

Udfald:      Appellen forkastes. Carlo De Nicola bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) afholdte omkostninger i forbindelse med appelsagen.

Sammendrag

1.      Appel – søgsmålsinteresse – betingelse – appel, der kan medføre en fordel for den part, som har iværksat appellen

(Statutten for Domstolen, bilag I, art. 9)

2.      Tjenestemandssager – Den Europæiske Investeringsbanks ansatte – formål – påbud til administrationen – afvisning

3.      Tjenestemandssager – fuld prøvelsesret – erstatning af det økonomiske tab, der er lidt som følge af administrationens ulovlige retsakt – vurdering – kriterier – begrundelsespligt – rækkevidde

(Statutten for Domstolen, art. 36 og bilag I, art. 7, stk. 1; tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 1)

1.      Der kan kun iværksættes appel som omhandlet i artikel 9 i bilag I til statutten for Domstolen af enhver part, som helt eller delvist ikke har fået medhold ved Personaleretten, for så vidt som appellen kan have indflydelse på den appellerede doms konklusion og med sit resultat kan tilføre nævnte part en fordel.

(jf. præmis 21)

Henvisning til:

Domstolen: dom af 19. oktober 1995, Rendo m.fl. mod Kommissionen, C-19/93 P, Sml., EU:C:1995:339, præmis 13, og af 13. juli 2000, Parlamentet mod Richard, C-174/99 P, Sml., EU:C:2000:412, præmis 33

2.      Det tilkommer ikke Unionens retsinstanser at fremkomme med principielle konstateringer eller at rette påbud til administrationen, og en påstand fra en ansat i Den Europæiske Investeringsbank om, at det konstateres, at den angiveligt lidte psykiske chikane foreligger, samt en påstand fra denne om, at der rettes påbud til banken om at bringe den nævnte chikane til ophør, er åbenbart ugrundet.

(jf. præmis 31 og 34)

Henvisning til:

Retten: dom af 16. december 2004, De Nicola mod EIB, T-120/01 og T-300/01, Sml. Pers., EU:T:2004:367, præmis 136, og af 24. november 2010, Marcuccio mod Kommissionen, T-9/09 P, Sml. Pers., EU:T:2010:477, præmis 44 og den deri nævnte retspraksis

3.      Når Personaleretten har fastslået, at der foreligger et tab, er det den alene, der har kompetence til inden for rammerne af den nedlagte påstand at fastslå, hvorledes og i hvilket omfang skaden skal erstattes, under forudsætning af, at Personalerettens domme – for at Retten kan udøve sin kontrol med disse – er tilstrækkeligt begrundede, ligesom de hvad angår vurderingen af tabet skal angive de kriterier, der er lagt til grund for opgørelsen af størrelsen af erstatningen.

(jf. præmis 45)

Henvisning til:

Retten: dom af 5. november 2014, Kommissionen mod Thomé, T-669/13 P, Sml. Pers., EU:T:2014:929, præmis 79