Language of document :

Sag anlagt den 31. maj 2011 - Ghost Brand mod KHIM - Procter & Gamble International Operations (GHOST)

(Sag T-298/11)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Ghost Brand Ltd. (London, Det Forenede Kongerige) (ved: N. Caddick, QC)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Procter & Gamble International Operations SA (Geneve, Schweiz)

Sagsøgerens påstande

Overdragelse af ejendomsretten til EF-varemærkeregistrering nr. 000282350 "GHOST" til Procter & Gamble International Operations S.A. registreres og offentliggøres kun med hensyn til "kosmetiske præparater", og ejerskabet til registrering med hensyn til varer i klasse 25 og "sæbe; parfumerivarer, æteriske olier, hårvand" i klasse 3 forbliver i Ghost Brand Limiteds navn.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, for hvilket der er ansøgt om overdragelse af ejendomsretten: Ordmærket "GHOST" for varer i klasse 3 (sæber, parfumeriartikler, vegetabilske olier, kosmetik og toiletvand") - EF-varemærkeansøgning nr. 282350

Indehaver af EF-varemærket: Ghost Brand Ltd.

Parten, der ansøger om overdragelse af ejendomsretten til EF-varemærket: Procter & Gamble International Operations SA

Design- og registreringsafdelingens afgørelse: Afslag på ansøgning om delvis overdragelse af ejendomsretten

Appelkammerets afgørelse: Annullation af den anfægtede afgørelse og beslutning om at design- og registreringsafdelingen skal registrere og overdrage ejendomsretten

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har fremsat tre anbringender, hovedsageligt at i) Andet Appelkammer begik en fejl ved ikke at underrette sagsøgeren om klagesagen eller appelafgørelsen, at ii) Andet Appelkammer ikke fik leveret alle de nødvendige oplysninger, og at klagerens klage var baseret på vildledning, og iii) klageren handlede i ond tro i forbindelse med klagen over afgørelsen truffet af Kontoret for harmonisering i det Indre Marked.

____________