Language of document :

Rettens dom af 19. september 2012 - Tyskland mod Kommissionen

(Sag T-265/08) 

(EFRU - nedsættelse af økonomisk støtte - operationelt program i mål nr. 1 (1994-1999) vedrørende regionen Land Thüringen (Forbundsrepublikken Tyskland))

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland (ved M. Lumma, T. Henze, C. Blaschke og K. Petersen, som befuldmægtigede, bistået af advokat U. Karpenstein)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Steiblytė og B. Conte, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Spanien (først ved abogado del Estado J.M. Rodríguez Cárcamo, derefter ved abogados del Estado N. Díaz Abad og J.M. Rodríguez Cárcamo, og endelig ved abogado del Estado A. Rubio González), Den Franske Republik (ved G. de Bergues og N. Rouam, som befuldmægtigede) og Kongeriget Nederlandene (ved C. Wissels, Y. de Vries, B. Koopman, M. Bulterman og J. Langer, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 1690 endelig af 30. april 2008 om nedsættelse af økonomisk støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) ydet til et operationelt program i mål nr. 1-regionen Land Thüringen (Forbundsrepublikken Tyskland) (1994-1999) i henhold til Kommissionens beslutning K(94) 1939/5 af 5. august 1994.

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Forbundsrepublikken Tyskland bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.

3)    Kongeriget Spanien, Den Franske Republik og Kongeriget Nederlandene bærer deres egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 223 af 30.8.2008.