Rettens dom (Første Afdeling) af 22. januar 2015 – Ocean Capital Administration m.fl. mod Rådet

(Forenede sager T-420/11 og T-56/12)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran med det formål at forhindre nuklear spredning – indefrysning af midler – retskraft – konsekvenserne af en annullering af de restriktive foranstaltninger for den enhed, der ejes eller kontrolleres af en enhed, som anses for at deltage i nuklear spredning – tidsmæssig tilpasning af virkningerne af en annullation«

1.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – restriktive foranstaltninger over for Iran i forbindelse med kampen mod nuklear spredning – afgørelse om fornyet gennemgang af listen over personer, grupper eller enheder optaget herpå, og om supplering af denne liste uden ophævelse af den tidligere afgørelse – søgsmål anlagt af en person, der ikke er nævnt i denne afgørelse – formaliteten (art. 263, stk. 4, TFUF; Rådets afgørelse 2011/783/FUSP; Rådets forordning nr. 1245/2011) (jf. præmis 32-35)

2.                     Retslig procedure – retsakter, der under sagen ophæver og erstatter de anfægtede retsakter – anmodning om tilpasning af annullationspåstandene under sagen – frist for indgivelse af en sådan anmodning – begyndelsestidspunkt – dato for meddelelse af den nye retsakt til de berørte (art. 263, stk. 6, TEUF; Rådets forordning nr. 267/2012) (jf. præmis 36 og 37)

3.                     Annullationssøgsmål – dom om annullation – rækkevidde – retskraft – rækkevidde – hensyntagen såvel til begrundelsen som til konklusionen, herunder i tilfælde af delvis annullation (jf. præmis 44-46)

4.                     Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – betingelser – ny omstændighed – begreb (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 2) (jf. præmis 48 og 49)

5.                     Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Iran – indefrysning af midler, der tilhører personer, enheder eller organer, som medvirker til eller støtter den nukleare spredning – pligt til at udstrække denne foranstaltning til enheder, der ejes eller kontrolleres af en sådan enhed – dom, hvorved restriktive foranstaltninger over for en sådan enhed blev annulleret – rækkevidde – annullation af restriktive foranstaltninger over for enheder, der ejes eller kontrolleres af en sådan enhed – restriktive foranstaltninger, der udspringer af andre retsakter end dem, der har været genstand for annullationsdommen, men som støttes på de samme faktiske omstændigheder – omfattet (Rådets afgørelse 2011/299/FUSP og 2011/783/FUSP; Rådets forordning nr. 503/2011, nr. 1245/2011 og nr. 267/2012) (jf. præmis 59-68)

6.                     Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – delvis annullation af en forordning og en afgørelse om vedtagelse af restriktive foranstaltninger over for Iran – annullation af en forordning får virkning fra udløbet af appelfristen eller fra det tidspunkt, hvor appellen afvises – anvendelse af denne frist på, hvornår annullationen af afgørelsen får virkning (art. 264, stk. 2, TEUF og 280 TEUF; statutten for Domstolen, art. 56, stk. 1, og art. 60, stk. 2; Rådets afgørelse 2010/413/FUSP, som ændret ved direktiv 2011/299/FUSP og 2011/783/FUSP; Rådets forordning nr. 267/2012) (jf. præmis 75-77)

Angående

I sag T-420/11 påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/299/FUSP af 23. maj 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 136, s. 65), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2011 af 23. maj 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 136, s. 26) og af Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgerne, og i sag T-56/12 påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 71), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 11) og af forordning nr. 267/2012, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgerne.

Konklusion

1) Følgende retsakter annulleres, for så vidt som de vedrører Ocean Capital Administration GmbH og de andre sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget til nærværende dom:

–        Rådets afgørelse 2011/299/FUSP af 23. maj 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran

–        Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 503/2011 af 23. maj 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran

–        Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23. marts 2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010.

2) Følgende retsakter annulleres, for så vidt som de vedrører IRISL Maritime Training Institute, Kheibar Co., Kish Shipping Line Manning Co. og IRISL Multimodal Transport Co.:

–        Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran

–        Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran

–        forordning nr. 267/2012.

3) Virkningerne af Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP, som ændret ved afgørelse 2011/299 og ved afgørelse 2011/783, opretholdes, dels for så vidt angår Ocean Capital Administration og de andre sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget til nærværende dom, dels IRISL Maritime Training Institute, Kheibar, Kish Shipping Line Manning og IRISL Multimodal Transport, indtil annullationen af forordning nr. 267/2012 får virkning.

4) Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af dels Ocean Capital Administration og de 35 andre sagsøgere, hvis navne er opført i bilaget til nærværende dom, dels IRISL Maritime Training Institute, Kheibar, Kish Shipping Line Manning og IRISL Multimodal Transport.