Sag anlagt den 17. november 2011 - Oppenheim mod Kommissionen

(Sag T-586/11)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Sal. Oppenheim jr. & Cie. AG & Co. KGaA (Köln, Tyskland) (ved advokaterne W. Deselaers, J. Brückner og M. Haisch)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Kommissionens afgørelse K(2011) 275 af 26. januar 2011 om statsstøtte C-7/10 "KStG, saneringsklausul", berigtiget ved afgørelse K(2011) 2608 af 15. april 2011, annulleres

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

Første anbringende: der foreligger ikke umiddelbar selektivitet/en urigtig fastsættelse af referencerammen

Sagsøgeren har gjort gældende, at der ikke foreligger umiddelbar selektivitet som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF. Sagsøgeren har anført, at Kommissionens fastsættelse af referencesystemet er ukorrekt, og at det relevante referencesystem, dvs. den fortsatte beståen af ikke-benyttede tab på selskabsniveau trods erhvervelse af kapitalandele, er hovedreglen i den nationale skatteret. Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at saneringsklausulen er en undtagelse til denne undtagelse, der fører tilbage til referencesystemet, og som derfor selv er systemkonform.

Andet anbringende: Saneringsklausulen som generel foranstaltning

Sagsøgeren har med dette anbringende gjort gældende, at saneringsklausulen er en generel foranstaltning, der dermed ikke udgør støtte som omhandlet i artikel 107 TEUF. Sagsøgeren har anført, at saneringsklausulen er til rådighed for alle skattepligtige selskaber i Tyskland, og at den hverken åbent eller skjult tager udgangspunkt i territoriale, størrelsesmæssige eller sektorbestemte karakteristika.

Tredje anbringende: Berettigelse på grundlag af skattesystemets karakter og opbygning

Sagsøgeren har i forbindelse med det tredje anbringende gjort gældende, at saneringsklausulen er berettiget på grundlag af det tyske skattesystems karakter og opbygning, da den som systemkonform undtagelse til undtagelsen om bortfald af tabet i henhold til § 8c, stk. 1, i lov om selskabsskat (herefter "KStG") fører tilbage til referencesystemet.

4.    Fjerde anbringende: Ingen belastning af de offentlige budgetter

Sagsøgeren har med dette anbringende gjort gældende, at saneringsklausulen ikke kan føre til en støtterelevant belastning af offentlige budgetter, og at der allerede af denne grund ikke er tale om støtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF. Sagsøgeren har anført, at der i et saneringstilfælde ud over det omhandlede selskabs insolvens kun findes det alternativ at forhindre insolvensen ved sanering, og at saneringsklausulen, der gør det muligt at redde selskabet, indebærer, at fremtidige skatteindtægter fra det berørte selskab kan bevares.

5.    Femte anbringende: Tilsidesættelse af det unionsretlige princip om beskyttelse af den berettigede forventning

Sagsøgeren har i forbindelse med det femte anbringende gjort gældende, at Kommissionen ved sin praksis og manglende hensyntagen til forgængerbestemmelsen til KStG's § 8c samt sammenlignelige bestemmelser i andre medlemsstater har fremkaldt en berettiget forventning hos sagsøgeren om, at saneringsklausulen var beskyttelsesværdig som følge af den bindende oplysning, og idet det ikke kunne forudses, at klausulen gav anledning til spørgsmål i forbindelse med støtte.

____________