Language of document :

Sag anlagt den 30. juni 2010 - CBp Carbon Industries mod KHIM

(Sag T-294/10)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: CBp Carbon Industries, Inc. (New York, USA) (ved solicitor J. Fish og barrister S. Malynicz)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 21. april 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1361/2009-1) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "CARBON GREEN" for varer i klasse 17 - EF-varemærkeansøgning nr. 973531

Undersøgerens afgørelse: Afslag på EF-varemærkeansøgningen

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Sagsøgeren har fremført to anbringender til støtte for sit søgsmål.

Med sit første anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret har foretaget en fejlagtig vurdering af det omhandlede ordmærkes særpræg i forhold til de relevante varer.

Med sit andet anbringende gør sagsøgeren gældende, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter artikel 7, stk. 1, litra C), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009, idet appelkammeret i) tog fejl i forhold til det omhandlede ordmærkes betydning og syntaks samt i forhold til, hvorvidt varemærket var egnet eller ikke til at være et umiddelbart og direkte beskrivende ord for de omhandlede varer ii) på den ene side korrekt konkluderede, at den relevante kundekreds bestod af fagfolk, men dog på den anden side undlod af egen drift at fastlægge de faktiske omstændigheder, som viste, at varemærket i forhold til denne kundekreds var beskrivende, og iii) undlod på grundlag af beviserne at nå frem til, at der i den relevante kreds af fagfolk var en begrundet risiko for, at andre handlende i denne kreds i fremtiden kunne have ønske om at bruge det omhandlede EF-varemærke.

____________