Rettens dom (Femte Afdeling) af 16. juli 2014 – Zweckverband Tierkörperbeseitigung mod Kommissionen

(Sag T-309/12)

»Statsstøtte – tjenester vedrørende bortskaffelse af døde dyr og slagteriaffald – opretholdelse af reservekapacitet i tilfælde af en epizooti – afgørelse, som erklærer støtten uforenelig med det indre marked – begrebet virksomhed – fordel – tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse – kompensation i forbindelse med en public service-forpligtelse – indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne og konkurrenceforvridning – eksisterende støtte eller ny støtte – behov for støtte – subsidiaritet – berettiget forventning – retssikkerhed – proportionalitetsprincippet«

1.                     Konkurrence – EU-regler – adressater – virksomheder – begreb – udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed – tjenester vedrørende bortskaffelse af døde dyr og slagteriaffald og opretholdelse af reservekapacitet i tilfælde af en epizooti – ingen udøvelse af offentligretlige beføjelser – omfattet (art. 5 TEU; art. 3, stk. 1, TEUF, art. 14 TEUF, art. 106, stk. 2, TEUF, art. 107 TEUF, 108 TEUF, 109 TEUF og 168 TEUF; Kommissionens meddelelse 2001/C 17/04, punkt 22) (jf. præmis 49-53, 56, 59, 62, 66, 67, 70, 73, 76, 84, 85, 88 og 219)

2.                     Konkurrence – EU-regler – virksomhed – begreb – aktiviteter knyttet til udøvelsen af offentlige myndigheders beføjelser – bedømmelseskriterier – særskilt vurdering for hver aktivitet, som en given enhed udøver – kun aktiviteter i forbindelse med udøvelsen af sådanne beføjelser er ikke omfattet af konkurrencereglerne (art. 106, stk. 1, TEUF og art. 107, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 53, 56, 59, 64, 70, 71 og 88)

3.                     Statsstøtte – kommissionsafgørelse om en støttes uforenelighed med fællesmarkedet – Kommissionens skøn – kompliceret økonomisk overvejelse – domstolsprøvelse – grænser (art. 107 TEUF) (jf. præmis 96)

4.                     Statsstøtte – Kommissionens afgørelse – vurdering af lovligheden ud fra de oplysninger, der forelå på tidspunktet for vedtagelsen af beslutningen (art. 107 TEUF) (jf. præmis 97, 101 og 222)

5.                     Konkurrence – virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – definition på tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – medlemsstaternes skøn – grænser – Kommissionens kontrol begrænset til tilfælde af åbenbare fejl – vurdering mulig på grundlag af retningslinjer, der er vedtaget af Kommissionen forinden (art. 14 TEUF, art. 106, stk. 2, TEUF, art. 107 TEUF, 108 TEUF, 109 TEUF og 168 TEUF; Kommissionens meddelelse 2001/C 17/04, punkt 22) (jf. præmis 104-106 og 110-112)

6.                     Statsstøtte – begreb – afholdelse af omkostninger til opretholdelse af reservekapacitet i tilfælde af en epizooti – nær tilknytning mellem bortskaffelsen og døde dyr og slagteriaffald – anvendelse af princippet om, at forureneren betaler – omfattet – tjenesteydelser af almen økonomisk interesse – ikke omfattet (art. 106, stk. 2, TEUF og art. 107, stk. 1, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1069/2009) (jf. præmis 120, 121, 123 og 125)

7.                     Statsstøtte – Kommissionens afgørelse – domstolsprøvelse – åbenbart urigtigt skøn – ikke tilstrækkeligt til at medføre annullation af afgørelsen – krav om en økonomisk fordel for støttemodtageren (art. 106, stk. 2, TEUF og art. 107, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 127)

8.                     Statsstøtte – begreb – foranstaltninger med henblik på kompensation for omkostninger til offentlig tjeneste, som en virksomhed har påtaget sig – ikke omfattet – betingelser – klart definerede public service-forpligtelser – fastlæggelse af de kriterier, der er grundlaget for beregningen af kompensationen, på en objektiv og gennemsigtig måde – kompensationen begrænset til omkostningerne – hvis udvælgelsen af virksomheden ikke sker ved en procedure for tildeling af offentlige kontrakter, fastlægges kompensationen på grundlag af en analyse af omkostningerne for en gennemsnitsvirksomhed inden for den pågældende sektor (art. 106, stk. 2, TEUF og art. 107, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 129, 130, 132, 139, 145, 148, 156, 159, 166 og 186)

9.                     Konkurrence – virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse – kompensation af omkostninger som følge af public service-forpligtelse – medlemsstaternes skøn – grænser – Kommissionens kontrol – domstolsprøvelse – grænser (art. 106, stk. 2, TEUF og art. 107, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 169, 170, 175)

10.                     Statsstøtte – konkurrencebegrænsning – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – omfanget af den bevisbyrde, der påhviler Kommissionen (art. 107, stk. 1, TEUF) (jf. præmis 197, 198, 203, 204 og 206)

11.                     Statsstøtte – forbud – undtagelser – Kommissionens skøn – Unionens rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for public service-forpligtelser – Kommissionens begrænsning af sin egen skønsbeføjelse – forpligtelse til at overholde ligebehandlingsprincippet, princippet om beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet (art. 107, stk. 3, TEUF; Kommissionens meddelelse 2012/C 8/03, afdeling 2.2-2.10) (jf. præmis 212)

12.                     Retslig procedure – frist for fremlæggelse af beviser – artikel 48, stk. 1, i Rettens procesreglement – anvendelsesområde (Rettens procesreglement, art. 48, stk. 1, og art. 66, stk. 2) (jf. præmis 223)

13.                     Statsstøtte – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – støtte ydet i strid med procedurereglerne i artikel 108 TEUF – eventuelt berettiget forventning hos støttemodtagerne – foreligger ikke, medmindre der er ekstraordinære omstændigheder – påberåbelse af den medlemsstat, der har ydet støtten – ikke tilladt – Kommissionens passivitet i en forholdsvis lang periode – ingen betydning (art. 107 TEUF og 108 TEUF) (jf. præmis 230, 231 og 233-237)

14.                     EU-ret – principper – beskyttelse af den berettigede forventning – anvendelsesområde – nationale myndigheders anvendelse af EU-retten – myndighed, der handler i strid med EU-retlige forskrifter – ingen berettiget forventning (jf. præmis 238)

15.                     Statsstøtte – Kommissionens og de nationale domstoles respektive kompetencer – de nationale domstoles rolle – Kommissionens beslutning om at indlede en formel undersøgelsesprocedure vedrørende støtte – nationale domstole forpligtet til at drage alle konsekvenser af en eventuel tilsidesættelse af forpligtelsen til at udsætte de foranstaltninger, der undersøges – udsættelse af gennemførelsen af den pågældende foranstaltning og tilbagesøgning af allerede udbetalte beløb – tilkendelse af foreløbige forholdsregler – den nationale domstols anmodning til Kommissionen om nærmere oplysninger – præjudicielt spørgsmål til Domstolen (art. 4, stk. 3, TEU; art. 108, stk. 2 og 3, TEUF og art. 267, stk. 2 og 3, TEUF) (jf. præmis 239, 240 og 247)

16.                     Statsstøtte – tilbagesøgning af en ulovlig støtte – princippet om materiel retskraft kan ikke påberåbes i forhold til tilbagesøgning (art. 107 TEUF og 108 TEUF) (jf. præmis 246)

17.                     Statsstøtte – eksisterende og ny støtte – Kommissionens undersøgelse – eksklusiv beføjelse – de nationale retsinstansers kompetence – grænser [art. 107 TEUF og art. 108 TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 1, litra b), nr. i)] (jf. præmis 246)

18.                     Statsstøtte – undersøgelse af klager – Kommissionens forpligtelser – undersøgelse ex officio af omstændigheder, som klageren ikke udtrykkeligt har henvist til (art. 108, stk. 2, TEUF) (jf. præmis 264)

Angående

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2012) 2557 endelig af 25. april 2012 om statsstøtte SA 25051 (sag C 19/10) (ex NN 23/10) fra Tyskland til Zweckverband Tierkörperbeseitigung in Rheinland-Pfalz, im Saarland, im Rheingau-Taunus-Kreis und im Landkreis Limburg-Weilburg (EUT L 236, s. 1)

Konklusion

1) Europa-Kommissionen frifindes.

2) Zweckverband Tierkörperbeseitigung in Rheinland-Pfalz, im Saarland, im Rheingau-Taunus-Kreis und im Landkreis Limburg-Weilburg bærer sine egne omkostninger i hovedsagen og betaler Kommissionens omkostninger.

3) Saria Bio-Industries AG & Co. KG, SecAnim GmbH og Knochen- und Fett-Union GmbH (KFU) bærer deres egne omkostninger i hovedsagen.

4) Zweckverband Tierkörperbeseitigung in Rheinland-Pfalz, im Saarland, im Rheingau-Taunus-Kreis und im Landkreis Limburg-Weilburg betaler omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.