RETTENS DOM (Tredje Udvidede Afdeling)

16. juli 1998 (1)

»Tjenestemænd - hjælpeansatte - hjælpeansatte tolke under Europa-Parlamentets samlinger - lovligheden af deres fællesskabsskattepligt«

I sag T-109/96,

Gilberte Gebhard, konferencetolk, Heidelberg (Tyskland), ved advokaterne Thierry Schmitt og Pierre Soler-Couteaux, Strasbourg,

sagsøger,

mod

Europa-Parlamentet ved afdelingschef Manfred Peter og Didier Petersheim og João Sant'Anna, Parlamentets Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg på Europa-Parlamentets Generalsekretariat, Kirchberg,

sagsøgt,

angående en påstand om tilbagebetaling af fællesskabsskat opkrævet af to lønninger til sagsøgeren,

har

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS

(Tredje Udvidede Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, V. Tiili, og dommerne C.P. Briët, K. Lenaerts, A. Potocki og J.D. Cooke,

justitssekretær: fuldmægtig A. Mair,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 5. maj 1998,

afsagt følgende

Dom

Sagens retlige bestemmelser

1.

    I henhold til artikel 24, stk. 1, andet afsnit, i traktaten om oprettelse af et fælles råd og en fælles kommission for De Europæiske Fællesskaber af 8. april 1965 (herefter »fusionstraktaten«) udfærdiger Rådet med et kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra de øvrige interesserede institutioner vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for disse Fællesskabers øvrige ansatte (herefter »AØA«).

2.

    Artikel 13 i protokol vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter af 8. april 1965 (herefter »protokollen«) bestemmer følgende:

»Løn, vederlag og honorarer, som Fællesskaberne udbetaler sine tjenestemænd og øvrige ansatte, beskattes til fordel for Fællesskaberne på de betingelser og efter den fremgangsmåde, som fastsættes af Rådet på grundlag af forslag fra Kommissionen.

Tjenestemændene og de øvrige ansatte fritages for en national beskatning af løn, vederlag og honorarer, som de modtager fra Fællesskaberne«.

3.

    I henhold til artikel 1, stk. 1, i AØA, der trådte i kraft den 5. marts 1968, som fastsat ved artikel 3 i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 (JO L 56, s. 1), gælder ansættelsesvilkårene for alle, der er ansat ved kontrakt i Fællesskaberne. I henhold til artikel 3 i AØA forstås ved en hjælpeansat den, der ansættes for at udøve et hverv i en institution på del- eller heltidsbasis med de i artikel 52 fastsatte begrænsninger.

4.

    Artikel 52, litra b), der blev indføjet i afsnit III i AØA, og som vedrører hjælpeansatte, bestemmer, at den samlede ansættelsestid for en hjælpeansat, heri

medregnet varighed af en eventuel forlængelse af kontrakten, ikke kan overstige et år.

5.

    Endelig bestemmer artikel 78 i AØA følgende:

»Uanset bestemmelserne i dette afsnit, er de hjælpeansatte, der ansættes af Europa-Parlamentet for den periode arbejdet i forbindelse med dets samlinger varer, undergivet de ansættelses- og aflønningsvilkår, der i aftalen mellem den nævnte institution, Europa-Rådet og Den Vesteuropæiske Unions forsamling er fastsat for ansættelsen af dette personale.

De kompetente budgetmyndigheder underrettes om bestemmelserne i denne aftale samt om enhver senere ændring af dem, en måned før de træder i kraft«.

6.

    De hjælpeansatte er EF-skattepligtige i henhold til artikel 2, første led, i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 260/68 af 29. februar 1968 om fastlæggelse af betingelserne for og fremgangsmåden ved opkrævning af skat i De Europæiske Fællesskaber (JO L 56 af 4.3.1968, s. 8), som senere ændret (herefter »forordning nr. 260/68«).

7.

    Ved afgørelse af 16. februar 1983 indførte Parlamentets Bureau i medfør af artikel 78 i AØA en intern ordning »om uafhængige konferencetolke« (herefter »intern ordning«), der trådte i kraft den 1. marts 1983.

8.

    I 1984 tilsluttede Parlamentet sig de femårige rammeoverenskomster, der siden 1970 er blevet indgået af Kommissionen med Den Internationale Sammenslutning af Konferencetolke (herefter »AIIC«), hvori arbejdsvilkårene og aflønningen af freelancekonferencetolke, som engageres af Kommissionen for de øvrige fællesskabsinstitutioner, fastsættes.

9.

    I henhold til artikel 1, stk. 1, i rammeoverenskomsterne, finder disse anvendelse på freelancekonferencetolke, der engageres af Kommissionen på betingelser, der er fastsat i de ordninger om konferencetolke, der gælder for den institution, hvori de skal udføre deres tjenesteydelser. I praksis engageres disse tolke med kort varsel via telefon eller telefax, normalt for et begrænset tidsrum på nogle dage. Kontrakten bliver derefter formaliseret ved en skriftlig bekræftelse.

10.

    Det gentages i denne bekræftelse, at engagementet er reguleret af den ordning, der gælder i den institution, hvori den pågældende skal udføre sine tjenesteydelser, og at tolke, der engageres med henblik på Parlamentets arbejde, råder over de i vedtægtens kapitel VII angivne retsmidler med hensyn til enhver tvist vedrørende deres engagement.

11.

    Artikel 33 bestemmer, at enhver institution tilpasser sin ordning om freelancekonferencetolke i overensstemmelse med den pågældende rammeoverenskomst.

12.

    Parlamentets interne ordning blev således tilpasset den femårige rammeoverenskomst, der var indgået den 15. september 1994 for tidsrummet 1. januar 1994 til 31. december 1998. Ved skrivelser af 31. marts 1995 tilsendte Parlamentets generalsekretær med henblik på at opnå den i artikel 78 i AØA fornødne godkendelse, et forslag til intern ordning til Europa-Rådet og til Den Vesteuropæiske Unions forsamling, hvori det angaves, at de nye bestemmelser ville træde i kraft den 17. april 1995, medmindre de to institutioner fremsatte indsigelser. Den nye interne ordning, der benævntes »Ordning for hjælpeansatte tolke i forbindelse med Europa-Parlamentets samlinger«, blev underskrevet af Europa-Parlamentets generalsekretær den 17. april 1995.

13.

    I henhold til artikel 1 i denne ordning omfatter ordningen »udstedt i henhold til artikel 78 i AØA i hele ansættelsesperioden tolke, der er ansat med henblik på at tolke for Europa-Parlamentet på deltid under dets samlinger, udvalgs- eller andre parlamentariske organers møder«.

14.

    Artikel 2 bestemmer, at disse hjælpeansatte tolke, der engageres med henblik på arbejdet i forbindelse med dets samlinger, ansættes af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 78 i AØA og af Kommissionen på vegne af De Europæiske Fællesskaber i henhold til artikel 1 i den gældende rammeoverenskomst.

15.

    Artikel 3 bestemmer bl.a., at med forbehold af bestemmelserne i de følgende artikler, er deres indplacering, deres aflønning, deres rejsegodtgørelse samt den indeksregulering, som disse hjælpeansatte tolke har ret til, reguleret af rammeoverenskomsten.

16.

    Artikel 4, stk. 1, bestemmer, at »i henhold til artikel 78 i AØA er den aflønning og den godtgørelse af rejseudgifter, som er fastsat i artikel 5 og 7 i rammeoverenskomsten for så vidt angår de af den interne ordning omhandlede ansatte, undergivet den i Rådets forordning nr. 260/68 indførte fællesskabsbeskatning i henhold til protokollens artikel 13«.

17.

    Endelig henviser artikel 8 til bestemmelserne i AØA og øvrige bestemmelser, der finder anvendelse på personalet med henblik på ethvert spørgsmål, der ikke er reguleret af den interne ordning eller rammeoverenskomsten.

Tvistens baggrund

18.

    G. Gebhard er siden 1976 på grundlag af en række kortvarige kontrakter blevet ansat af Parlamentet som konferencetolk.

19.

    To af disse ansættelser, nemlig fra den 6. til den 9. november 1995, dernæst fra den 11. til den 14. december 1995, blev bekræftet af skrivelser fra Parlamentet, henholdsvis dateret 10. november 1995 og 8. december 1995.

20.

    Ved skrivelse af 29. februar 1996 til Parlamentet bestred Gebhard den tilbageholdelse af fællesskabsskat, som var foretaget i hendes to vederlag, et beløb på 471,61 ECU, under henvisning til, at i henhold til artikel 2 i forordning nr. 260/68 pålægges freelancetolke ikke fællesskabsskat.

21.

    Parlamentet svarede Gebhard ved skrivelse af 10. juni 1996 med, at i henhold til artikel 78 i AØA kunne det ansætte personale for kort varighed med henblik på at dække det øgede behov for personale, som beror på dets parlamentariske virksomhed. Eftersom artikel 78 i AØA er indeholdt i afsnit III om hjælpeansatte er personale, der ansættes i henhold til denne bestemmelse som de øvrige hjælpeansatte, undergivet fællesskabsbeskatning i henhold til artikel 2 i forordning nr. 260/68.

Retsforhandlinger

22.

    Ved stævning indgivet den 17. juli 1996 har Gebhard anlagt nærværende til prøvelse af afslaget på at tilbagebetale hende fællesskabsskatten.

23.

    Sagen, der først blev henvist til Tredje Afdeling, blev endelig henvist til Tredje Udvidede Afdeling ved Rettens beslutning af 4. februar 1998 i henhold til procesreglementets artikel 14 og 51.

24.

    På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Tredje Udvidede Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling. Med henblik på sagens tilrettelæggelse har nævnte afdeling anmodet Parlamentet om at tilstille den visse oplysninger.

25.

    Parterne har afgivet indlæg og besvaret Rettens spørgsmål i retsmødet den 5. maj 1998.

Parternes påstande

26.

    Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

-    Sagen fremmes til realitetsbehandling.

-    Afvisningen af sagsøgerens klage annulleres.

-    Det bestemmes, at sagsøgeren fritages for fællesskabsskatten, og at denne tilbagebetales hende med lovbestemte renter efter gældende bestemmelser.

-    Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

27.

    Parlamentet har nedlagt følgende påstande:

-    Afvisning.

-    Opkrævningen af fællesskabsskatten af sagsøgerens vederlag kendes berettiget.

-    Der træffes afgørelse om sagens omkostninger efter Rettens procesreglement.

Formaliteten

28.

    Parlamentet har først bestridt, at Gebhard ikke har nogen berettiget retlig interesse, idet hun alene har støttet sig på en skattemæssig kompetencekonflikt mellem den tyske forvaltning og Parlamentet uden at godtgøre, at hendes vederlag også er blevet beskattet i Tyskland.

29.

    Sagsøgeren har herimod indvendt, at hendes sagsanlæg er begrundet i hendes usikre skattemæssige situation, eftersom myndighederne i Forbundsrepublikken Tyskland, hendes bopælsland, i lang tid har bestridt, at de af Parlamentets ansatte tolke kan undergives fællesskabsbeskatning.

30.

    Hertil bemærkes alene, at da sagens genstand er tilbagebetaling af opkrævet fællesskabsskat, har sagsøgeren derfor klart en retlig interesse.

31.

    Parlamentet har dernæst anført, at søgsmålet er for sent anlagt, idet sagsøgeren ikke har bestridt de første skattetilbageholdelser, der blev foretaget ved hendes tidligere ansættelser, og dernæst, at sagsøgeren ikke kan bestride, at hun er hjælpeindsat, og samtidig udnytte de retsmidler, der foreligger i henhold til afsnit III i AØA.

32.

    Retten finder det nødvendigt først at behandle sagens realitet, inden den træffer afgørelse vedrørende de to formalitetsindsigelser, eftersom afgørelsen af, om de er begrundet, afhænger af, om Gebhard behørigt er blevet ansat som hjælpeansat ihenhold til afsnit III i AØA.

Realiteten

33.

    Gebhard har med sine tre annullationsanbringender bestridt lovligheden af Parlamentets interne ordning, i henhold til hvilken Parlamentet har opkrævet den omtvistede fællesskabsskat.

Anbringendet om tilsidesættelse af artikel 78 i AØA og artikel 2 i forordning nr. 260/68

Parternes argumenter

34.

    Gebhard har anført, at hun ikke kunne undergives fællesskabsbeskatning, idet hun hverken omfattes af AØA og heller ikke, på grund af hendes særlige ansættelsesbetingelser, af særbestemmelserne udstedt i henhold til artikel 78 i AØA.

35.

    Selv om alle hendes ansættelser hver var af kort varighed, er hun dog siden 1976 hvert år blevet engageret. Men den samlede ansættelsestid for en hjælpeansat kan imidlertid ikke under nogen omstændigheder overstige et år.

36.

    De almindelige bestemmelser i AØA, som indeholdes i artikel 1-7, og hvis formål er at fastsætte det personlige anvendelsesområde, indeholder ingen undtagelse med hensyn til en definition af begrebet hjælpeansat, som specielt gælder for artikel 78, og som ville indebære en fravigelse af artikel 52. Da artikel 78 alene giver mulighed for at indføre en undtagelse fra bestemmelserne i afsnit III i AØA under visse betingelser, som er fastsat i den pågældende overenskomst, med hensyn til ansættelse og aflønning af de hjælpeansatte, der ansættes af Parlamentet i forbindelse med dets samlinger, giver bestemmelsen alene mulighed for at fastsætte undtagelser fra kapital 3 »Ansættelsesvilkår« og 5 »Vederlag og godtgørelse af udgifter« i afsnit III i AØA.

37.

    Parlamentet har herimod indvendt, at på grund af undtagelsen i artikel 78 i AØA finder artikel 52 i AØA heller ikke anvendelse på hjælpeansatte, der ansættes i forbindelse med Parlamentets samlinger. Den ansættelsesvarighed, som denne artikel fastsætter, er også irrelevant, idet dens anvendelse på hjælpeansatte, der ansættes i forbindelse med Parlamentets samlinger, ville indebære en ophævelse af den i artikel 78 omhandlede undtagelsesordning, skønt denne netop skal gøre det muligt for Parlamentet at råde over de retlige og praktiske midler til at administrere det hjælpepersonale, der er nødvendigt for Parlamentets virksomhed.

Rettens bemærkninger

38.

    Som det fremgår af sagens akter har Gebhard været ansat som konferencetolk i en række ansættelsesperioder, hvis varighed alene var nogle få dage og var baseret på uformelle kontakter, som senere blev formaliseret ved ansættelsesbekræftelser.

39.

    Selv om Domstolen har fastslået, at freelancetolke, som engageres af Kommissionen i henhold til kortvarige kontrakter, som hyppigt fornys år efter år, således som det er tilfældet for sagsøgeren, ikke kan anses for fællesskabsansatte i henhold til AØA, har Domstolen dog udtrykkeligt taget forbehold med hensyn til anvendelsen af den af Parlamentet i henhold til artikel 78 i AØA indførte interne ordning (dom af 11.7.1985, sag 43/84, Maag mod Kommissionen, Sml. s. 2581, præmis 22 og 23).

40.

    Denne artikel gør det muligt for Parlamentet at fravige bestemmelserne i afsnit III i AØA og begrænse ansættelsen af hjælpeansatte til varigheden af de hjælpeansattes ansættelse til varigheden af de samlinger, med henblik på hvilke de er engageret. Den pågældende bestemmelse henviser derfor til tidligere indgåede ansættelsesbetingelser med hensyn til det hjælpepersonale, der er nødvendigt for at sikre Parlamentets virksomhed, og som er indgået mellem tre institutioner eller europæiske organisationer, som er særlig berørt heraf.

41.

    Artikel 78 i AØA skal således gøre det muligt for at ansætte det hjælpepersonale, som er nødvendigt for at sikre et korrekt forløb af de forskellige parlamentariske organers samlinger.

42.

    Det følger heraf, at den ansættelsesvarighed, som er fastsat i artikel 52, litra b), i AØA for ansættelsen af hjælpeansatte, pr. definition ikke har nogen betydning over for nævnte hjælpeansatte, eftersom den gentagne fornyelse og korte varighed af deres kontrakter derimod henhører under det ansættelsesbegreb, som er omhandlet af artikel 78 i AØA.

43.

    Parlamentet har derfor tilsyneladende ikke overskredet de grænser for fravigelse, som Rådet har indrømmet det i artikel 78 i AØA, da Parlamentet i henhold til denne bestemmelse indførte den interne ordning for konferencetolke, eftersom denne ordning i henhold til artikel 1 alene omfatter uafhængige tolke, der ansættes med henblik på at arbejde for Parlamentet på deltid under Parlamentets samlinger, under udvalgs og øvrige parlamentariske organers møder.

44.

    Under disse omstændigheder må ansættelsen af sagsøgeren som ansat som omhandlet i artikel 78 i AØA nødvendigvis indebære, at sagsøgeren må anses som hjælpeansat under afsnit III i AØA.

45.

    Da hjælpeansatte i henhold til artikel 2 i forordning nr. 260/68 er underlagt fællesskabsbeskatning, har Parlamentet altså ikke ved i henhold til sin interne ordning at have foretaget de omtvistede tilbageholdelser af fællesskabsskat handlet i strid med denne bestemmelse.

46.

    Sagsøgerens første anbringende kan derfor ikke tiltrædes.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 24, stk. 1, andet afsnit, i fusionstraktaten

Parternes argumenter

47.

    Sagsøgeren har anført, at på grund af henvisningerne i artikel 78 i AØA til aftalen inden offentliggørelsen af AØA mellem Parlamentet, Europa-Rådet og Den Vesteuropæiske Union, må afsnit III i AØA anses for at indbefatte i hvert fald de særlige betingelser i denne aftale vedrørende ansættelse og aflønning af hjælpeansatte, der ansættes i forbindelse med Parlamentets samlinger.

48.

    Hver ændring af disse særlige betingelser indebærer altså uden videre en ændring af afsnit III i AØA. Parlamentet har ved i henhold til artikel 78 i AØA selvstændigt at have indført intern ordning vedrørende hjælpeansatte tolke, der ansættes i forbindelse med dets samlinger, nødvendigvis tilsidesat den eksklusive kompetence, som artikel 24, stk. 1, andet afsnit, i fusionstraktaten indrømmer Rådet til at udfærdige bestemmelserne i AØA.

49.

    Sagsøgeren har desuden anført, at Parlamentet ikke har godtgjort, at det inden ikrafttrædelsen af den interne ordning har forelagt denne for de to øvrige parter med henblik på godkendelse.

50.

    Under alle omstændigheder kan den interne ordning ikke anses for en aftale som omhandlet af artikel 78 i AØA, eftersom dens artikel 3, punkt 1, om aflønning af hjælpeansatte tolke, der ansættes i forbindelse med Parlamentets samlinger, henviser til en rammeoverenskomst, der hverken finder anvendelse i Europa-Rådet eller i Den Vesteuropæiske Unions forsamling.

51.

    Eftersom ingen af de øvrige to parter i den i artikel 78 i AØA nævnte aftale beskatter sine tolke ved kilden, er den i den interne ordning indførte fællesskabsbeskatning ikke omfattet af aftalen.

52.

    Parlamentet har herimod indvendt, at det alene under overholdelse af bestemmelserne i artikel 78 i AØA har indført en intern ordning, der finder anvendelse på tolke, der ansættes som hjælpeansatte i forbindelse med Parlamentets samlinger, og som inden dens ikrafttrædelse er blevet forelagt de to øvrige parter med henblik på godkendelse.

Rettens bemærkninger

53.

    Som det fremgår af behandlingen af første anbringende kan sagsøgeren ikke med føje hævde, at enhver ændring af de særlige vilkår for hjælpeansatte i forbindelse med Parlamentets samlinger uden videre indebærer en ændring af afsnit III i AØA. Retten bemærker hertil, at artikel 78, stk. 2, tværtimod giver aftaleparterne mulighed for at ændre aftalens bestemmelser.

54.

    Retten fastslår med hensyn til de nærmere regler for vedtagelsen af den interne ordning, at det ikke fremgår af sagens akter, at Europa-Rådets eller Den Vesteuropæiske Unions forsamling har rettet indsigelser mod forslaget til den interne ordning, som Parlamentets generalsekretær forelagde dem ved skrivelser af 31. marts 1995 med henblik på at opnå deres godkendelse i henhold til artikel 78 i AØA.

55.

    Med hensyn til den interne ordnings materielle bestemmelser bemærker Retten, at det ikke er godtgjort, at de overskrider grænserne for de ansættelses- og aflønningsbetingelser, som er fastsat i den af artikel 78 i AØA omhandlede aftale.

56.

    Denne aftale har bl.a., som Parlamentet har anført, ikke til formål at gennemføre, at de tre aftaleparter udbetaler nøjagtig de samme lønninger, men alene at indføre lønskalaer under hensyn til hver enkelt parts respektive stilling.

57.

    Retten bemærker endelig, at Parlamentet ved i artikel 4, punkt 1, i den interne ordning at bestemme, at de under dets samlinger ansatte tolkes vederlag er undergivet fællesskabsbeskatning i henhold til artikel 78 i AØA, alene over for de pågældende anvender artikel 2, stk. 1, i Rådets forordning nr. 260/68.

58.

    Under disse omstændigheder er sagsøgerens argument om, at den i den interne ordning fastsatte fællesskabsbeskatning ikke omfattes af aftalen i artikel 78 i AØA, uden betydning.

59.

    Det følger heraf, at andet anbringende heller ikke kan tiltrædes.

Tilsidesættelsen af protokollens artikel 13

60.

    Sagsøgeren har anført, at eftersom de uafhængige konferencetolke ikke omfattes af AØA, kan Parlamentet ikke undergive dem fællesskabsbeskatning uden at tilsidesætte den kompetence, som protokollens artikel 13 indrømmer Rådet.

61.

    Retten bemærker hertil, at eftersom de konferencetolke, som Parlamentet ansætter som hjælpeansatte tolke under dets samlinger, må anses for hjælpeansatte i henhold til afsnit III i AØA, må dette anbringende forkastes, idet det hviler på en forkert forudsætning.

62.

    Det fremgår af det ovenfor anførte, at Parlamentet må frifindes, uden at det findes nødvendigt at behandle de to øvrige af Parlamentet fremsatte formalitetsindsigelser.

Sagens omkostninger

63.

    I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. I henhold til artikel 88 i samme procesreglement bærer i tvister mellem Fællesskaberne og deres ansatte institutionerne selv deres egne omkostninger.

64.

    Når henses til sagens komplicerede juridiske karakter, afviser Retten den af Parlamentet i henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 3, andet afsnit, fremsatte påstand om, at sagsøgeren erstatter de udgifter, som er påført Parlamentet af ond vilje. Det bestemmes derfor, at hver part i henhold til procesreglementets artikel 88 bærer sine omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Tredje Udvidede Afdeling)

1)    Europa-Parlamentet frifindes.

2)    Hver part bærer sine omkostninger.

Tiili Briët Lenaerts Potocki Cooke

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 16. juli 1998.

H. Jung

V. Tiili

Justitssekretær

Afdelingsformand

1: Processprog: fransk.