Sag anlagt den 23. august 2011 - Ellinika Nafpigeia og 2. Hoern Beteilingungs Gesellschaft mit beschränkter Haftung mod Kommissionen

(Sag T-466/11)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøgere: 1) Ellinika Nafpigeia SA (Hellenic Shipyards, Skaramanka, Grækenland) og 2) 2. Hoern Beteilingungs GmbH (Kiel, Tyskland) (ved advokaterne K. Chrysogonos og A. Mitsis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Kommissionens afgørelse K(2010) 8274 endelig af 1. december 2010 vedrørende statsstøtte C 16/2004 (ex NN29/2004, CP 71/2002 og CP 133/2005), som udgør en foranstaltning til gennemførelse af beslutning K(2008) 3118 af 2. juli 2008 (EUT 2009 L 225, s. 104) vedrørende tilbagesøgning af statsstøtte (tilbagesøgningsbeslutningen), således som den er blevet forklaret, specificeret og detaljeret i sagsakterne og i øvrige dokumenter i sagen, annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Subsidiært, Kommissionens afgørelse K(2010) 8274 endelig af 1. december 2010 fortolkes på bindende måde erga omnes og især over for Kommissionen således som suppleret af sagsakterne og øvrige dokumenter i sagen og som nærmere defineret i stævningen, og på en måde som er forenelig med tilbagesøgningsbeslutningens artikel 17, som den anfægtede afgørelse baserer sig på, med artikel 346 TEUF, som er hjemlen for den anfægtede afgørelse, med princippet om retssikkerhed og med retten til etableringsfrihed, fri udveksling af tjenesteydelser, fri erhvervsudøvelse samt ejendomsretten, hvilke principper er blevet tilsidesat ved den aktuelle fortolkning og anvendelse af den anfægtede afgørelse fra Kommissionen og de græske myndigheders side.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne fremsat fire anbringender.

Med det første annullationsanbringende har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen har tilsidesat tilbagesøgningsbeslutningens artikel 17, idet den anfægtede afgørelse indvirker på de militære aktiviteter for selskabet Ellinika Nafpigeia SA (herefter "ENAE") for så vidt som den pålægger ENAE at afhænde samtlige sine aktiver, som ikke for nuværende er absolut nødvendige, men som dog er relativt eller delvist nødvendige, eller som kan blive absolut nødvendige i fremtiden for ENAE's militære aktiviteter.

Med det andet annullationsanbringende har sagsøgerne anført, at den anfægtede afgørelse er blevet fejlagtigt fortolket - på grundlag af en fejlagtig anvendelse af artikel 346 TEUF - således, at ENAE's militære aktiviteter udelukkende skulle bestå i det græske søværns løbende ordrer, men ikke af nogen af de ikke-kommercielle aktiviteter såsom de fremtidige ordrer fra søværnet eller hæren i Grækenland eller i udlandet eller en hvilken som helst anden produktions-, forsynings- eller reparationsvirksomhed for forsvaret.

Med det tredje annullationsanbringende har sagsøgerne påpeget, at den anfægtede afgørelse, som tilsidesætter princippet om retssikkerhed, i vidt omfang er uklar med hensyn til dens anvendelsesområde, både personelt, tids- og indholdsmæssigt, mens den parallelt hermed overlader de retshåndhævende myndigheder et vidt skøn i forbindelse med dens anvendelse, således at den fortolkes derhen, at den pålægger forpligtelser og forbud, som ikke er hjemlet i tilbagesøgningsbeslutningen, som pålægges personer, der ikke er berørte, og som er upræcise og uanvendelige eller går ud over, hvad der er rimeligt for at sikre beskyttelsen af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. Endvidere har sagsøgerne anført, at den anfægtede afgørelse er delvis umulig at gennemføre, da den tilsidesætter princippet om retssikkerhed, idet den pålægger foranstaltninger, som de facto/de jure ikke kan gennemføres helt eller delvis, ligesom den seks måneders frist, der var sat for dens anvendelse, fra starten af var umulig at overholde og urealistisk.

Med det fjerde annullationsanbringende har sagsøgerne gjort gældende, at den anfægtede afgørelse pålægger ENAE og dets aktionærer forpligtelser og forbud på en måde, som krænker deres grundlæggende rettigheder til fri etableringsret, fri udveksling af tjenesteydelser, fri erhvervsudøvelse samt til ejendomsretten, og delvist uden hjemmel hertil, og under alle omstændigheder går ud over, hvad der er nødvendigt for at forfølge formålet med tilbagesøgningen.

____________