Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bucureşti (Rumænien) den 22. december 2021 – Uniunea Producătorilor de Fonograme din România (UPFR) mod Societatea Națională de Transport Feroviar de Călători (SNTFC) »CFR Călători« SA

(Sag C-826/21)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Bucureşti

Parter i hovedsagen

Sagsøger i første instans, nu appellant: Uniunea Producătorilor de Fonograme din România (UPFR)

Sagsøgt i første instans, nu indstævnt: Societatea Națională de Transport Feroviar de Călători (SNTFC) »CFR Călători« SA

Præjudicielle spørgsmål

Gennemfører et jernbaneselskab, der anvender togvogne med højttaleranlæg bestemt til at give passagererne oplysninger, således en overføring til almenheden som omhandlet i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet 1 ?

Er artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet til hinder for en national lovgivning, ifølge hvilken eksistensen af højttaleranlæg udgør et grundlag for en afkræftelig formodning om overføring til almenheden, såfremt disse anlæg er påkrævet i henhold til andre lovbestemmelser, som regulerer selskabets virksomhed?

____________

1     EFT 2001, L 167, s. 10.