Rettens dom af 15. november 2018 – PKK mod Rådet
(Sag T-316/14) 1
(Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger mod PKK med henblik på at bekæmpe terrorisme – indefrysning af midler – Rådets kompetence – mulighed for, at en myndighed i et tredjeland kan anses for en kompetent myndighed som omhandlet i fælles holdning 2001/931/FUSP – faktuelt grundlag for afgørelserne om indefrysning af midler – henvisning til terrorhandlinger – domstolsprøvelse – begrundelsespligt – ulovlighedsindsigelse)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Kurdistan Workers’ Party (PKK) (ved advokaterne A. van Eik, T. Buruma og M. Wijngaarden)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved F. Naert og G. Étienne, derefter ved F. Naert og H. Marcos Fraile, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for sagsøgte: Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (først ved C. Brodie og V. Kaye, derefter ved C. Brodie og S. Brandon, dernæst ved C. Brodie, C. Crane og R. Fadoju, dernæst ved C. Brodie, R. Fadoju og P. Nevill, som befuldmægtigede, og endelig ved R. Fadoju, som befuldmægtiget) og Europa-Kommissionen (først ved F. Castillo de la Torre og D. Gauci, derefter ved D. Gauci, J. Norris-Usher og T. Ramopoulos og endelig ved J. Norris-Usher, T. Ramopoulos og R. Tricot, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand oprindeligt om annullation af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 af 10. februar 2014 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 714/2013 (EUT 2014, L 40, s. 9), for så vidt som denne retsakt vedrører sagsøgeren, og med påstand efterfølgende om annullation af andre efterfølgende retsakter, for så vidt som disse vedrører sagsøgeren.
Konklusion
1) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 125/2014 af 10. februar 2014 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 714/2013 annulleres, for så vidt som den vedrører Kurdistan Workers’ Party (PKK).
2) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 790/2014 af 22. juli 2014 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning nr. 125/2014 annulleres, for så vidt som den vedrører PKK.
3) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/513 af 26. marts 2015 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning nr. 790/2014 annulleres, for så vidt som den vedrører PKK.
4) Rådets afgørelse (FUSP) 2015/521 af 26. marts 2015 om ajourføring og ændring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2014/483/FUSP annulleres, for så vidt som den vedrører PKK.
5) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/1325 af 31. juli 2015 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning 2015/513 annulleres, for så vidt som den vedrører PKK.
6) Rådets afgørelse (FUSP) 2015/1334 af 31. juli 2015 om ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse 2015/521 annulleres, for så vidt som den vedrører PKK.
7) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/2425 af 21. december 2015 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning 2015/1325 annulleres, for så vidt som den vedrører PKK.
8) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/1127 af 12. juli 2016 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning 2015/2425 annulleres, for så vidt som den vedrører PKK.
9) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/150 af 27. januar 2017 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning 2016/1127 annulleres, for så vidt som den vedrører PKK.
10) Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2017/1420 af 4. august 2017 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning 2017/150 annulleres, for så vidt som den vedrører PKK.
11) Rådets afgørelse (FUSP) 2017/1426 af 4. august 2017 om ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2017/154 annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.
12) I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union for påstanden om, at det fastlås, at Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme ikke finder anvendelse på PKK.
13) Rådet bærer sine egne omkostninger og betaler de af PKK afholdte omkostninger.
14) Europa-Kommissionen og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland bærer deres egne omkostninger.
____________
1 EUT C 245 af 28.7.2014.