Sag anlagt den 15. marts 2013 - Zanjani mod Rådet

(Sag T-155/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Babak Zanjani (Dubai, De Forenede Arabiske Emirater) (ved advokaterne L. Defalque og C. Malherbe)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Annullation af afsnit I.I.1 med overskriften "Person" i bilaget til Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 71).

Annullation af afsnit I.I.1 med overskriften "Person" i bilaget til Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21.december 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 356, s. 55).

Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21.december 2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran erklæres uanvendelige i det omfang artikel 19, stk. 1, litra b) og c), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39) finder anvendelse på sagsøgeren, og det fastslås, at sagsøgeren ikke er omfattet af de restriktive foranstaltninger, der er fastsat i afgørelsen.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med foreliggende sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort fem anbringender gældende.

Med første anbringende gøres gældende, at Rådet har vedtaget de anfægtede restriktive foranstaltninger, der er fastsat i artikel 19, stk. 1, litra b) og c), i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, uden nogen lovbestemmelse eller noget retsgrundlag.

Med andet anbringende gøres gældende, at Rådet har tilsidesat begrundelsespligten. Begrundelsen for den anfægtede afgørelse er vag og generel og angiver ikke de nøjagtige og faktiske grunde til, at Rådet ved udøvelsen af sin vide skønsbeføjelse har fundet, at sagsøgeren skulle være omfattet af de anfægtede restriktive foranstaltninger.

Med tredje anbringende gøres gældende, at Rådet har tilsidesat sagsøgerens ret til et forsvar, hans ret til kontradiktion og hans ret til en effektiv domstolsbeskyttelse. Sagsøgeren er hverken blevet informeret eller underrettet om eventuelt bevismateriale, der er blevet brugt imod ham til støtte for den bebyrdende retsakt. Rådet har hverken givet sagsøgeren adgang til dets akter eller tilstillet ham de begærede dokumenter (herunder præcis og individuel information, der kunne begrunde de anfægtede restriktive foranstaltninger), eller fremlagt det eventuelle bevismateriale, der er blevet brugt imod ham. Sagsøgeren blev nægtet kontradiktion over for Rådet, som han udtrykkeligt anmodede om. Ovennævnte tilsidesættelse af sagsøgerens ret til et forsvar - navnlig undladelsen af at informere sagsøgeren om det bevismateriale, der er blevet brugt imod ham - har resulteret i en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til en effektiv domstolsbeskyttelse.

Med fjerde anbringende gøres gældende, at Rådet har foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved at vedtage de restriktive foranstaltninger over for sagsøgeren. De grunde, som Rådet støtter afgørelsen over for sagsøgeren på, udgør ikke en fyldestgørende begrundelse. Endvidere har Rådet hverken fremlagt bevismateriale eller information til godtgørelse af de grunde, som det har gjort gældende til støtte for de anfægtede restriktive foranstaltninger, der bygger på rene påstande.

Med femte anbringende gøres gældende, at de anfægtede restriktive foranstaltninger er behæftet med ulovlighed som følge af manglerne ved Rådets skøn forud for deres vedtagelse. Rådet har ikke foretaget en reel vurdering af sagens omstændigheder, men har begrænset sig til at følge FN's Sikkerhedsråds anbefalinger og vedtage de forslag, som medlemsstaterne har fremsat.

____________