Sag anlagt den 16. juni 2014 – Fujikura mod Kommissionen

(Sag T-451/14)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fujikura Ltd (Tokyo, Japan) (ved advokat L. Gyselen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Den bøde, sagsøgeren er blevet pålagt ved artikel 2, litra o), i afgørelsen for sin direkte deltagelse i kartellet fra den 18. februar 1999 til den 30. september 2001, nedsættes.

Afgørelsens artikel 2, litra p), annulleres for så vidt som det deri fastslås, at Fujikura er solidarisk ansvarlig for den bøde, Viscas blev pålagt for perioden fra den 1. januar 2005 til den 28. januar 2009.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

Første anbringende om, at Kommissionen begik en fejl ved at inkludere Viscas’ moderselskabs selvstændige omsætning i 2004 i værdien af den omsætning, der blev anvendt ved fastsættelsen af bødens grundbeløb. Sagsøgeren har gjort gældende, at denne kun deltog i det angivelige kartel indtil den 30. september 2001, og at sagsøgerens selvstændige omsætning i løbet af 2004 ikke udgjorde en del af kartellet.

Andet anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat proportionalitetsprincippet ved ikke i tilstrækkelig grad at tage hensyn til de japanske virksomheders begrænsede betydning i kartellet ved fastsættelsen af bødens grundbeløb. Sagsøgeren har gjort gældende, at fordi den stod over for betydelige tekniske og kommercielle adgangsbarrierer i Europa, var dens tilsagn om ikke at konkurrere inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) uden betydning for virkningen af de europæiske leverandørers kundetildelingsaftaler inden for EØS. Kommissionen burde derfor i højere grad have differentieret de faktorer for grovhed, der blev anvendt for de bøder, sagsøgeren (eller andre asiatiske leverandører) er blevet pålagt, og de faktorer for grovhed, der blev anvendt for de bøder, som europæiske leverandører er blevet pålagt.

Tredje anbringende om, at Kommissionen begik en fejl ved også at fastholde sagsøgerens moderselskabsansvar for den bøde, Viscas blev pålagt, for tiden efter den 1. januar 2005. Sagsøgeren har gjort gældende, at da Viscas blev et fuldt ud fungerende joint venture i januar 2005, blev de retlige forbindelser (f.eks. regnskabsaflæggelse) de organisatoriske forbindelser (f.eks. udstationering af fuldtidsdirektører) og økonomiske forbindelser (f.eks. lånegarantier) for spinkle til, at Kommissionen kunne konkludere, at sagsøgeren fortsat udøvede en bestemmende indflydelse på Viscas i overtrædelsesperioden fra januar 2005 til januar 2009.