Language of document : ECLI:EU:T:2017:754





Rettens dom (Sjette Afdeling) af 26. oktober 2017 –
Erdinger Weißbräu Werner Brombach mod EUIPO (Formen på et stort glas)

(Sag T-857/16)

»EU-varemærker – international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret – tredimensionalt varemærke – formen på et stort glas – absolut registreringshindring – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001]«

1.      EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – tredimensionalt varemærke, der udgøres af produktets form – fornødent særpræg – bedømmelseskriterier

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)]

(jf. præmis 18-21)

2.      EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – tredimensionale varemærker, der består af varens form – fornødent særpræg – bedømmelseskriterier – den pågældende form er en »variant« af en af de sædvanlige former for den omhandlede varetype – forhold, der ikke er tilstrækkeligt til at fastslå varemærkets fornødne særpræg

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)]

(jf. præmis 22-24)

3.      EU-varemærker – definition og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – tegnet mangler fornødent særpræg – varemærke, der er sammensat af flere bestanddele – den kompetente myndigheds mulighed for at foretage en undersøgelse af hver af varemærkets bestanddele – hensyntagen til den relevante kundekreds’ helhedsindtryk af sammensætningen nødvendig

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b)]

(jf. præmis 25)

Angående

Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 20. september 2016 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 659/2016-2) vedrørende international registrering, hvor Den Europæiske Union er designeret, af et tredimensionalt varemærke, der udgøres af formen på et stort glas.

Konklusion

1)

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) frifindes.

2)

Erdinger Weißbräu Werner Brombach GmbH & Co. KG betaler sagsomkostningerne.