Language of document :

Rettens dom af 25. oktober 2011 - Transnational Company "Kazchrome" og ENRC Marketing mod Rådet

(Sag T-192/08) 

(Dumping - import af ferrosilicium med oprindelse i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kina, Egypten, Kasakhstan og Rusland - årsagsforbindelse - Fællesskabets interesser - manglende samarbejde - foreliggende faktiske oplysninger - status som virksomhed, der opererer under markedsøkonomiske vilkår - ret til forsvar - begrundelsespligt)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Transnational Company "Kazchrome" AO (Aqtöbe, Kasakhstan) og ENRC Marketing AG (Kloten, Schweiz) (først ved advokaterne L. Ruessmann og A. Willems, derefter ved advokaterne A. Willems og S. De Knop)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved J.-P. Hix, derefter ved J.-P. Hix og B. Driessen, som befuldmægtigede, først bistået af advokaterne G. Berrisch og G. Wolf, derefter af G. Berrisch)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (ved H. van Vliet og K. Talabér-Ritz, som befuldmægtigede) og Euroalliages (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne J. Bourgeois, Y. van Gerven og N. McNelis)

Sagens genstand

Delvis annullation af Rådets forordning (EF) nr. 172/2008 af 25. februar 2008 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af ferrosilicium med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Egypten, Kasakhstan, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Rusland (EUT L 55, s. 6), for så vidt det angår sagsøgerne.

Konklusion

1)    Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)    Transnational Company "Kazchrome" AO og ENRC Marketing AG bærer deres egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Rådet for Den Europæiske Union og af Euroalliages.

3)    Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 197 af 2.8.2008.