Language of document :

Sag anlagt den 11. marts 2021 –Polen mod Parlamentet og Rådet

(Sag C-157/21)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøger: Republikken Polen (ved B. Majczyna som befuldmægtiget)

Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget 1 annulleres i sin helhed.

Parlamentet og Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

1)    Anbringende om, at forordning 2020/2092 savner retsgrundlag.

Polen har anført, at forordningen, der er udstedt i henhold til artikel 322, stk. 1, litra a), TEUF, hverken fastlægger betingelserne for tilsidesættelse af principperne, der definerer begrebet »retsstat«, eller bemyndiger Kommissionen og Rådet til at fastslå, at medlemsstaterne har tilsidesat disse principper, og følgelig i gennemførelsesretsakterne at vedtage foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget. Ydermere har Polen anført, at denne mekanisme ikke opfylder de krav, der skal opfyldes af konditionalitetsmekanismen, og den er derfor en mekanisme til pålæggelse af sanktioner over for medlemsstaterne for deres manglende efterlevelse af deres forpligtelser i henhold til traktaterne.

2)    Såfremt Domstolen anerkender EU-lovgivers kompetence til at vedtage forordning 2020/2092, gøres subsidiært gældende, at forordningen hviler på et forkert retsgrundlag.

3)    Såfremt Domstolen anerkender EU-lovgivers kompetence til at vedtage forordning 2020/2092, gøres mere subsidiært gældende, at protokollen (nr. 2) til traktaterne om nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet tilsidesat.

4)    Anbringende om tilsidesættelse af artikel 296, stk. 2, TEUF, eftersom begrundelsen for forslaget til forordning 2020/2092 er utilstrækkelig.

5)    Anbringende om tilsidesættelse af artikel 7 TEU.

Republikken Polen har gjort gældende, at forordning 2020/2092 indfører en ny kontrolmekanisme, med hensyn til medlemsstaternes overholdelse af retsstatsprincippet, som ikke er forudset i traktaterne, og at den derfor medfører virkninger, som svarer til en ændring af traktaterne. Da formålet med den mekanisme, der er vedtaget i forordning 2020/2092, overlapper med formålet med den procedure, der er fastsat i artikel 7 TEU, fører forordning 2020/2092 desuden til omgåelse af den i artikel 7 TEU fastsatte procedure, og anfægter således gyldigheden af dens fortsatte anvendelse, og gør den endda irrelevant.

6)    Anbringende om tilsidesættelse af artikel 269, stk. 1, TEUF, idet retsstatsprincippet er defineret som et primærretligt begreb, der er fastsat i artikel 2 TEU, via en afledt retsakt, dvs. via forordning 2020/2092.

7)    Anbringende om tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, TEU, artikel 4, stk. 2, andet punktum, TEU og artikel 5, stk. 2, TEU.

Dette anbringende uddyber den argumentation, der er anført i forbindelse med det første anbringende. Polen har anført, at EU-lovgiver ved at vedtage kontrolmekanismen i forhold til medlemsstaternes efterlevelse af retsstatsprincippet, der er fastsat i forordning 2020/2092, har tilsidesat princippet om kompetencetildeling i henhold til artikel 4, stk. 1, TEU og artikel 5, stk. 2, TEU. Ydermere har Polen anført, at lovgiver også har tilsidesat forpligtelsen til respektere centrale statslige funktioner i henhold til artikel 4, stk. 2, andet punktum, TEU, og i særdeleshed funktioner til sikring af statens territoriale integritet, opretholdelse af lov og orden samt beskyttelse af den nationale sikkerhed.

8)    Anbringende om tilsidesættelse af princippet om ligebehandling af medlemsstaterne (artikel 4, stk. 2, første punktum, TEU)

Polen har gjort gældende, at bestemmelserne i forordningen ikke sikrer, at der forud for konstateringen af tilsidesættelser af retsstatsprincippet vil blive foretaget en »grundig kvalitativ vurdering«, der er objektiv, upartisk og fair. Ydermere har Polen anført, at proceduren for vedtagelse af foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget åbenlyst og direkte forskelsbehandler de mindre og mellemstore medlemsstater i forhold til de større medlemsstater.

9)    Anbringende om tilsidesættelse af retssikkerhedsprincippet.

Polen har gjort gældende, at bestemmelserne i forordning 2020/2092, og navnlig angivelserne af vurderingen af tilsidesættelsen af retsstatsprincippet, der er nævnt i artikel 3 og artikel 4, stk. 2, ikke opfylder kravene om klarhed og præcision.

10)    Anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet (artikel 5, stk. 4, TEU).

11)    Anbringende om magtmisbrug ved vedtagelsen af den mekanisme, hvis egentlige formal ikke er beskyttelse af Unionens budget, men omgåelsen af de processuelle krav til udløsningen af proceduren i henhold til artikel 7 TEU samt af de materielle krav til indledning af proceduren, der er nævnt i artikel 258 TEUF.

____________

1     EUT 2020, L 433I, s. 1