Language of document :

Sag anlagt den 12. november 2012 - Refrigue-confecções para o frio mod KHIM - Fronsac SW og Sixty International (Refrigue for cold)

(Sag T-511/12)

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Refrigue-confecções para o frio, Lda (Pinhal Novo, Portugal) (ved advokaterne C. Bacchini og M. Mazzitelli)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

De andre parter i sagen for appelkammeret: Fronsac SW og Sixty International (Luxembourg, Luxembourg)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 1. august 2012 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 2353/2010-2) annulleres delvist, for så vidt som appelkammeret tog indsigelsen mod registrering af det omtvistede varemærke Refrigue for Cold for alle de omtvistede varer i klasse 18 og 25 til følge.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Refrigue-confecções para o frio, Lda

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket, der indeholder ordbestanddelene "Refrigue for cold", for varer i klasse 18, 24 og 25 - registreringsansøgning nr. 5 486 725

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Fronsac SW og Sixty International

De i indsigelsessagen påberåbte varemærker eller tegn: EF- og nationale figurmærker, der indeholder ordbestanddelen "RefrigiWear", og det nationale figurmærke, der indeholder ordbestanddelen "This RefrigiWear", for varer i klasse 3, 9, 14, 18 og 25

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet

Appelkammerets afgørelse: Delvis ophævelse af indsigelsesafdelingens afgørelse og delvist afslag på registreringsansøgningen

Søgsmålsgrunde:

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009

Tilsidesættelse af artikel 75 i forordning nr. 207/2009

Tilsidesættelse af artikel 76 i forordning nr. 207/2009.

____________