Language of document :

Sag anlagt den 9. november 2021 – TO mod EASO

(Sag T-727/21)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: TO (ved advokat É. Boigelot)

Sagsøgt: Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO)

Sagsøgerens påstande

Den afgørelse, der trådte i kraft den 1. januar 20, og som angiveligt var blevet truffet den 18. december 2021, og som sagsøgeren blev bekendt med den 4. januar 2021 via linket [fortroligt1 , og som var blevet truffet af [fortroligt], annulleres, for så vidt som den ikke forlænger gyldigheden af reservelisten med følgende referencer [fortroligt], der var gyldig indtil den 31. december 2020, med indledningsvis et år, dvs. indtil den 31. december 2021.

Følgelig genåbnes og forlænges reservelisten ligesom de 44 andre forlængede lister, som er omhandlet i den anfægtede afgørelse, med et år regnet fra dens genåbning, og som følge heraf forfremmes sagsøgeren til lønklasse AST 3.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning til dækning af både den ikke-økonomiske og økonomiske skade, som sagsøgeren har lidt, svarende til:

forskellen i løn for en ansat i lønklasse AST 1, løntrin 3, og en ansat i lønklasse AST 3, løntrin 1, beregnet over en periode på fem år regnet fra den dato, der er bebyrdende for sagsøgeren, dvs. fra den 1. januar 2021, og under hensyntagen til mistede muligheder vurderet til 75%,

forskellen i pensionsrettigheder for en ansat i lønklasse AST 1, løntrin 3, og en ansat i lønklasse AST 3, løntrin 1, beregnet over samme periode på fem år regnet fra den dato, der er bebyrdende for sagsøgeren, dvs. fra den 1. januar 2021, og under hensyntagen til mistede muligheder vurderet til 75%,

7 500 EUR i erstatning for den ikke-økonomiske skade,

foreløbig 1,00 EUR for tab af sygeforsikringsdækning.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

Første anbringende om, at sagsøgerens tillid og berettigede forventninger er blevet skuffet og om, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en begrundelsesmangel.

Andet anbringende om tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling, af artikel 1d, stk. 1, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) og af vedtægtens artikel 27 og 29, stk. 1, tredje og fjerde afsnit.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af vedtægtens artikel 12a, af princippet om god forvaltningsskik og af omsorgspligten, og om kompetenceoverskridelse samt magtfordrejning.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

____________

1     Fortrolige oplysninger udeladt.