RETTENS DOM (Første Afdeling)
7. marts 2018 (*)
»REACH – gebyr for registrering af et stof – nedsættelse, som tildeles små og mellemstore virksomheder (SMV’er) – ECHA’s undersøgelse af erklæringen om virksomhedens størrelse – afgørelse, der pålægger en administrationsafgift – henstilling 2003/361/EF – overskridelse af finansielle lofter – begrebet »tilknyttet virksomhed««
I sag T-855/16,
Fertisac, SL, Atarfe (Spanien), ved advokat J. Gomez Rodriguez,
sagsøger,
mod
Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) ved E. Maurage, J.-P. Trnka og M. Heikkilä, som befuldmægtigede, bistået af advokaterne C. Garcia Molyneux og L. Tosoni,
sagsøgt,
angående en påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af ECHA’s afgørelse SME(2016) 5150 af 15. november 2016, hvori det fastslås, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for at kunne opnå en nedsættelse af det gebyr, der er fastsat for mellemstore virksomheder, og om at pålægge selskabet at betale en administrationsafgift og faktura nr. 10060160 og nr. 10060161, der er udstedt af ECHA og knyttet som bilag til afgørelse SME(2016) 5150,
har
RETTEN (Første Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, I. Pelikánová, og dommerne P. Nihoul (refererende dommer) og J. Svenningsen,
justitssekretær: E. Coulon,
afsagt følgende
Dom
Sagens baggrund
1 Sagsøgeren, Fertisac, SL, er et selskab i henhold til spansk ret, som fremstiller stoffer, der er underlagt en pligt til registrering ved Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT 2006, L 396, s. 1).
2 Den 30. november 2010 foretog sagsøgeren registrering af et kemikalie i henhold til forordning nr. 1907/2006.
3 Under registreringsproceduren erklærede sagsøgeren, at selskabet var en »mellemstor« virksomhed som omhandlet i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT 2003, L 124, s. 36). Denne erklæring gjorde det muligt for sagsøgeren at opnå en nedsættelse af det gebyr, der skal betales på grundlag af artikel 6, stk. 4, i forordning nr. 1907/2006.
4 For registreringen udstedte ECHA en faktura på 16 275 EUR svarende til det gebyr, der skal betales af en mellemstor virksomhed i forbindelse med en fælles indsendelse – som i det foreliggende tilfælde – for en mængde på over 1 000 ton. Der er tale om faktura nr. 10024865.
5 Ved e-mail af 27. august 2013 oplyste ECHA sagsøgeren om, at spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om en lille eller mellemstor virksomhed (SMV), som sagsøgeren havde erklæret ved registreringen, var genstand for en undersøgelsesprocedure. ECHA opfordrede sagsøgeren til at indgive oplysninger, der kunne godtgøre sagsøgerens status som mellemstor virksomhed.
6 Den 15. november 2016 vedtog ECHA efter udvekslinger af e-mails og dokumenter afgørelse SME(2016) 5150. I denne afgørelse fastslog ECHA, at sagsøgeren var en stor virksomhed, og at sagsøgeren ikke kunne opnå det nedsatte gebyr, der finder anvendelse på små eller mellemstore virksomheder som omhandlet i henstilling 2003/361.
7 I afgørelse SME(2016) 5150 blev det meddelt, at sagsøgeren skulle betale dels et beløb svarende til forskellen mellem det gebyr, der allerede var blevet betalt, og det gebyr, der fandt anvendelse på store virksomheder, dels en administrationsafgift svarende til 2,5 gange den økonomiske gevinst, der var opnået som følge af den ukorrekte erklæring for så vidt angik virksomhedens størrelse.
8 Denne afgørelse blev ledsaget af to fakturaer, nemlig faktura nr. 10060160 på et beløb af 6 975 EUR og faktura nr. 10060161 på et beløb af 17 437 EUR (herefter samlet »de anfægtede fakturaer«).
Retsforhandlinger og parternes påstande
9 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 7. december 2016 har sagsøgeren anlagt nærværende søgsmål.
10 Ved særskilt dokument indleveret samme dag indgav sagsøgeren en begæring om udsættelse af gennemførelsen af afgørelse SME(2016) 5150 og de anfægtede fakturaer. Ved kendelse af 10. marts 2017, Fertisac mod ECHA (T-855/16 R, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:155), tog Rettens præsident ikke begæringen til følge og udsatte afgørelsen om sagsomkostningerne.
11 ECHA’s svarskrift blev indleveret til Rettens Justitskontor den 17. marts 2017.
12 Da sagsøgeren ikke indleverede replik, blev retsforhandlingernes skriftlige del afsluttet den 16. maj 2017.
13 Ingen af parterne har indgivet en anmodning om afholdelse af retsmøde inden for de i artikel 106, stk. 2, i Rettens procesreglement fastsatte frister. Retten (Første Afdeling) har i medfør af procesreglementets artikel 106, stk. 3, besluttet at træffe afgørelse, uden at retsforhandlingerne omfatter en mundtlig del.
14 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Afgørelse SME(2016) 5150 annulleres.
– Det anerkendes, at sagsøgerens virksomhed har status som SMV.
– De anfægtede fakturaer annulleres.
– ECHA tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
15 ECHA har nedlagt følgende påstande:
– Påstanden om annullation af de anfægtede fakturaer afvises.
– Frifindelse i søgsmålet om annullation af afgørelse SME(2016) 5150.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Retlige bemærkninger
Formaliteten
Om påstanden om annullation af de anfægtede fakturaer
16 Med den tredje påstand har sagsøgeren nedlagt påstand om, at Retten annullerer de anfægtede fakturaer.
17 ECHA har i forbindelse med denne påstand fremsat en formalitetsindsigelse med den begrundelse, at de anfægtede fakturaer ikke udgør retsakter, der kan anfægtes.
18 I denne henseende skal det bemærkes, at det kun er retsakter, som har retligt bindende virkninger, der kan berøre sagsøgerens interesser gennem en væsentlig ændring af hans retsstilling, som kan gøres til genstand for et annullationssøgsmål (dom af 11.11.1981, IBM mod Kommissionen, 60/81, EU:C:1981:264, præmis 9, af 12.9.2006, Reynolds Tobacco m.fl. mod Kommissionen, C-131/03 P, EU:C:2006:541, præmis 54, og af 6.12.2007, Kommissionen mod Ferriere Nord, C-516/06 P, EU:C:2007:763, præmis 27).
19 Der skal i øvrigt lægges vægt på indholdet af den retsakt, der påstås annulleret, med henblik på at afgøre, hvorvidt den kan gøres til genstand for søgsmål, men den form, hvori retsakten er vedtaget, er principielt uden betydning (dom af 11.11.1981, IBM mod Kommissionen, 60/81, EU:C:1981:264, præmis 9, og af 18.11.2010, NDSHT mod Kommissionen, C-322/09 P, EU:C:2010:701, præmis 46 og 47).
20 I det foreliggende tilfælde har ECHA ved afgørelse SME(2016) 5150 pålagt sagsøgeren at betale restbeløbet af det gebyr, der finder anvendelse på store virksomheder, og en administrationsafgift. I denne afgørelse præciserede ECHA, at de beløb, som svarede til disse to poster, var anført i fakturaer, der var tilknyttet som bilag, i det foreliggende tilfælde de anfægtede fakturaer. Afgørelse SME(2016) 5150 og de anfægtede fakturaer, der var knyttet dertil, er dateret samme dag. De er blevet sendt til den samme modtager, sagsøgeren, i det samme brev.
21 I denne henseende bemærkes generelt, at bilag i retspraksis anses for at udgøre en del af det dokument, som de er knyttet til, med den følge, at den normative kraft, som de har, er identisk med den, der karakteriserer de bestemmelser, som udgør det overordnede dokument.
22 Denne retspraksis er blevet udviklet bl.a. vedrørende direktiver, hvis bilag er blevet fortolket således, at de ikke er særskilte i forhold til disse retsakter, men således at de derimod udgør en integrerende del på samme måde som de bestemmelser, der er indeholdt i disse direktiver (jf. dom af 15.4.2008, Impact, C-268/06, EU:C:2008:223, præmis 58, vedrørende en rammeaftale, der fremgår af bilaget til et direktiv).
23 Det fremgår af sagsakterne, at retspraksis vedrørende de retsakter, der er blevet vedtaget af ECHA efter undersøgelsesprocedurer, som ECHA har påberåbt sig, adskiller fakturaer fra afgørelser og blandt disse retsakter foretager en identificering af det dokument, der fastlægger sagsøgerens væsentligste forpligtelser.
24 Denne retspraksis er imidlertid knyttet til de situationer, hvori den er blevet udviklet. I de tre sager, som ECHA har henvist til, og hvis emne er blevet drøftet af Retten, var fakturaerne nemlig ikke knyttet som bilag til de afgørelser, som de vedrørte, men var blevet udstedt separat af ECHA, nogle gange med flere dages intervaller, således at de fremstod som særskilte retsakter. Eftersom denne situation kan have en betydning for sagens antagelse til realitetsbehandling, skulle Retten blandt disse særskilte retsakter identificere den, der ændrede sagsøgerens retsstilling, således som retspraksis kræver det (dom af 2.10.2014, Spraylat mod ECHA, T-177/12, EU:T:2014:849, præmis 21, af 15.9.2016, La Ferla mod Kommissionen og ECHA, T-392/13, EU:T:2016:478, præmis 56, og af 15.9.2016, K Chimica mod ECHA, T-675/13, EU:T:2016:480, præmis 27).
25 Nærværende sag er anderledes, eftersom der i de faktiske omstændigheder, der karakteriserer den, ikke er noget, der adskiller afgørelse SME(2016) 5150 fra de anfægtede fakturaer, som samlet set udgør en enkelt retsakt, der består af to dele, nemlig en administrativ del (afgørelse SME(2016) 5150 i egentlig forstand) og en regnskabsmæssig del (de anfægtede fakturaer, der er knyttet som bilag), idet denne retsakt alene udtrykker ECHA’s konstatering af, at de beviser, der kræves i henhold til ordningen, ikke er blevet fremlagt, og viser ECHA’s vilje til at drage konsekvenserne deraf ved at pålægge sagsøgeren finansielle forpligtelser.
26 Denne enkelte retsakt (herefter »den anfægtede afgørelse«) skaber retligt bindende virkninger, der kan påvirke sagsøgerens interesser ved væsentligt at ændre sagsøgerens retsstilling, eftersom den pålægger denne at give afkald på sin status som SMV, som denne dog havde gjort gældende at have.
27 Den anfægtede afgørelse har nemlig til følge, at sagsøgeren ikke kan opnå det nedsatte gebyr, der finder anvendelse på SMV’er, og at sagsøgeren skal betale restbeløbet af det gebyr, der finder anvendelse på store virksomheder, og den administrationsafgift, der er fastsat ved ordningen under sådanne omstændigheder.
28 Idet den anfægtede afgørelse skaber sådanne virkninger, kan den være genstand for et annullationssøgsmål, hvilket betyder, at den formalitetsindsigelse, som ECHA har fremsat, må forkastes, for så vidt som den er rettet mod påstanden om annullation af de anfægtede fakturaer.
Påstanden om anerkendelse af, at virksomheden har status som SMV
29 Med den anden påstand har sagsøgeren nedlagt påstand om, at Retten anerkender, at sagsøgeren har status som SMV.
30 I denne henseende bemærkes, at Den Europæiske Unions retsinstansers kompetence inden for rammerne af et annullationssøgsmål, der er støttet på artikel 263 TEUF, er begrænset til en legalitetskontrol. Hvis søgsmålet er begrundet, erklærer Unionens retsinstanser i henhold til artikel 264 TEUF retsakten for ugyldig. Det tilkommer således den institution eller det organ, som den annullerede retsakt hidrører fra, at træffe de foranstaltninger, der kræves til opfyldelsen af dommen i overensstemmelse med artikel 266 TEUF.
31 Af dette anførte følger det, at når Retten skal behandle en påstand, hvormed et gebyr eller en administrationsafgift opkrævet af en virksomhed efter en fejl vedrørende den erklærede størrelse anfægtes, kan Retten ikke udtale sig om kvalifikationen af denne virksomhed som SMV, da en sådan erklæring indebærer, at Retten sætter sig i ECHA’s sted i modstrid med de ovennævnte bestemmelser i EUF-traktaten (jf. i denne retning dom af 15.12.2005, Infront WM mod Kommissionen, T-33/01, EU:T:2005:461, præmis 171, og kendelse af 16.12.2016, Groupement pastoral de Oust m.fl. mod Kommissionen, T-663/16, ikke trykt i Sml., EU:T:2016:759, præmis 13).
32 Det følger heraf, at den anden påstand må afvises, da dens genstand går ud over grænserne for den kompetence, der er tillagt Retten inden for rammerne af et annullationssøgsmål.
Realiteten
33 Sagsøgeren har påberåbt sig to anbringender til støtte for sit søgsmål til prøvelse af den anfægtede afgørelse. Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at ECHA, idet agenturet har anset sagsøgeren for at være en stor virksomhed, har foretaget en fejlagtig fortolkning af artikel 2, stk. 1, i bilaget til henstilling 2003/361, som fastsætter de kriterier, der definerer SMV’erne. Det andet anbringende vedrører en fejlagtig fortolkning af henstilling 2003/361, for så vidt som ECHA har kvalificeret tre andre virksomheder som »forbundne virksomheder«.
Det første anbringende om en fejlagtig fortolkning af de lofter, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i bilaget til henstilling 2003/361
34 Med det første anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at virksomheden aldrig har haft mere end 250 personer ansat, og at den derfor ikke kan anses for at være en stor virksomhed. Sagsøgeren har på dette punkt henvist til artikel 2, stk. 1, i bilaget til henstilling 2003/361, som fastsætter de betingelser, der skal være opfyldt, for at en virksomhed kvalificeres som SMV.
35 ECHA har bestridt sagsøgerens argument.
36 I denne henseende bemærkes, at sagsøgeren ifølge den anfægtede afgørelse skal anses for at være en stor virksomhed, eftersom de lofter, der er opstillet i bilaget til henstilling 2003/361, på grundlag af de opnåede oplysninger er overskredet.
37 Det fremgår af det dokument, der er benævnt »Informe de cálculo de PYME« (rapport om beregning af SMV), der er knyttet som bilag til den anfægtede afgørelse, at ECHA har begrundet sin afgørelse om at anse sagsøgeren for i regnskabsårene 2008 og 2009 at være en stor virksomhed med det forhold, at den samlede årlige balance, der skal tages hensyn til for at beregne virksomhedens størrelse, var højere end 43 mio. EUR, og virksomhedens omsætning var højere end 50 mio. EUR.
38 Med henblik på at bedømme lovligheden af den anfægtede afgørelse bemærkes, at den ordning, der finder anvendelse på området, henviser til henstilling 2003/361 med henblik på at definere SMV’erne. I forordning nr. 1907/2006 er det nemlig anført i artikel 3, nr. 36), at SMV’erne er små og mellemstore virksomheder »i henhold til definitionen i henstilling [2003/361]«. Desuden er det fastsat i artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 340/2008 af 16. april 2008 om gebyrer og afgifter til ECHA i henhold til forordning nr. 1907/2006 (EUT 2008, L 107, p. 6), at mellemstore virksomheder er »mellemstore virksomheder som defineret i henstilling [2003/361]«.
39 Henstilling 2003/361, der er blevet anvendelig ved forordning nr. 1907/2006 og ved forordning nr. 340/2008, indeholder et bilag, hvis afsnit I vedrører »[d]efinition af [SMV’er] vedtaget af Kommissionen«. I henhold til dette bilags artikel 2, stk. 1, omfatter »[k]ategorien […] [SMV’er] […] virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. EUR eller en samlet årlig balance på ikke over 43 mio. EUR.«
40 Det fremgår af artikel 2, stk. 1, i bilaget til henstilling 2003/361, at der er opstillet to kriterier for at fastlægge, om en virksomhed kan anses for at være en SMV, idet det ene kriterium omhandler virksomhedens finansielle kendetegn, mens det andet vedrører virksomhedens beskæftigede.
41 Ifølge sagsøgeren skal de lofter, der er fastsat for hvert af disse to kriterier, være overskredet, for at en virksomhed ikke kan anses for at være en SMV, mens overskridelsen af det loft, der er fastsat ved et kriterium alene, ikke medfører udelukkelsen fra kategorien af SMV’er. Af disse kriterier har det kriterium, der er knyttet til de beskæftigede, særlig betydning, hvilket fremgår af fjerde betragtning til henstilling 2003/361. I det foreliggende tilfælde har sagsøgeren aldrig overskredet det loft, der er fastsat ved dette kriterium.
42 I denne henseende bemærkes, at ifølge retspraksis skal det kriterium, der er knyttet til antallet af beskæftigede, og det kriterium, der er knyttet til de finansielle kendetegn, i den ordning, der undersøges her, anvendes kumulativt.
43 Retten har udtalt sig i denne retning i kendelse af 16. september 2015, Calestep mod ECHA (T-89/13, EU:T:2015:711, præmis 40), der særligt vedrører fortolkningen af artikel 2, stk. 1, i bilaget til henstilling 2003/361, hvilken bestemmelse er kernen i sagsøgerens argumentation.
44 Denne afgørelse fra Retten følger en retspraksis, der er blevet udviklet i dom af 8. juli 2004, Dalmine mod Kommissionen (T-50/00, EU:T:2004:220, præmis 285 og 286), for så vidt angår den tilsvarende bestemmelse, der fremgår af Kommissionens henstilling 96/280/EF af 3. april 1996 vedrørende definitionen af små og mellemstore virksomheder (EFT 1996, L 107, s. 4), der med samme genstand gik forud for henstilling 2003/361, og som i det væsentlige indeholdt en lignende præsentation af det kriterium, der er knyttet til antallet af beskæftigede og kriteriet om virksomhedens finansielle kendetegn.
45 Den retspraksis, der følger af kendelse af 16. september 2015, Calestep mod ECHA (T-89/13, EU:T:2015:711), er støttet på den ordlyd, som er anvendt i henstilling 2003/361, og bindeordet »og« fortolkes således, at det er åbenbart, at retsaktens ophavsmand åbenbart havde til hensigt at »koordinere« og således kumulere de kriterier, der er nævnt deri, uden at fremlægge disse sidstnævnte som muligheder, der skal undersøges alternativt (kendelse af 16.9.2015, Calestep mod ECHA, T-89/13, EU:T:2015:711, præmis 40).
46 Den nævnte retspraksis er også støttet på fjerde betragtning til henstilling 2003/361, hvorefter »[k]riteriet om antallet af beskæftigede […] uden tvivl fortsat [er] et af de vigtigste, og det må betragtes som hovedkriteriet, men det er nødvendigt at indføre et supplerende finansielt kriterium for at tage højde for en virksomheds reelle betydning, dens resultater og dens stilling i forhold til konkurrenterne« (kendelse af 16.9.2015, Calestep mod ECHA, T-89/13, EU:T:2015:711, præmis 41).
47 Denne kumulative anvendelse er på linje med beretning (SEK(1992) 351 endelig) fra Kommissionen til Rådet af 29. april 1992 om de definitioner af SMV’er, der benyttes i forbindelse med EF-aktioner, hvilken beretning gik forud for vedtagelsen af henstilling 96/280, som i øvrigt i syvende betragtning henviser dertil.
48 I denne beretning har Kommissionen argumenteret for brugen af en definition, der er støttet på en kombination af kriterier – bl.a. de kriterier, der vedrører beskæftigede personer, omsætning og samlet balance – eftersom ét kriterium isoleret set ifølge Kommissionen ikke giver en tilfredsstillende definition af SMV’er.
49 Endelig bemærkes, at nedsættelsen af det gebyr, der tildeles SMV’er, tilsigter at tage hensyn til den særlige situation, som disse virksomheder befinder sig i, henset til den situation, der karakteriserer de store virksomheder. Denne nedsættelse skal, eftersom den er rettet mod en særlig kategori af økonomiske aktører, og idet den har karakter af en undtagelsesforanstaltning, fortolkes restriktivt under de betingelser, som regulerer dens anvendelse.
50 Denne argumentation kan ikke afkræftes af sagsøgerens argument, hvorefter det kriterium, der er knyttet til de beskæftigede, isoleret set, dog er afgørende i henhold til artikel 4, stk. 2, i bilaget til henstilling 2003/361, som guiden benævnt »Sådan fastlægges virksomhedens størrelseskategori«, der er blevet offentliggjort på ECHA’s internetside, henviser til.
51 I denne henseende bemærkes, at den bestemmelse, som sagsøgeren har nævnt, omhandler en situation, hvori en virksomhed i et ekstraordinært år overskrider et af de lofter, der er nævnt deri, idet denne virksomhed så ved fravigelse af reglen kan bevare sin egenskab af SMV på den betingelse, at denne overskridelse er begrænset til et regnskabsår.
52 Denne bestemmelse ændrer ikke reglen, hvorefter en virksomhed for at være kvalificeret som SMV ikke må overskride de lofter, der er knyttet til de beskæftigede og visse finansielle kendetegn, men indfører en undtagelse, der er begrænset til omstændigheder, som sagsøgeren ikke har godtgjort foreligger i nærværende sag.
53 Det følger af foregående betragtninger, at ECHA ved at fastslå, at sagsøgeren er en stor virksomhed, ikke har begået en fejl ved fortolkningen af de kriterier, der er fastsat i artikel 2, stk. 1, i bilaget til henstilling 2003/361.
54 Henset til disse forhold må det første anbringende forkastes.
Det andet anbringende om en fejlagtig fortolkning af begrebet »tilknyttet virksomhed«, der fremgår af henstilling nr. 2003/361
55 Med det andet anbringende har sagsøgeren gjort gældende, at sagsøgeren ikke indgår i en koncern af »tilknyttede virksomheder«, og at der derfor for at bestemme sagsøgerens størrelse alene skal tages hensyn til sagsøgerens oplysninger og oplysningerne fra sagsøgerens »partnervirksomheder«, som sagsøgeren i skriftvekslingerne med ECHA i undersøgelsesproceduren vedrørende sagsøgerens erklæring har identificeret som værende virksomhederne Ibérica de Gestión Inmobiliaria y Arrendaticia SL og Agroquimes SL.
56 ECHA har bestridt sagsøgerens argument.
57 I denne henseende bemærkes, at ECHA for at nå til sin konklusion støttede sig på alle oplysningerne vedrørende for det første sagsøgeren selv, dernæst »partnervirksomheden« Agroquimes og endelig tre andre virksomheder, der betragtes som »virksomheder, der er knyttet til« sagsøgeren, Ibérica de Gestión Inmobiliaria y Arrendaticia, Constantino Gutiérrez SA og Medifer Liquids SL.
58 Sagsøgeren har ikke anfægtet, at Agroquimes kan anses for at være en »partnervirksomhed«, men har bestridt idéen om, at de tre andre virksomheder kan analyseres som »tilknyttede« sagsøgeren som omhandlet i ordningen.
59 For at træffe afgørelse på dette punkt bemærkes, at artikel 3, stk. 3, i bilaget til henstilling 2003/361 præciserer de kriterier, der gør det muligt at bestemme betingelserne, hvorunder kvalifikationerne »tilknyttede virksomheder« og »partnervirksomheder« kan tildeles.
60 Hvad angår den første kvalifikation fastsætter artikel 3, stk. 3, første afsnit, i bilaget til henstilling 2003/361, at »[v]ed »tilknyttede virksomheder« forstås virksomheder, mellem hvilke der består en af følgende former for forbindelse: a) En virksomhed besidder flertallet af de stemmerettigheder, der er tillagt aktionærerne eller deltagerne i en anden virksomhed«. Desuden bestemmer artikel 3, stk. 3, tredje afsnit, i bilaget til henstilling 2003/361, at »[v]irksomheder, mellem hvilke der […] består en eller flere forbindelser som nævnt i første afsnit, betragtes også som tilknyttede virksomheder«.
61 Hvad angår den anden kvalifikation fastsætter artikel 3, stk. 2, første afsnit, i bilaget til henstilling 2003/361, at der ved »partnervirksomhed« forstås alle virksomheder, der ikke betegnes som »tilknyttede virksomheder«, og mellem hvilke der består følgende forbindelse: En virksomhed (den overordnede virksomhed) besidder alene eller i fællesskab med en eller flere »tilknyttede virksomheder« 25% eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne i en anden virksomhed (den underordnede virksomhed).
62 I overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, første afsnit, i bilaget til henstilling 2003/361 er fastlæggelsen af dataene, når der er tale om en virksomhed, der har »partnervirksomheder« eller »tilknyttede virksomheder«, for at bedømme kriterierne støttet på virksomhedens regnskaber og andre data hidrørende fra virksomheden eller, såfremt sådanne foreligger, på virksomhedens konsoliderede regnskab eller de konsoliderede regnskaber, hvori virksomheden indgår ved konsolidering.
63 I henhold til artikel 6, stk. 2, andet afsnit, i bilaget til henstilling 2003/361, omfatter denne fastlæggelse af data, at der tages hensyn til dataene for »partnervirksomhederne«, der er umiddelbart over- eller underordnet den pågældende virksomhed, proportionalt med den procentvise andel af kapitalen eller stemmerettighederne, idet den højeste af disse procentsatser lægges til grund.
64 Til disse data skal ECHA i henhold til artikel 6, stk. 2, tredje afsnit, i bilaget til henstilling 2003/361 i deres helhed lægge de data vedrørende de virksomheder, der er direkte eller indirekte »tilknyttet«, når de ikke allerede indgår i regnskaberne ved konsolidering.
65 Med disse regler in mente skal de berørte virksomheders situation analyseres for at fastlægge deres status, og det skal efterprøves, i hvilket omfang der skal tages hensyn til deres oplysninger i undersøgelsesproceduren vedrørende sagsøgerens erklæring.
66 I denne henseende skal den konklusion, som ECHA har draget for de tre virksomheder, som denne fandt var »tilknyttede virksomheder« i forhold til sagsøgeren, fastholdes.
67 Denne konklusion er for så vidt angår Ibérica de Gestión Inmobiliaria y Arrendaticia støttet på denne virksomheds årsregnskaber, af hvilke det, således som ECHA har anført, fremgår, at denne virksomhed var indehaver af 69,996% af sagsøgerens kapitel i regnskabsårene 2009 og 2010. Idet denne virksomhed var indehaver af majoriteten af sagsøgerens kapital, kunne den anses for at være sagsøgerens moderselskab, således at alle de data, der karakteriserede denne, skulle integreres i den beregning, der blev foretaget for at undersøge sagsøgerens status, således som dette er fastsat i henstilling 2003/361. I det foreliggende tilfælde var dette moderselskabs årsregnskaber blevet sendt til ECHA af sagsøgeren i en e-mail af 12. september 2013.
68 Hvad angår de to andre virksomheder, dvs. Constantino Gutiérrez og Medifer Liquids, har ECHA anført, at den første af disse var indehaver af 89,10% af Ibérica de Gestión Inmobiliaria y Arrendaticias kapital og 100% af den anden virksomheds kapital. Denne konstatering er støttet på Constantino Gutiérrez’ konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret mellem den 1. juli 2010 og den 30. juni 2011, som sagsøgeren sendte ved e-mail den 16. september 2013.
69 Eftersom de nævnte procentsatser overskrider den tærskel, der er nævnt i præmis 60 ovenfor, som gør det muligt at konstatere, at enhederne er »tilknyttede virksomheder« som omhandlet i henstilling 2003/361, kunne ECHA lægge til grund, at Constantino Gutiérrez og Medifer Liquids også var »tilknyttede virksomheder« i forhold til sagsøgeren under proceduren for registrering af det omhandlede stof i nærværende sag.
70 I medfør af artikel 6, stk. 2, tredje afsnit, i bilaget til henstilling 2003/361 skulle ECHA, således som agenturet gjorde det, integrere dataene fra de tre virksomheder, der således er blevet identificeret som »tilknyttede virksomheder«, dvs. Ibérica de Gestión Inmobiliaria y Arrendaticia, Constantino Gutiérrez og Medifer Liquids i deres helhed, med henblik på den beregning, der er blevet foretaget inden for rammerne af undersøgelsen af sagsøgerens status.
71 Henset til ovenstående betragtninger må det andet anbringende forkastes, og ECHA må frifindes i det hele.
Sagsomkostninger
72 Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da sagsøgeren har tabt sagen, bør det pålægges denne at betale sagsomkostningerne i overensstemmelse med ECHA’s påstand herom, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om foreløbige forholdsregler.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Første Afdeling):
1) Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) frifindes.
2) Fertisac, SL, betaler sagsomkostningerne, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen om de foreløbige forholdsregler.
Pelikánová | Nihoul | Svenningsen |
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 7. marts 2018.
Underskrifter