RETTENS DOM (Første Afdeling)

6. juni 2007

Sag T-432/04

Walter Parlante

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Personalesag – tjenestemænd – forfremmelse – forfremmelsesåret 2003 – afslag på forfremmelse – tildeling af forfremmelsespoints – sammenligning af fortjenester – ligebehandling – de almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 45 – ulovlighedsindsigelse – berettiget forventning«

Angående: Søgsmål med påstand om annullation af ansættelsesmyndighedens afgørelse af 5. juli 2004, hvorved den afslog sagsøgerens klage over samme myndigheds afgørelse om ikke at forfremme sagsøgeren til lønklasse C1 i forfremmelsesåret 2003, samt om fornødent annullation af den afgørelse, der var genstand for klagen.

Udfald: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes. Hver part bærer sine egne omkostninger.

Sammendrag

1.      Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester

(Tjenestemandsvedtægten, art. 43 og art. 45, stk. 1)

2.      Tjenestemænd – forfremmelse – sammenligning af fortjenester

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45, stk. 1)

3.      Tjenestemænd – forfremmelse – løfter

(Tjenestemandsvedtægten, art. 45, stk. 1)

1.      Selv inden for rammerne af et forfremmelsessystem som det, der er indført ved de af Kommissionen vedtagne almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 43 og 45, hvor det antal points, som de forfremmelsesværdige tjenestemænd har opnået, er bestemmende for deres forfremmelse, er den omstændighed, at tildelingen af visse forfremmelsespoints henhører under generaldirektørernes og direktørernes kompetence, ikke i sig selv uforenelig med kravet om at foretage en udvidet undersøgelse af de forfremmelsesværdige tjenestemænds fortjenester i institutionen i overensstemmelse med princippet om ligebehandling af tjenestemænd og princippet om retten til karriere. Dels gør deres medvirken i forfremmelsesproceduren det nemlig muligt at tage hensyn til de oplysninger, der særligt vedrører deres generaldirektorat eller direktorat, og som de har kendskab til via høring af de forskellige overordnede, samt gør det muligt at foretage en indbyrdes vurdering af karriereudviklingsrapporterne for de forskellige forfremmelsesværdige tjenestemænd, som er udarbejdet af forskellige bedømmere. Dels har et sådant system, hvor den bedømmelse af tjenestemændenes fortjeneste, der foretages på de forskellige niveauer i hierarkiet, udtrykkes i bedømmelsespoints, til formål, navnlig henset til det betragtelige antal forfremmelsesværdige tjenestemænd pr. lønklasse, at give ansættelsesmyndigheden mulighed for at råde over sammenlignelige informationskilder og oplysninger vedrørende de forfremmelsesværdige tjenestemænds fortjenester. Dette system opfylder derfor behovet for i tjenestegrenens interesse og i overensstemmelse med princippet om ligebehandling at kunne foretage en grundig og upartisk sammenligning af ansøgningerne.

Hvad særligt angår reglerne for tildeling af prioritetspoints til generaldirektoraterne med henblik på i forbindelse med forfremmelse at belønne de tjenestemænd, som i kraft af deres fortjenester udmærker sig i hvert generaldirektorat, kan disse regler ikke anses for uforenelige med en udvidet undersøgelse af fortjenesterne i overensstemmelse med vedtægtens artikel 45 eller for uforenelige med ligebehandlingsprincippet. Bedømmelsen af sådanne aspekter ved de forfremmelsesværdige tjenestemands fortjenester må nødvendigvis foretages i forhold til tjenestemænd, som tilhører det samme generaldirektorat, idet kravet om en udvidet undersøgelse er opfyldt, når ansættelsesmyndigheden sammenligner det samlede antal forfremmelsespoints, som de forfremmelsesværdige tjenestemænd har opnået, uafhængigt af hvilket generaldirektorat de gør tjeneste i. På denne baggrund har den omstændighed, at det antal prioritetspoints, som generaldirektoraterne råder over, fordeles i forhold til antallet af forfremmelsesværdige tjenestemænd i hvert generaldirektorat, til formål at undgå en forøgelse af og inflation i antallet af prioritetspoints, som hvert generaldirektorat tildeler, således at det sikres, at forfremmelsespoints kan sammenlignes, og at tjenestemænd, som tilhører forskellige generaldirektorater, behandles lige.

For så vidt angår de tilfælde, hvor en almindelig anvendelse af disse prioritetspoints-kvotaer er til hinder for, at forfremmelsesværdige tjenestemænds fortjenester kan belønnes på passende vis, tilkommer det ansættelsesmyndigheden som led i udøvelsen af dens beføjelse til at træffe afgørelser om forfremmelser at sikre overholdelsen af vedtægtens artikel 45 og af ligebehandlingsprincippet. Tildeling af et ubestemt antal prioritetspoints uden for kvota-ordningen, efter at den berørte tjenestemand har indgivet en klage, kan i denne forbindelse være en passende foranstaltning.

For så vidt angår systemet med målgennemsnit, der oplyses til bedømmerne med henblik på tildeling af fortjenestepoints på grundlag af points og bedømmelser i karriereudviklingsrapporten, er det korrekt, at konsekvensen heraf er, at disse rapporter først sammenlignes inden for et generaldirektorat, og det samlede antal opnåede forfremmelsespoints kun i anden runde sammenlignes inden for hele Kommissionen. Et sådant system er imidlertid ikke kritisabelt, idet det forfølger et legitimt formål, nemlig at fjerne den subjektivitet, som er et resultat af, at bedømmelserne foretages af forskellige bedømmere, og systemet har følgelig den funktion at sikre en bedre sammenlignelighed mellem rapporter for tjenestemænd, der tilhører forskellige generaldirektorater. Et sådant system kan ikke anses for uforeneligt med kravet om en udvidet undersøgelse af fortjenester.

Selv om en streng anvendelse af målgennemsnittet – i de tilfælde, hvor generaldirektoratet har et meget begrænset antal forfremmelsesværdige tjenestemænd i en given lønklasse og derfor ikke er en repræsentativ eksponent, der afspejler den mest gængse situation – kan fordreje sammenligningen af karriereudviklingsrapporter inden for hele Kommissionen i strid med vedtægtens artikel 45 og med ligebehandlingsprincippet, gør de af Kommissionens vedtagne almindelige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel det imidlertid muligt for ansættelsesmyndigheden, når den påkender tjenestemændenes administrative klager, og for forfremmelsesudvalgene, der ekstraordinært kan annullere nedsættelsen af forfremmelsespoints-kvotaen for et generaldirektorat, der har overskredet målgennemsnittet, at tage hensyn til særlige situationer, når de opstår, og sikre, at den repræsentative bedømmelse af fortjenester hos tjenestemænd i en given lønklasse i et generaldirektorat i form af fortjenestepoints ikke får en uretfærdig indvirkning på forfremmelsesværdige tjenestemænds individuelle situation for så vidt angår det antal prioritetspoints, der tildeles hvert generaldirektorat.

(jf. præmis 56, 59-61, 63-68, 71, 72 og 74-77)

Henvisning til: Retten, 10. juli 1992, sag T-53/91, Mergen mod Kommissionen,Sml. II, s. 2041, præmis 36; Retten, 13. juli 1995, sag T-557/93, Rasmussen mod Kommissionen,Sml. Pers. I-A, s. 195, og II, s. 603, præmis 22; Retten, 16. september 1998, sag T-234/97, Rasmussen mod Kommissionen,Sml. Pers. I-A, s. 507, og II, s. 1533, præmis 24; Retten, 3. oktober 2000, sag T-187/98, Cubero Vermurie mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 195, og II, s. 885, præmis 61; Retten, 22. februar 2000, sag T-22/99, Rose mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 27, og II, s. 115, præmis 57; Retten, 9. juli 2002, sag T-233/01, Callebaut mod Kommissionen,Sml. Pers. I-A, s. 115, og II, s. 625, præmis 46; Retten, 19. marts 2003, forenede sager T-188/01 – T-190/01, Tsarnavas mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 95, og II, s. 495, præmis 121; Retten, 15. september 2005, T-132/03, Casini mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 253, og II, s. 1169, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis.

2.      De overgangsbestemmelser, som er indført ved de af Kommissionen vedtagne almindelige gennemførelsesbestemmelser til vedtægtens artikel 45, og som giver generaldirektoraterne mulighed for at tildele op til fire supplerende særlige prioritetspoints for forfremmelsesåret 2003 for at tage hensyn til de tjenestemænd, som var blevet foreslået, men ikke forfremmet i det foregående forfremmelsesår, indtil en grænse på 150% af forfremmelsesmulighederne i nævnte forfremmelsesår, er ikke i strid med vedtægtens artikel 45. Tildelingen af disse points, som ikke er obligatorisk, og som ikke automatisk fører til en forfremmelse, skal som en overgangsforanstaltning sikre overgangen fra ét forfremmelsessystem til et andet og er en passende måde at tage hensyn til, at disse tjenestemænd allerede blev foreslået forfremmet i det foregående forfremmelsesår, samtidig med at de budgetmæssige begrænsninger hvad angår ledige stillinger for forfremmelsesåret 2003 tages i betragtning.

Disse bestemmelser er heller ikke i strid med ligebehandlingsprincippet. Eftersom de supplerende særlige prioritetspoints skal belønne de særlige fortjenstfulde tjenestemænd inden for et generaldirektorat på grund af det fortjenstgivende arbejde, de tidligere har udført uden dog at blive forfremmet, befinder disse tjenestemænd sig ikke i en situation, der kan sammenlignes med situationen for andre tjenestemænd, der ikke er foreslået forfremmet i det foregående forfremmelsesår, hvad angår dette aspekt af deres fortjeneste. De befinder sig heller ikke i en situation, der kan sammenlignes med situationen for tjenestemænd, der blev foreslået forfremmet, men ikke forfremmet, i det foregående forfremmelsesår, og som på grund af grænsen på 150% af forfremmelsesmulighederne i nævnte forfremmelsesår ikke kan få tildelt disse points, fordi sidstnævntes arbejdsindsats, således som generaldirektoraterne bedømte den i det foregående forfremmelsesår, er mindre fortjenstfuld end førstnævntes, idet den rangfølge, hvori tjenestemændene er blevet placeret på forfremmelseslisterne, afhænger af den bedømmelse af deres fortjenester, som er foretaget af det generaldirektorat, hvori de gør tjeneste. Den omstændighed, at antallet af tjenestemænd, der kan få points, varierer alt efter generaldirektoratets størrelse, udgør ikke en tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling. Tværtimod sikres der netop en ligebehandling af tjenestemændene i de forskellige generaldirektorater, fordi den omhandlede grænse udtrykkes i procent af forfremmelsesmulighederne i det foregående forfremmelsesår og følgelig gør det muligt at tage hensyn til det forskellige antal forfremmelsesværdige tjenestemænd inden for hvert enkelt generaldirektorat.

(jf. præmis 91, 92, 94-97 og 106-110)

3.      Selv om det antages, at der foreligger et løfte om forfremmelse af en tjenestemand, fordi han »blev tilovers« i det foregående forfremmelsesår, kan dette ikke skabe en berettiget forventning hos den pågældende, eftersom løftet er afgivet, uden at de gældende bestemmelser i vedtægten er blevet overholdt og i strid med pligten i medfør af vedtægtens artikel 45 til at foretage en sammenligning af fortjenesterne hos de tjenestemænd, der kan komme i betragtning ved forfremmelsen.

(jf. præmis 122)

Henvisning til: Retten, 26. oktober 2000, sag T-138/99, Verheyden mod Kommissionen,Sml. Pers. I-A, s. 219, og II, s. 1001, præmis 71 og den deri nævnte retspraksis.