Meddelelse til EU-tidende
Sag anlagt den 4. januar 2005 af ReckittBenckiser NV mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag T-2/05)
(Processprog: engelsk)
Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 4. januar 2005 anlagt sag mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) af ReckittBenckiser NV, Hoofddorp (Nederlandene), ved lawyer G.S.P. Vos.
Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
Afgørelsen truffet af appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i Det Indre Marked (Varemærker og Design) annulleres.
Registrering af EF-varemærkeansøgning nr. 1 155 712 tillades.
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger i henhold til artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:
EF-varemærket, der søges registreret:
Det tredimensionale varemærke, der består af en blå og hvid rektangulær tablet med en oval, hvid midte, for varer i klasse 1 og 3 (kemiske produkter til industrielle formål; blegemidler og andre midler til vask og rensning af tøj, ...) - ansøgning nr. 1 155 712.
Undersøgerens afgørelse:
Afslag på ansøgningen.
Appelkammerets afgørelse:
Afslag på klagen.
Søgsmålsgrunde:
Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 40/94.
____________