Sag anlagt den 11. september 2015 – Coveris Rigid (Auneau) France mod Kommissionen

(Sag T-531/15)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Coveris Rigid (Auneau) France (Auneau, Frankrig) (ved advokaterne H. Meyer-Lindemann, C. Graf York von Wartenburg og L. Titze)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Artikel 1, stk. 5, i Kommissionens afgørelse C(2015)4336 final af 24. juni 2015 i sag AT.39563 – fødevareemballage annulleres, for så vidt som det heri fastslås, at sagsøgeren har tilsidesat artikel 101 TEUF ved i den periode, der er anført i artikel 1, stk. 5, litra d), i Kommissionens afgørelse, at have deltaget i en enkelt og vedvarende overtrædelse, der bestod i adskillige særskilte overtrædelser i sektoren for bakker af blødt plastik til fødevareemballage, som omfattede hele Frankrig.

Artikel 2, stk. 5, i Kommissionens afgørelse C(2015)4336 final af 24. juni 2015 – fødevareemballage annulleres, for så vidt som sagsøgeren herved pålægges en bøde på 4 756 000 EUR, og

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen foretog en fejlagtig anvendelse af princippet om personligt ansvar ved at holde Coveris ansvarlig for en påstået deltagelse i en enkelt og vedvarende overtrædelse i sektoren for bakker af blødt plastik til fødevareemballage, i Frankrig. De særlige omstændigheder i den foreliggende sag begrundede en helhedsorienteret tilgang, for så vidt angår de to dele af ONO Packaging management buy-out’en eller subsidiært anvendelse af princippet om økonomisk kontinuitet med hensyn til transaktionens »asset deal«-del. På dette grundlag kunne Coveris ikke holdes ansvarlig for den påståede tilsidesættelse.

Med det andet anbringende gøres gældende, at Kommissionen tilsidesatte ligebehandlingsprincippet ved at skelne mellem »asset deal«-delen af ONO Packaging management buy-out’en og »share deal«-delen af ONO Packaging management buy-out’en og følgelig delte ansvaret mellem retlige enheder (dvs. Coveris og ONO Packaging Portugal SA), som udgør særskilte virksomheder i forbindelse med pålæggelse af ansvar for påståede overtrædelser, der blev begået af en og samme virksomhed, som forblev intakt efter management buy-out’en.

____________