Rettens dom (Tredje Afdeling) af 21. maj 2014 –
Toshiba mod Kommissionen

(Sag T-519/09)

»Konkurrence – karteller – markedet for elektriske transformatorer – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 – aftale om deling af markedet – bevis for afstandtagen til kartellet – begrænsning af konkurrencen – påvirkning af samhandelen – barrierer for markedsadgang – bøder – grundbeløbet – referenceåret – punkt 18 i retningslinjerne for beregningen af bøder af 2006 – anvendelse af en fiktiv markedsandel på EØS-markedet«

1.                     Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – Kommissionen har bevisbyrden for en overtrædelse og dennes varighed – omfanget af bevisbyrden – graden af præcision, der kræves i Kommissionens bevisforhold – række af indicier –domstolskontrol – rækkevidde (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 33-41, 117, 176 og 184)

2.                     Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsafgørelse, der fastslår en overtrædelse – anvendelse af erklæringer fra andre virksomheder, der har deltaget i overtrædelsen, som bevismidler – lovlig – bevisværdi af frivillige erklæringer afgivet af hoveddeltagerne i et kartel med henblik på at være omfattet af samarbejdsmeddelelsen (art. 81, stk. 1, EF; Kommissionens meddelelse 2002/C 45/03) (jf. præmis 46-50)

3.                     Konkurrence – administrativ procedure – kommissionsbeslutning, der fastslår en overtrædelse – bevismiddel – dokumentbeviser – vurdering af bevisværdien af et dokument – kriterier – en virksomheds interne dokumenter (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 93, 94 og 97)

4.                     Karteller – aftaler mellem virksomheder – bevis for overtrædelse – vidneudsagn fra ansatte i en virksomhed, der har deltaget i overtrædelse – bevisværdi – vurdering (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 149 og 150)

5.                     Grundlæggende rettigheder – uskyldsformodning – konkurrencesag – anvendelse heraf – graden af beviskraft, der kræves for de beviser, der lægges til grund af Kommissionen (art. 81 EF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 48, stk. 1) (jf. præmis 156-158)

6.                     Karteller – deltagelse i møder med et konkurrencebegrænsende formål – omstændighed, der i mangel af afstandtagen fra de trufne beslutninger giver grundlag for at fastslå, at virksomheden deltog i den efterfølgende aftale – offentlig distancering – vurdering (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 206, 212 og 213)

7.                     Karteller – konkurrencebegrænsning – bedømmelseskriterier – konkurrencebegrænsende formål – tilstrækkelig konstatering – sondring mellem overtrædelser med konkurrencebegrænsende formål og overtrædelser med konkurrencebegrænsende virkning (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 227, 230 og 231)

8.                     Karteller – aftaler mellem virksomheder – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – bedømmelseskriterier (art. 81, stk. 1, EF) (jf. præmis 239-241 og 244)

9.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – omsætning, der tages i betragtning – referenceår – forpligtelse til at henvise til overtrædelsens sidste hele år – foreligger ikke (art. 81, stk. 1, EF; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, præmis 13) (jf. præmis 254, 255 og 259)

10.                     Konkurrence – bøder – størrelse – fastsættelse – kriterier – retningslinjer vedtaget af Kommissionen – bødens grundbeløb – beregning i forhold til værdien af salget for de virksomheder, der har deltaget i overtrædelsen inden for den berørte geografiske sektor – verdensomspændende aftaler om opdeling af markedet – hensyntagen til aftalte salg mellem de pågældende virksomheder på verdensmarkedet og til de bedst tilgængelige oplysninger – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke (art. 81, stk. 1, EF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 49, stk. 3; Rådets forordning nr. 1/2003, art. 23, stk. 2 og 3; Kommissionens meddelelse 2006/C 210/02, præmis 13 og 18) (jf. præmis 272, 274-276, 283-286 og 288-291)

Angående

Principal påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 7. oktober 2009 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og artikel 53 EØS (sag COMP/39 129 – Elektriske transformatorer) og subsidiær påstand om nedsættelse af den bøde, der er pålagt sagsøgeren ved denne beslutning.

Konklusion

1) Europa-Kommissionen frifindes.

2) Toshiba Corp. betaler sagens omkostninger.