Sag anlagt den 30. august 2013 – Generics (UK) mod Kommissionen

(Sag T-469/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Generics (UK) Ltd (Potters Bar, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne I. Vandenborre og T. Goetz)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse K(2013) 3803 endelig af 19. juni 2013, i sag COMP/39.226, hvorved det blev fastslået, at sagsøgeren havde begået en samlet og vedvarende overtrædelse af artikel 101 TEUF i perioden fra 24. januar 2002 til 1. november 2003 ved at deltage i to patentforlig, annulleres helt eller delvis.

Subsidiært, den pålagte bøde ophæves eller nedsættes væsentligt, og

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført ni anbringender.

Med det første anbringende gøres gældende, at Kommissionen foretog en fejlagtig bedømmelse af patentforligenes indhold, formål og sammenhæng.

Afgørelsen konklusioner er baseret på en fejlagtig og spekulativ fortolkning af patentforligene og på et særdeles selektivt uddrag af de samtidige optegnelser. Afgørelsen tog ikke hensyn til eller bedømte fejlagtigt beviser, der klart godtgør, at patentforligene holdt sig inden for Lundbecks gyldigt udstedte patenter og blev indgået i forbindelse med en reel patentvist.

Med det andet anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl ved at se bort fra tilstedeværelsen af gyldigt udstedte patenter og ved at sidestille patentforlig med aftaler om opdeling af markedet:

Afgørelsens konklusioner om, at patentforligene udgør et konkurrencebegrænsende formål, ser bort fra tilstedeværelsen af gyldigt udstedte patenter, som sagsøgeren skulle tage hensyn. I afgørelsen drages en fejlagtig konklusion om, at patenter kun har udelukkende egenskaber, når de er blevet bekræftet i forbindelse med en tvist, at patenttvister er væsentlige for konkurrencen og at der bestod en pligt for sagsøgeren til at foretage retsforfølgning eller at udtømme alle andre muligheder, inden der blev indgået patentforlig.

Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl og foretog en fejlagtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder ved at fastslå, at de betalinger, der blev foretaget i henhold til patentforligene, var »afgørende« for konklusionen om et overtrædelsesformål.

Der er ikke noget retligt eller faktuelt grundlag for Kommissionens konklusion om, at den blotte optagelse i patentforliget af en betaling til sagsøgeren var tilstrækkelig til at fastslå, at der forelå et overtrædelsesformål. Kommissionen har ikke løftet sin bevisbyrde.

Med det fjerde anbringende gøres gældende, at Kommissionen begik en retligfejl og foretog en fejlagtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder ved at se bort fra den relevante faktiske og retlige sammenhæng, hvorunder patentforligene blev indgået.

Kommissionen har set bort fra væsentlige forhold, der er kritiske i forhold til bedømmelsen af patentforligene, herunder relevant lovgivning om patenttvister, samtidige optegnelser vedrørende patenttvisten og sagsøgerens risiko for tab samt Kommissionens egne konklusioner vedrørende den gennemsnitlige varighed af patenttvister. Kommissionen har ikke løftet sin bevisbyrde.

Med det femte anbringende gøres gældende, at Kommissionen fejlagtigt fastslog, at patentforligene ikke kan fritages i henhold til artikel 101, stk. 3, TEUF:

Kommissionen foretog ikke en analyse af de relevante, pålidelige og troværdige argumenter og beviser, som sagsøgeren fremførte, og som godtgør, at patentforligene indebar, at sagsøgeren kunne foretage en lancering næsten 18 år inden udløbet af Lundbecks nøglepatent.

Med det sjette anbringende gøres gældende, at afgørelsen er i strid med proportionalitetsprincippet.

Afgørelsen er i strid med proportionalitetsprincippet derved, at den forbyder patentforligene, som udgjorde det mindst byrdefulde middel til at forfølge lovlige formål.

Med det syvende anbringende gøres gældende, at afgørelsen er utilstrækkeligt begrundet i strid med artikel 296 TEUF:

Afgørelsen er utilstrækkeligt begrundet i strid med artikel 296 TEUF derved, at den forudsætter tilstedeværelsen af forhold, hvis eksistens det påhviler Kommissionen at godtgøre.

Med det ottende anbringende gøres gældende, at afgørelsen tilsidesætter en væsentlig formforskrift:

Afgørelsen tilsidesætter sagsøgerens ret til forsvar ved at gøre nye påstande og beviser gældende uden at give sagsøgeren lejlighed til at blive hørt.

Med det niende anbringende gøres gældende, at Kommissionen ikke har godtgjort, at sagsøgeren begik den påståede overtrædelse forsætligt eller uagtsomt:

De foreliggende faktiske omstændigheder rejser nye og komplekse spørgsmål, som der ikke forelå fortilfælde for på tidspunktet for indgåelsen af patentforligene. Der er ikke noget grundlag for at fastslå, at det, som Kommissionen har påstået er en tilsidesættelse, blev begået uagtsomt eller forsætligt i strid med lovgivningen.