RETTENS DOM (Niende Udvidede Afdeling)
20. marts 2024 (*)
»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus’ involvering i den russiske aggression mod Ukraine – indefrysning af midler – liste over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer – opførelse og opretholdelse af sagsøgerens navn på listen – støtte til Lukasjenkoregimet – finansiel støtte – statsejet virksomhed – undertrykkelse af civilsamfundet – urigtigt skøn«
I sag T-115/22,
Belshyna AAT, Bobrouïsk (Belarus), ved advokaterne N. Tuominen og L. Engelen,
sagsøger,
mod
Rådet for Den Europæiske Union ved A. Boggio-Tomasaz og A. Antoniadis, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
har
RETTEN (Niende Udvidede Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, S. Papasavvas, og dommerne L. Truchot, H. Kanninen (refererende dommer), R. Frendo og T. Perišin,
justitssekretær: fuldmægtig I. Kurme,
på grundlag af den skriftlige forhandling
efter retsmødet den 21. juni 2023,
afsagt følgende
Dom (1)
1 Med det foreliggende søgsmål, der er støttet på artikel 263 TEUF, har sagsøgeren, Belshyna AAT, nedlagt påstand om annullation for det første af Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2021/2125 af 2. december 2021 om gennemførelse af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Hviderusland (EUT 2021, L 430 I, s. 16) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/2124 af 2. december 2021 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus (EUT 2021, L 430 I, s. 1) (herefter »de oprindelige retsakter«) og for det andet af Rådets afgørelse (FUSP) 2023/421 af 24. februar 2023 om ændring af Rådets afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus’ involvering i den russiske aggression mod Ukraine (EUT 2023, L 61, s. 41) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/419 af 24. februar 2023 om gennemførelse af artikel 8a i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus’ involvering i den russiske aggression mod Ukraine (EUT 2023, L 61, s. 20) (herefter »opretholdelsesretsakterne«), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.
Tvistens baggrund og de faktiske omstændigheder efter søgsmålets anlæggelse
2 Sagsøgeren er en virksomhed, der fremstiller bildæk med hjemsted i Bobrouïsk (Belarus).
3 Den foreliggende sag vedrører de restriktive foranstaltninger, som Den Europæiske Union har vedtaget siden 2004 på grund af situationen i Belarus for så vidt angår demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder.
4 Rådet for Den Europæiske Union vedtog den 18. maj 2006 på grundlag af artikel [75 TEUF og 215 TEUF] forordning (EF) nr. 765/2006 om indførelse af restriktive foranstaltninger over for præsident Lukashenko og visse embedsmænd i Belarus (EUT 2006, L 134, s. 1), hvis overskrift i henhold til artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EU) nr. 588/2011 af 20. juni 2011 (EUT 2011, L 161, s. 1) blev erstattet af overskriften »Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus«.
5 Den 15. oktober 2012 vedtog Rådet på grundlag af artikel 29 TEU afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus (EUT 2012, L 285, s. 1).
6 I henhold til artikel 4, stk. 1, litra a) og b), i afgørelse 2012/642 og artikel 2, stk. 4 og 5, i forordning nr. 765/2006, som ændret ved Rådets forordning (EU) nr. 1014/2012 af 6. november 2012 (EUT 2012, L 307, s. 1), hvor sidstnævnte bestemmelse henviser til den første, indefryses alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af bl.a. personer, enheder eller organer, som er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition, eller hvis aktiviteter på anden måde alvorligt underminerer demokratiet eller retsstaten i Belarus samt fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der bl.a. støtter Lukasjenkoregimet.
7 Den 2. december 2021 vedtog Kommissionen de oprindelige retsakter. Det fremgår af fjerde betragtning hertil, at »[i] betragtning af den alvorlige situation i Belarus bør 17 personer og 11 enheder opføres på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger«.
8 Ved de oprindelige retsakter blev sagsøgerens navn indsat i række 26 i tabel B på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, i afgørelse 2012/642, som findes i bilaget til den nævnte afgørelse, og i række 26 i tabel B på den liste over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 765/2006, og som findes i bilag I til den nævnte forordning (herefter samlet »de omtvistede lister«).
9 I de oprindelige retsakter har Rådet for så vidt angår sagsøgeren indskrevet identifikationsoplysningerne »[n]avn: Open Joint Stock Company Belshina«, »[a]dresse: 4 Minskoe Shosse St., Bobruisk, 213824 Belarus«, »[r]egistreringsdato: 10.1.1994«, »[r]egistreringsnummer: 700016217« og »[w]ebsted: http://www.belshinajsc.by/« og har begrundet vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger over for ham med følgende begrundelse:
»[Sagsøgeren] er et af de førende statsejede selskaber i Belarus og storproducent af bildæk. Som sådant er det en væsentlig indtægtskilde for Lukasjenkoregimet. Den belarusiske stat nyder direkte godt af [sagsøgerens] indtjening. [Sagsøgeren] støtter således Lukasjenkoregimet.
De ansatte hos [sagsøgeren], der protesterede og gik i strejke efter præsidentvalget i 2020 i Belarus, blev afskediget. [Sagsøgeren] er derfor ansvarlig for undertrykkelsen af civilsamfundet.«
10 Ved skrivelse af 3. december 2021 meddelte Rådet sagsøgeren, at dennes navn var opført på de omtvistede lister.
11 Ved skrivelse af 30. december 2021 anmodede sagsøgeren Rådet om aktindsigt i de oplysninger og beviser, der underbyggede opførelsen af sagsøgerens navn på de omtvistede lister, og den fornyede behandling af denne opførelse.
12 Ved skrivelse af 14. januar 2022 fremsendte Rådet sagsøgeren de dokumenter, der indeholdt de beviser, der var blevet anvendt til at træffe afgørelse om opførelsen af sagsøgerens navn på de omtvistede lister, og erklærede, at det efterfølgende ville underrette sagsøgeren om opfølgningen på anmodningen om fornyet behandling.
13 Den 24. februar 2022 vedtog Rådets afgørelse (FUSP) 2022/307 om ændring af afgørelse 2012/642 (EUT 2022, L 46, s. 97) og gennemførelsesforordning (EU) 2022/300 om gennemførelse af artikel 8a i forordning nr. 765/2006 (EUT 2022, L 46, s. 3) (herefter »retsakterne af 24. februar 2022«), hvorved Rådet opretholdt sagsøgerens navn på de omtvistede lister af grunde, der i det væsentlige var identiske med dem, der var anført i de oprindelige retsakter.
14 Ved skrivelse af 21. december 2022 meddelte Rådet sagsøgeren, at det havde til hensigt at forlænge de restriktive foranstaltninger over for denne, idet det støttede sig på et dokument, der var vedlagt nævnte skrivelse.
15 Ved skrivelse af 20. januar 2023 svarede sagsøgeren, at det af Rådet fremsendte dokument ikke begrundede opretholdelsen af opførelsen af sagsøgerens navn på de omtvistede lister.
16 Den 24. februar 2023 vedtog Rådet opretholdelsesretsakterne, hvorved det opretholdt sagsøgerens navn på de omtvistede lister af samme grunde som dem, der var anført i retsakterne af 24. februar 2022.
17 Ved skrivelse af 27. februar 2023 anførte Rådet, at bemærkningerne i skrivelsen af 20. januar 2023 ikke rejste tvivl om Rådets vurdering af, at opførelsen af sagsøgerens navn på de omtvistede lister skulle opretholdes.
Parternes påstande
18 Efter tilpasningen af stævningen på grundlag af artikel 86 i Rettens procesreglement har sagsøgeren nedlagt følgende påstande:
– De oprindelige retsakter og opretholdelsesretsakterne annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.
– Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
– Rådets subsidiære påstand om, at virkningerne af gennemførelsesafgørelse 2021/2125 opretholdes for så vidt angår sagsøgeren, forkastes, indtil den delvise annullation af gennemførelsesforordning 2021/2124 træder i kraft.
19 Rådet har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
– Subsidiært, og såfremt Retten annullerer de restriktive foranstaltninger, der er blevet truffet over for sagsøgeren, træffes der afgørelse om opretholdelse af virkningerne af afgørelse 2021/2125 for så vidt angår sagsøgeren, indtil den delvise annullation af gennemførelsesforordning 2021/2124 træder i kraft.
Retlige bemærkninger
[udelades]
Påstanden om delvis annullation af opretholdelsesretsakterne
84 Ved en anmodning om tilpasning har sagsøgeren nedlagt påstand om annullation af opretholdelsesretsakterne, for så vidt som de vedrører denne.
85 Rådet har i sine bemærkninger til anmodningen om tilpasning gjort gældende, at påstanden om delvis annullation af opretholdelsesretsakterne kan antages til realitetsbehandling, og at den skal forkastes som ugrundet.
Formaliteten med hensyn til tilpasningen af stævningen
86 Henset til, at undersøgelsen af, om sagerne kan antages til realitetsbehandling, er en ufravigelig procesforudsætning, og at det derfor i tilfælde af en tilpasning af stævningen skal undersøges, om betingelserne i procesreglementets artikel 86, stk. 1, er opfyldt (jf. i denne retning dom af 14.12.2018, Hamas mod Rådet, T-400/10 RENV, EU:T:2018:966, præmis 139-145 og den deri nævnte retspraksis), udspurgte Retten parterne herom i retsmødet.
87 Som svar på Rettens spørgsmål gjorde såvel sagsøgeren som Rådet gældende, at den omstændighed, at sagsøgeren ikke inden for rammerne af den foreliggende sag havde tilpasset sine påstande for at nedlægge påstand om annullation af retsakterne af 24. februar 2022, for så vidt som disse retsakter vedrørte sagsøgeren, ikke burde have nogen betydning for, om tilpasningen af stævningen med henblik på ligeledes at nedlægge påstand om delvis annullation af opretholdelsesretsakterne kunne antages til realitetsbehandling.
88 Til støtte for deres argument har parterne gjort gældende, at den lære, der følger af præmis 141 og 142 i dom af 14. december 2018, Hamas mod Rådet (T-400/10 RENV, EU:T:2018:966), og af præmis 90 og 96 i dom af 24. november 2021, LTTE mod Rådet (T-160/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:817), ikke kan overføres på den foreliggende sag. Parterne har anført, at de sager, der gav anledning til disse domme, vedrørte restriktive foranstaltninger truffet af Unionen i henhold til Rådet fælles holdning af 27. december 2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (EFT 2001, L 344, s. 93), inden for rammerne af hvilken de retsakter, der opstiller listen over personer og enheder, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, ophæves og erstattes af nye retsakter i forbindelse med den regelmæssige gennemgang, som Rådet foretager, mens den regelmæssige gennemgang af de omtvistede lister inden for rammerne af de restriktive foranstaltninger over for Belarus har form af retsakter, der ændrer anvendelsesperioden for eller bilagene til afgørelse 2012/642 og forordning nr. 765/2006. Rådet har ligeledes gjort gældende, at det er i overensstemmelse med formålet om procesøkonomi at antage påstanden om annullation af opretholdelsesretsakterne til realitetsbehandling.
89 Det bemærkes, at procesreglementets artikel 86, stk. 1, bestemmer, at når en retsakt, der påstås annulleret, bliver erstattet af eller ændret ved en anden retsakt med samme genstand, kan sagsøgeren, inden retsforhandlingernes mundtlige del afsluttes, eller inden Rettens beslutning om at træffe afgørelse, uden at retsforhandlingerne omfatter en mundtlig del, tilpasse stævningen for at tage hensyn til dette nye forhold.
90 I den foreliggende sag skal det for det første bemærkes, at såvel de oprindelige retsakter som opretholdelsesretsakterne, for så vidt som de vedrører sagsøgeren, har til formål at pålægge denne individuelle restriktive foranstaltninger, der består i indefrysning af alle sagsøgerens pengemidler og økonomiske ressourcer i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a) og b), i afgørelse 2012/642 og artikel 2, stk. 4 og 5, i forordning nr. 765/2006.
91 Som parterne med rette har anført, tager de individuelle restriktive foranstaltninger inden for rammerne af den ordning, der indfører restriktive foranstaltninger over for Belarus, for det andet form af en opførelse af navnene på de personer, enheder eller organer, der er omfattet af de omtvistede lister, og som fremgår af bilagene til afgørelse 2012/642 og forordning nr. 765/2006.
92 I den forbindelse ændrede de oprindelige retsakter bilagene til afgørelse 2012/642 og til forordning nr. 765/2006 med henblik på bl.a. at opføre sagsøgerens navn på de omtvistede lister. Hvad angår opretholdelsesretsakterne skal det for det første fastslås, at afgørelse 2023/421 forlængede anvendelsen indtil den 28. februar 2024 af afgørelse 2012/642, hvis bilag I, som ændret ved gennemførelsesafgørelse 2021/2125, nævner sagsøgerens navn, og for det andet at gennemførelsesforordning 2023/419 ændrede bilag I til forordning nr. 765/2006, samtidig med at opførelsen af sagsøgerens navn på det nævnte bilag i det mindste implicit blev opretholdt. Opretholdelsesretsakterne skal derfor anses for at have ændret de oprindelige retsakter som omhandlet i procesreglementets artikel 86, stk. 1.
93 Det følger heraf, at i overensstemmelse med det procesøkonomiske formål, som ligger til grund for procesreglementets artikel 86 (jf. i denne retning dom af 13.9.2018, Almaz-Antey mod Rådet, T-515/15, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:545, præmis 43 og 44), havde sagsøgeren, der havde nedlagt påstand om annullation af de oprindelige retsakter i stævningen, ret til inden for rammerne af den foreliggende sag at tilpasse stævningen med henblik på ligeledes at nedlægge påstand om annullation af opretholdelsesretsakterne, også selv om sagsøgeren ikke tidligere havde tilpasset stævningen med henblik på at nedlægge påstand om annullation af retsakterne af 24. februar 2022.
94 Anmodningen om tilpasning af stævningen kan derfor antages til realitetsbehandling.
[udelades]
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer:
RETTEN (Niende Udvidede Afdeling):
1) Rådets gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2021/2125 af 2. december 2021 om gennemførelse af afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Hviderusland, Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/2124 af 2. december 2021 om gennemførelse af artikel 8a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger over for Belarus, Rådets afgørelse (FUSP) 2023/421 af 24. februar 2023 om ændring af Rådets afgørelse 2012/642/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus’ involvering i den russiske aggression mod Ukraine og Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2023/419 af 24. februar 2023 om gennemførelse af artikel 8a i forordning (EF) nr. 765/2006 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus’ involvering i den russiske aggression mod Ukraine annulleres, for så vidt som disse retsakter vedrører Belshyna AAT.
2) Rådet for Den Europæiske Union betaler sagsomkostningerne.
Papasavvas | Truchot | Kanninen |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 20. marts 2024.
Underskrifter