Sag anlagt den 20. august 2013 – Fard og Sarkandi mod Rådet

(Sag T-439/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Mohammad Moghaddami Fard (Teheran, Iran) og Ahmad Sarkandi (De Forenede Arabiske Emirater) (ved solicitor M. Taher, barrister M. Lester og S. Kentridge, QC)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

Rådets afgørelse 2013/270/FUSP af 6. juni 2013 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 156, s. 10) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 522/2013 af 6. juni 2013 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 156, s. 3), annulleres.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fem anbringender.

Med det første anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at Rådet begik en åbenbar fejl, da det vurderede, at nogen af kriterierne for opførelse på listen var opfyldt for så vidt angår begge sagsøgere, og at der ikke er noget gyldigt retsgrundlag for udpegningen af sagsøgerne.

Med det andet anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at Rådet søgte at udstede et rejseforbud over for dem uden et korrekt retsgrundlag.

Med det tredje anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at Rådet undlod at give en fyldestgørende og tilstrækkelig begrundelse for at lade dem være omfattet af de anfægtede foranstaltninger.

Med det fjerde anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at Rådet undlod at sikre deres ret til forsvar og til en effektiv domstolsprøvelse.

Med det femte anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at Rådets afgørelse om at udpege dem ubegrundet og uforholdsmæssigt har tilsidesat deres grundlæggende rettigheder, herunder deres ret til beskyttelse af ejendom, familieliv, virksomhed og omdømme.