Language of document :

Rettens dom af 6. november 2014 – FIS’D mod Kommissionen

(Sag T-283/12) 1

(Handlingsprogrammet Erasmus Mundus – partnerskabsrammeaftale – specifik tilskudsaftale – afgørelse truffet af EACEA om at bringe rammeaftalen til ophør og ændre den specifikke aftale – administrativ klage til Kommissionen – Kommissionens afgørelse om afvisning af den administrative klage som ugrundet – tilsidesættelse af aftalerne og den administrative og finansielle håndbog)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: FIS’D – Formazione integrata superiore del design (Catanzaro, Italien) (først ved advokaterne S. Bariatti og A. Sodano, og derefter ved advokaterne F. Sutti og A. Boso Caretta)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved M. Van Hoof, derefter C. Cattabriga og D. Roussanov, og endelig ved C. Cattabriga, som befuldmægtigede)

Intervenient til støtte for sagsøgte: Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) (ved H. Monet, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne M. Merola og C. Santacroce)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 12. april 2012, Ref. Ares(2012) 446225, om afvisning af sagsøgerens administrative klage til anfægtelse af afgørelse fra Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) af 13. januar 2011, hvorved sidstnævnte bragte rammepartnerskabsaftalen 2011-0181, indgået med Università degli »Studi Mediterranea« for regionen Calabrien, førtidigt til ophør, og ændrede den med dette universitet indgåede specifikke tilskudsaftale.

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    FIS’D – Formazione integrata superiore del design bærer sine egne omkostninger og betaler Europa-Kommissionens omkostninger.

3)    Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur (EACEA) bærer dets egne omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 243 af 11.8.2012.