Appel iværksat den 9. juli 2008 af Petrus Kerstens til prøvelse af dom afsagt den 8. maj 2008 af Personaleretten i sag F-119/06, Kerstens mod Kommissionen

(Sag T-266/08 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Petrus Kerstens (Overijse, Belgien) (ved avocat C. Mourato)

Den anden part i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Appellantens påstande

Den appellerede dom ophæves.

Sagen hjemvises til Personaleretten til fornyet behandling.

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Med denne appel har appellanten nedlagt påstand om ophævelse af Personalerettens dom af 8. maj 2008 i sag F-119/06, Kerstens mod Kommissionen, hvorved Personaleretten forkastede appellantens søgsmål, hvorunder han havde nedlagt påstand om dels annullation af den af Styrelseskomitéen for Forvaltnings- og Lønudbetalingskontoret trufne afgørelse af 8. december 2005 om ændring af kontorets organigram, idet denne afgørelse har haft til formål at omplacere sagsøgeren, som på dette tidspunkt var chef for enheden "Ressourcer", til undersøgelses- og analysearbejde, dels en påstand om erstatning for den skade, han angiveligt har lidt.

Til støtte for sin appel har appellanten fremsat et anbringende vedrørende forvanskning af de faktiske omstændigheder og af beviserne, ligesom han har gjort gældende, at Personaleretten har begået en retlig fejl ved anvendelsen af tjenestemandsvedtægtens artikel 7 og af vedtægtens bestemmelser om disciplinære sanktioner og magtfordrejning, for så vidt som Personaleretten konkluderede, at der ikke foreligger en tilsidesættelse af artikel 7 på grundlag af urigtige faktiske omstændigheder.

Appellanten har desuden gjort gældende, at Personaleretten ikke har begrundet den appellerede dom i tilstrækkelig grad med hensyn til den vurdering af tjenestens interesser, som Forvaltnings- og Lønudbetalingskontoret foretog, og med hensyn til oprettelsen af en yderligere afdeling for undersøgelses- og analysearbejde henset til den kroniske mangel på personale i kontoret.

Appellanten er for det tredje af den opfattelse, at hans ret til forsvar er blevet tilsidesat, for så vidt som Personaleretten har støttet flere antagelser på appellantens karriereudviklingsrapport for perioden 1. januar til 31. december 2006, der først blev fremlagt af Kommissionen under retsmødet, uden at appellanten havde lejlighed til at give sin opfattelse af disse antagelser til kende.

____________