Sag anlagt den 24. december 2023 – ID Parti mod Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde

(Sag T-1189/23)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Identité et Démocratie Parti (ID Parti) (ved advokat F.-P. Vos)

Sagsøgt: Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde

Sagsøgerens påstande

Det fastslås, at artikel 6 i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 er ulovlig. Som følge heraf:

Afgørelsen af 26. juli 2021 om udvælgelse af Myndighedens direktør annulleres.

Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fondes afgørelse af 25. oktober 2023, der blev meddelt den 26. oktober 2023, og hvorved Identité et Démocratie Parti blev pålagt en finansiel sanktion i henhold til artikel 27, stk. 2, litra a), nr. vi), i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, annulleres.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren 55 000 EUR i erstatning for den forårsagede skade.

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsøgeren 3 000 EUR på grundlag af artikel 87 ff. i Rettens procesreglement.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat 11 anbringender.

Første anbringende vedrørende manglende begrundelse. Begrundelsen for afgørelsen er selvmodsigende, for så vidt som Myndigheden har anført, at den skulle være blevet tilstillet oplysninger, samtidig med at den har gjort gældende, at disse oplysninger faktisk er blevet fremsendt til den, hvorfor der er tale om en mangelfuld begrundelse.

Andet anbringende vedrørende en tilsidesættelse af retten til at blive hørt. Proceduren var ikke kontradiktorisk, for så vidt som sagsøgeren ikke fik lejlighed til at fremsætte sine mundtlige bemærkninger i forbindelse med et formelt retsmøde.

Tredje anbringende vedrørende en ulovlighedsindsigelse for så vidt angår artikel 6 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 af 22. oktober 2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde med hensyn til proceduren for udvælgelse af Myndighedens direktør samt vedrørende en tilsidesættelse af princippet om upartiskhed og princippet om god forvaltning.

Fjerde anbringende vedrørende en tilsidesættelse af reglerne for undersøgelsesprocedurer. Indledningen af den undersøgelsesprocedure, der førte til vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, skete uden objektiv og gyldig grund og er i strid med bestemmelserne i den ovennævnte forordnings artikel 4, for så vidt som Myndigheden faktisk rådede over de oplysninger, som den anså for at mangle.

Femte anbringende vedrørende en tilsidesættelse i form af en sammenblanding af beføjelser. Den forfølgende myndighed (sagsøgte) var ligeledes påkendende myndighed, skønt adskillelsen af disse funktioner er en garanti, der er tillagt ved artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt ved artikel 41 og 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Sjette anbringende vedrørende et åbenbart urigtigt skøn og en ulige behandling. Myndigheden har anlagt et åbenbart urigtigt skøn i sin afgørelse, for så vidt som de oplysninger, som denne forventede, faktisk blev tilstillet den, og for så vidt som det forholder sig således, at selv om det blev lagt til grund, at disse fremsendte oplysninger ikke var tilstrækkelige, har hverken Myndigheden eller tredjemænd lidt nogen form for skade, der begrunder en sanktion.

Syvende anbringende vedrørende en tilsidesættelse af princippet om forbud mod forskelsbehandling. Den anfægtede afgørelse er i kraft af sin strenghed udtryk for forskelsbehandling, for så vidt som de øvrige europæiske partier, der begår påviste overtrædelser af de i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 fastsatte regler, er genstand for en langt mere fleksibel kontrol fra Myndighedens side.

Ottende anbringende vedrørende magtfordrejning. Myndigheden har med vedtagelsen af den anfægtede afgørelse forfulgt et andet mål end det, med henblik på hvilket den er blevet tillagt beføjelser ved forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014, i den foreliggende sag ved at forfølge et diskriminerende mål.

Niende anbringende vedrørende en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. Afgørelsen er nødvendigvis i strid med proportionalitetsprincippet, for så vidt som den pålagte sanktion på ingen måde stemmer overens med den hævdede overtrædelse af reglerne i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014.

Tiende anbringende vedrørende en tilsidesættelse af ytringsfriheden og af foreningsfriheden. Den anfægtede afgørelse er i strid med ytringsfriheden som beskyttet ved artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og med foreningsfriheden som beskyttet ved dette charters artikel 12, for så vidt som sagsøgeren deri foreholdes at have leveret oplysninger til offentligheden, som partiet anser for at være løgne, hvilket henhører eksklusivt under dets interne organisation.

Ellevte anbringende vedrørende en tilsidesættelse af princippet om, at strafbare forhold og straffe skal have lovhjemmel. Artikel 27, stk. 2, i forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 fastsætter ingen sanktioner for en eventuel handling, der indebærer, at offentligheden snydes, således at Myndigheden ved at pålægge sagsøgeren en sådan sanktion har tilsidesat princippet om, at strafbare forhold og straffe skal have lovhjemmel.

____________